Hvad skal vi bruge de sociale medier til?
Hvordan arbejder vi som foreninger meningsfyldt på de sociale medier? Hvem er brugerne af Facebook, Instagram og Twitter? Og hvordan bruger foreningerne bedst muligt Facebook til at synliggøre deres arbejde og kommunikere med deres medlemmer?
Det var emnet for foreningsmødet i oktober, hvor vi havde besøg af Kommunikationschef Jens Gregersen Rudersdal Kommune og Jack Otto Kristensen fra Kulturparaplyen og en række andre kulturforeninger.
Danmark er et facebookland
Statistikken fra DR Medieudvikling viser at 66 procent af danskerne bruger facebook hver dag og er langt mere benyttet end andre sociale medier. 32 procent bruger Instagram, 29% Youtube, 26% Snapchat, 9% Twitter, 8% LinkedIn og 8% Tik Tok.
Der er forskel på aldersgrupper, og unge fra 15-24 foretrækker i youtube, Tik Tok og Instagram og først derefter følger facbook og andre sociale medier.
Voksne og seniorer er på facebook for at være med i interessefællesskaber og grupper. For unge betyder det meget at de kan få invitationer til begivenheder og fester og være med i interessefællesskaber.
Spørger man danskerne, hvad de gør på facebook, så er der en klar tendens til at voksne og seniorer især bruger mediet til at skrive statusopdatringer og lægge billeder ud. Mens unge især skifter profilbillede og coverbillede.
Rudersdal Kommune på sociale medier
Rudersdal Kommune er på sociale medier, fordi borgerne forventer at kommunen er tilstede. Kommunen er tilstede med side for kommunen men også med Oplev Rudersdal, Mantzius Live, skoler og institutioner, som alle har egne sider.
- Brug af sociale medier er bestemt ikke problemfrit for kommunen, fortæller Jens Gregersen.
Han peger på at k Kommunen skal sikre at GPDR reglerne overholdes og håndtere borgernes rettigheder – og det er kompliceret at jonglerer i reglerne, hvor der er delt ansvar mellem udbyder og myndighed, der anvender kanalen. Forvaltningsloven skal overholdes og så skal kommunen beslutte, hvor meget digital dialog, som giver mening. Beslutningstagerne er ikke digitalt indfødte og kommunen oplever tab at kontrol med kommunikationen.
Ruderdal Kommune har fokus på formålsbeskrivelse, moderationsprincipper og administration af profiler. Der er formuleret retningslinjer for brug af videoer, fotos mv. og så er det besluttet, at kommunen er tilstede på udvalgte kanaler.
- Som kommune følger vi generelt få grupper på Facebook - og navnlig Lokalpolitik i Rudersdal Kommune). Politikerne følger Lokalpolitik i Rudersdal og typisk også bydelsgrupper. Udfordringen er blandt andet, at langt de fleste grupper er lukkede. Kommunen kan derfor ikke få indsigt i grupperne med mindre vi får adgang og det får vi ikke altid, siger Jens Gregersen.
- Kommunen ønsker ikke at indgå i dialog på sociale medier bortset fra egne kanaler. Det er derimod politikernes opgave, som forvaltes meget forskelligt.
Fem gode råd
Jens Gregersen har seks gode råd til foreningernes arbejde med sociale medier
- Fokusere på sin målgruppe
- Forstå de forskellige medieplatforme og deres formater
- Forstå algoritmer (også når de ændrer sig)
- Have fokus på interaktion - gøre likes, kommentarer og delinger relevante for modtager
- Arbejde redaktionelt med strategi, planlægning og evaluering
- Overveje særlige hensyn, herunder samtykke ved brug af fotos/videoer mv. af personer
Du kan følge
- Rudersdal Kommune https://www.facebook.com/Rudersdal
- Oplev Rudersdal https://www.facebook.com/oplevrudersdal
Kultur på facebook
Jack Otto Kristensen er til stede på sociale medier med mange foreninger. Her er han synlig med KulturParaplyen, Birkerød Kulturnat, Ny Musik, egen side og profil og bestyrer både gruppe og side.
Når han går på facebook med Ny Musik, så er der flere formå.
- Vores formål er at udbrede kendskabet til foreningen. Vi inviterer til koncerter og så håber vi at få flere medlemmer af foreningen og flere aktive frivillige, fortæller han.
Jack bruger facebook til at dele nyheder, oprette bevivenheder, booste opslag for at nå flere.
- Mine erfaringer er forskellige. Nogen gange når jeg rigtigt mange brugere med brede opslag om Birkerød Kulturnat, hvor der er mange likes uden at bruge en krone på det. Andre gange bruger jeg penge på at udbrede kendskabet til en koncert med et smalt publikum og når meget få, fortæller han.
Jack følger som regel facebooks egne anbefalinger, når han reklamerer. Han er selv god til at like og kommenterer opslag fra andre og det giver goodwill og får flere til at synes god om opslag om kulturlivet. Jack sørger også for at invitere mennesker, der liker opslag til at følge siden og han synes at bygrupperne og andre grupper er utroligt gode kanaler til at nå målgruppen.
Du kan følge
Rudersdal Kulturparaply her https://www.facebook.com/kulturparaply
Birkerød Kulturnat her https://www.facebook.com/birkerod.kulturnat
Ny Musik Birkerød her https://www.facebook.com/NyMusikBirkerod
Se også
Seneste nyheder