Velkommen til Madpanelet
Frivilligcenteret er glad for at kunne byde velkommen til Madpanelet, som ikke er en forening, men en gruppe nedsat af Seniorrådet i Rudersdal.
Madpanelet består pt af 22 frivillige ældre borgere, som to og to besøger kommunens plejehjem og aktivitetscentre og spiser middag sammen med stedets beboere. Formålet er at tage bestik af madens kvalitet og den samlede oplevelse af måltidet.
Der udarbejdes efterfølgende en rapport, som sendes til institutionens ledelse og kommunen. Rapporten beskriver ikke kun om maden smager godt og ser indbydende ud, men også om stemningen er god og personalet er hjælpsomme.
Madpanelet tilstræber at besøge alle institutioner to gange om året, hvor man veksler mellem stedets afdelinger.
Antal visninger 3034
Se også
Seneste nyheder