Der var fuldt hus til debatmøde om ulighed i sundhed i denne uge, hvor 21 foreninger og kommunalpolitikere fra 6 forskellige partier tog hul på debatten om hvordan vi får mere lighed i sundhed særligt for mennesker med psykiske lidelser.

Formanden for Frivilligcenter Rudersdal åbnede mødet:

- Frivilligheden er med til at sætte dagsordenen og frivilligheden fungerer som social vagthund for civilsamfundet, sagde Preben Etwil formand for Frivilligcenter Rudersdal i åbningstalen.

Psykisk syge ramt af ulighed

Ulighed i sundhed rammer i høj grad mennesker med psykiske lidelser.

- Psykiske lidelser er underdiagnosticerede, underbehandlede, tabuiserede folkesygdomme, sagde

Merete Nordentoft, forperson for Dansk, Psykiatrisk Selskab, overlæge ved Psykiatrisk Center København, professor i psykiatri ved Københavns Universitet og medlem af Etisk Råd.

Hver tredje kommer i kontakt med sekundærpsykiatrien i løbet af livet. Psykiske sygdomme er folkesygdomme, som tegner sig for 25 procent af sygdomsbyrden i Danmark. Til sammenligning udgør hjertekarsygdomme og kræft henholdsvis 17 procent og 15 procent.

Susanne Oksbjerg Dalton, læge, ph.d., seniorforsker Center for Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse slog fast at der er ulighed i somatisk sygdom hos mennesker med psykisk sygdom.

- Der er en overhyppighed af somatisk sygdom hos patienter med psykisk sygdom, men også en overdødelighed og kortere levetid, sagde hun.

Gode planer er ikke nok

Hen over årene har der været mange psykiatriske handlingsplaner, der slår fast at psykiske lidelser skal forebygges og at tegn på psykisk lidelse skal opdages tidligt. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelig kapacitet til behandling, der virker og der skal følges op indtil risikoen for tilbagefald er ubetydelig.

Der er behov for massive investeringer, hvis vi skal gøre det bedre, slår Merete Nordentoft fast. I alt 4, 5 milliarder har Dansk Psykiatrisk Selskab regnet ud.

Plads til kommunale forbedringer

Dansk Psykiatrisk Selskab anbefaler kommunerne at investere i i programmer og behandling, som der er gode erfaringer med. Det gælder fx IPS der kan få flere med psykisk sygdom i arbejde og uddannelse og Collabri der er behandling af angst og depression i almen praksis. Det gælder også Mind My Mind behandling af angst og depression hos børn. Der er også stort behov for at få flere i gang med OPUS, som er et meget vellykket eksempel på tidlig opsporing og behandling til unge med debuterende psykose. En metode, som er helhedsorienteret og som altid involverer afstigmatisering og samspil med pårørende.

Lokale vidnesbyrd

Lokale vidnesbyrd fra Rudersdal blev læst op at Tilka Schneider og Lone Sandberg vidner om at mennesker med psykiske lidelser kommer i klemme i kommunens sagsbehandling.

Borgerne oplever fx at sagsbehandlere mangler kompetencer

- Når jeg henvender mig til kommunen om autisme, bliver jeg mødt af sagsbehandlere, der ikke har den relevante og nødvendige viden om psykiske handicap og de udfordringer, det medfører i hverdagen.

En oplever at hjælpen er forfejlet og koster for meget

- Hvis jeg havde fået rette hjælp til rette tid, havde det været lidt dyrere for kommunen det første år eller to, men på sigt ville det have været billigere, og jeg kunne have undgået forringet livskvalitet, følgediagnoser og behov for hjælp under endnu flere paragraffer

En fremhæver at sagsbehandlingen er for langsom

- Sagsbehandlingen er så langsommelig og utilstrækkelig, at behovet for hjælp og støtte bliver større i mellemtiden.

Kommunalpolitisk debat

Et veloplagt panel af kommunalpolitikere tog hul på debatten om hvordan vi arbejder med større lighed i sundhed

Anette Maj Billesbølle fra Socialdemokratiet ønsker at indsamle viden om ulighed, så vi får et bedre overblik over hvordan uligheden optræder i Rudersdal, så den nye sundhedspolitik kan tage højde for det. Og så ønsker hun et Sundhedshus Rudersdal, der arbejder fokuseret med sundhedsindsatser bredt for Rudersdals borgere - fra vugge til livets afslutning.

Marianne Stubbe Østergaard fra SF fremhæver, at uligheden forstærkes af private sundhedsforsikringer, hvor de bedst stillede får behandling af sundhedspersonale, mens det offentlige mangler sundhedspersonale til at behandle borgere uden sundhedsforsikring.

Khaled Mustaha fra Lokallisten vil gerne se på, hvordan vi kan sikre at børn og unge får den rette hjælp. Han har oplevet at det er rigtigt svært på sit job som pædagog på et bosted.

Jacob Netteberg fra Radikale Venstre og næstformand i Handicaprådet vil gerne kigge nærmere på ønskelisten fra Dansk Psykiatrisk Selskab og tage udgangspunkt i de anbefalinger i den kommende sundhedspolitik.

Malene Barkhus Larsen fra Venstre fremhæver, at det er kommunens ansvar at arbejde for inklusion af børn og unge med diagnoser. Hun mener at der er gode erfaringer fra at tage udgangspunkt i borgernes behov i socialsektoren, men at det vil være godt med endnu tættere samspil med frivillige organisationer.

Birgitte Schjerning Povlsen. 1. viceborgmester og Konservativ fremhæver, at dagens vidnesbyrd tyder på, at der er borgere, der ikke bliver mødt af kompetente sagsbehandlere. Der kan være mere at lære af sagen på børnehandicapområdet så kommunen giver alle borgere en ordentlig sagsbehandling. Hun mener, at der er brug for bedre samspil mellem regioner, læger og kommune. Sidst men ikke mindst, så ønsker hun, at der

skal bygges videre på de gode erfaringer med Rudersdal-modellen, som sætter kommunale sagsbehandlere fri og sikrer at udviklingen sker sammen med borgerne.

Sundhedspolitik

Debatten om udviklingen af en ny sundhedspolitik i Rudersdal er skudt i gang. Patient og pårørendenetværket glæder sig til at fortsætte debatten om, hvordan vi får lighed i sundhed og gode vilkår for mennesker i udsatte positioner i det lokale sundhedssystem, på skoler, arbejdspladser og i foreningslivet og lokalsamfundet.

Læs mere

Se Preben Etwils åbningstale her

Se vidnesbyrd fra Rudersdal her

Se Notat om ulighed i sundhed med beskrivelse af udgangssituationen for debatmødet og nogle af foreningernes ønsker til politikerne

Se slides fra Merete Nordentoft: Hvad skal der til for at løfte psykiatrien og mindske social ulighed

Se slides fra Susanne Dalton: Ulighed i somatisk sygdom hos mennesker med psykisk sygdom

Pilekoret åbnede mødet med sange til lejligheden. Pilekoret er en del af Parkinsonforeningen. Når man har Parkinson, så går det også ud over stemmen – men ved at synge så træner man stemmen og holder humøret oppe på en og samme gang.

Pårørende og patientnetværket

Patient- og Pårørendenetværket i Frivilligcenter Rudersdal samler foreninger og grupper, der har patienter og pårørende som målgruppe. Foreningerne arbejder sammen for at fremme fællesskab og trivsel blandt patienter og pårørende, forebygge ensomhed og mistrivsel og styrke kendskabet til tilbud til patienter og pårørende. Foreningerne i netværket har egne aktiviteter for patienter og pårørende. Netværket består af 21 foreninger.

Bedre Psykiatri, Lyngby og Rudersdal - Danske Handicaporganisationer - DemensNetværk Rudersdal - Det Rullende Korps – Diabetescafeen – Forældreforeningen - Frivilligcenter Rudersdal - Gigtforeningens Hovedstad Nord-kreds - HASØ - Handicap i Søllerød - Hjerneskadeforeningen Nordsjælland – Hjerteforeningen – Høreforeningen Rudersdal - Kræftens Bekæmpelse Rudersdal - Netværk for Sårbare Borgere Rudersdal - Osteoporoseforeningen Nordsjælland – Parkinsonforeningen – Peers Bro til hverdagslivet - Ressourcebanken Rudersdal - SIND Rudersdal - Støtteforeningen Hospice Rudersdal - Ældre Sagen Rudersdal