Aktiviteter i huset
Mandag:
Jobcafé
Mandag kl. 14-16.
Jobcaféen er et tilbud for alle med et handicap, som gerne vil ud på arbejdsmarkedet. I caféen får du mulighed for at møde andre i samme situation og dele dine erfaringer med andre. Lejlighedsvis er der foredrag, debat og diskussioner.
Caféen er et hyggeligt mødested, hvor du i uformelle rammer kan skabe netværk og finde nye muligheder. Der serveres kaffe/the, frugt og kage.
Hver tredje mandag er der mulighed for coaching.
Du kan læse mere om jobcafeen her, Se brochure her,
Og se tv-indslag fra d 21-1-09 her (find det under datoen).
Tirsdag:
Selvhjælpsgruppe for afasiramte
Tirsdag kl. 9.15-12.45.
Afasi betyder nedsat evne til at bruge sproget. Når man har afasi, kan man have besvær med at finde ord, danne sætninger, læse, skrive eller forstå andres tale.
Formålet med gruppen er at give de afasiramte et netværk med ligestillede, samt at styrke sproget så det bliver lettere at deltage i socialt samvær. Der er tilknyttet 2 koordinatorer til gruppen, som på skift leder møderne.
Gruppen er åben for nye deltagere. Det er dog vigtigt, at de er selvhjulpne eller har en hjælper med. Deltagelse er gratis.
Læs mere her.
Torsdag:
Café arrangeret af Kræftens Bekæmpelse
Åben café for kræftpatienter, pårørende og andre med interesse for Kræftens Bekæmpelse. Der bliver serveret kaffe/the, frugt, brød og kage, samt informeret om de forskellige tilbud, der kan tilbydes via Kræftens Bekæmpelse.
Caféen er den sidste torsdag i hver måned kl. 10-12.
Læs mere her
Søndag:
Søndagssamvær
Første søndag i hver måned kl. 15-17.
Hyggeligt socialt samvær i Frivilligcentret. Formålet er at få nogle gode timer i selskab med andre til en snak om stort og småt. Ud over kaffe og lidt til ganen er der hver gang et kortere indslag, som for eksempel kan være en kort film, musik eller foredrag.
Læs artikel om søndagssamvær her.
Se billede her.
Det er gratis at deltage. Initiativtagerne vil blive glade for en tilmelding til Frivilligcentret.
Andre aktiviteter:
Værktøjskassen tilbyder hjælp til mindre reparationer
Har du et billede, der skal hænges op, en køkkenlåge, der hænger, eller måske et gardin, der skal sættes op? Værktøjskassen reparerer mindre ting i hjemmet, som er for små til en professionel håndværker, og som kan klares inden for 1-2 timer.
Læs mere om Værktøjskassen
Det Rullende Korps – bedre oplevelser til flere
Det Rullende Korps er en gruppe frivillige, der hjælper plejecentre og daghjem når der er brug for en ekstra hånd til at skubbe kørestole og gøre et arrangement til en speciel oplevelse for beboere og daghjemsgæster.
De frivillige i korpset mødes tre gange om året.
Du kan læse mere her.
Røgalarmtjenesten
Røgalarmtjenesten opsætter gratis røgalarmer hos ældre eller personer med særlige behov.
Du kan læse mere her.
Fælles Interesser
Mange enlige savner nogen af dele fritid og oplevelser med. Men hvor går man hen og finder ligesindede? Lis Rømer er initiativtager bag projekt Fælles Interesser. Ideen til projektet er inspireret af, at der foregår mange spændende ting rundt omkring, og af og til lægges avisen eller brochuren og man tænker, at det ville være dejligt at tage i biografen til en god film, eller tage toget til en koncert i byen. At tage af sted alene giver ikke helt den samme oplevelse, som at have nogen at dele oplevelsen med. For mange ville det være dejligt med to-tre uforpligtende ligesindede, som kunne kontaktes med en e-mail, eller opringning for en hurtig beslutning, der gør dagen til en "glad dag".
Deltagerne mødes hver måned og panlægger fælles aktiviteter, og desuden er der mulighed for at kontakte hinanden om ture, koncerter, museumsbesøg osv. Du er velkommen på listen!
Tilmelding og yderligere information fås på tlf.: 45 89 00 56, eller ved at sende en mail til: frivilligcentret(at)mail.dk
Juleaftensgruppen
For 13. år i træk afholder Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal i 2010 fælles juleaften for ældre og enlige d. 24 december. Det sker i Vangebo Aktivitetscenter i Søllerød og i Gernersalen ved Bistrup kirke.
Gruppen af frivillige til arrangementerne afholder 3 planlægningsmøder i november / december for at koordinere indsatsen og en afsluttende gang i januar for at hygge og evaluere.
Kunst på væggene
Frem til den 5. oktober 2010 udstiller Ulrik Boesen i Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal sine flotte malerier inspireret af den berømte spanske arkitekt Antoni Gaudi, måske mest kendt som ophavsmand til den ufærdige, spanske katedral La Sagrada Familia. Ulrik Boesen deltager i selvhjælpsgruppen for afasiramte.
Tidligere udstillere:


