De frivillige jobmentorer mødes hver torsdag på bostedet Egebækskolen for at forsøge at finde jobs til fordrevne ukrainere. Anastasia, 39, (i midten) er uddannet folkeskolelærer og psykolog og vil meget gerne arbejde med børn. Foto: Jan Andersen

Jobmentorer hjælper ukrainere med at finde rundt i den danske job-jungle

Af Jan Andersen

Hver torsdag aften mødes en håndfuld frivillige jobmentorer på Egebækskolen i Nærum for at hjælpe kommunens ukrainske flygtninge med at finde et arbejde.

På Egebækskolen bor 96 fordrevne ukrainere, men der kommer også ukrainere fra resten af kommunen for at få hjælp til at finde rundt i den danske job-jungle.

Jobmentorerne forsøger for eksempel at matche dem med ledige jobs på jobnet.dk, men mest fremgang har der været ved, at de frivillige ”sparker døren ind” hos lokale virksomheder, der har brug for arbejdskraft.

Lars Anker har egen virksomhed, men kører hver torsdag til Egebækskolen og starter sin PC i en af opholdsstuerne, hvor ukrainerne kommer hen for at få hjælp.

”Vi hjælper for eksempel ukrainerne med at skrive CV´er og ansøgninger til jobs, de har hørt om,” siger Lars Anker.

Brug for flere frivillige

Jobmentorerne selv har også brug for ”ekstra hænder” fra frivillige, der vil bruge deres erfaring og netværk nogle timer om ugen til det meningsfyldte arbejde med at hjælpe ukrainerne i arbejde.

Da Lars Anker startede som frivillig jobmentor i foråret 2022, var det helt uden professionel erfaring med jobsparring. Det var også tilfældigt, at Lars blev jobmentor.

Han ville bare gerne gøre en forskel for de mange ukrainere, der var på vej til Danmark ved krigens start. Derfor mødte han op til borgermødet for frivillige, som Rudersdal Kommune og Frivilligcenter Rudersdal arrangerede i marts sidste år.

Blandt de idéer til hjælpeindsatser, som Frivilligcentret præsenterede for ham og de omkring 100 andre fremmødte, så var opgaven med at hjælpe med jobsparring dét, der tiltalte ham mest.

”De har brug for pengene”

Lars forklarer, at den manglende erfaring som jobmentor ikke betyder noget.

’Det rækker fint med erfaringen fra mit eget arbejdsliv og min generelle viden om arbejdsmarkedet. Og hvis der er noget konkret, jeg skal sætte mig ind i, som for eksempel ”jobnet”, så ved jeg jo som dansker, hvor jeg skal lede.’

Han fortsætter:

”Det er ikke så kompliceret. Ukrainerne har brug for at komme i job. De har brug for pengene. Og jeg har lidt ekstra tid, og så prøver jeg bare at hjælpe dem med de midler, jeg nu har.”

Andre frivillige, der kommer på Egebækskolen, har desuden været opsøgende i deres helt nære lokalområder, hvor de i forvejen kommer, for eksempel hos den lokale café, blomsterhandler eller frisør.

Jobmentorerne hjælper også ukrainerne med at forberede jobsamtaler, og rigtig mange er kommet i job - primært i butikker, i køkkener og kantiner og inden for rengøring.

Jobmentorerne fortæller også om uskrevne normer og regler på det danske arbejdsmarked - med udgangspunkt i egne erfaringer.

Lars Anker ved i forvejen lidt om forskellene på det danske og ukrainske arbejdsmarked. Lars bidrager nemlig også med sine it-kompetencer hos hjælpeorganisationen AID Ukraine Denmark, der blandt andet arbejder med at skaffe jobs i større, danske virksomheder.

Det er svært for jobmentorerne at sige, hvor stor en succes, deres arbejde har. De får nemlig sjældent feedback på, hvem der er kommet i arbejde. Men hvis en ukrainer stopper med at komme om torsdagen, så er det måske, fordi han eller hun har fået arbejde.

”Det er naturligvis manglende danskkundskaber, der er udfordringen ved at finde arbejde til ukrainerne. Derfor er det realistisk set rengøring og andet ufaglært arbejde, som vi leder efter til ukrainerne,” siger Lars Anker. 

Vil du også være frivillig?:

Hvis du også vil bidrage som frivillig et par timer om ugen eller mere, som jobmentor eller noget helt andet, så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Har du kendskab til et ledigt job:

Hvis du har en ledig stilling til besættelse af en medarbejder, som ikke nødvendigvis kan tale dansk eller engelsk, kan du skrive til Frivilligcenter Rudersdal på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hanne skaffede jobs til ni ukrainere

Frivillig kastede sig ind i arbejdet med at skaffe jobs til fordrevne ukrainere

Ni fordrevne ukrainere er kommet i arbejde takket være en af de frivillige ildsjæle, som arbejder for Frivilligcentret i Rudersdal.

Hanne Kaarsberg, 70, gik på eget initiativ i gang, da jobmentorerne ved Frivilligcentret holdt ferielukket i sommer.

”Jeg kender hovedparten af de ukrainske beboere fra mit øvrige frivillige arbejde med dem, og realistisk set vil de fleste blive beskæftiget med rengøring og den slags grundet sprogvanskeligheder,” fortæller Hanne Kaarsberg.

”Så jeg startede med at ringe rundt til rengøringsfirmaer, og et af dem havde brug for et team til et stort nybyggeri i København. Jeg holdt nogle møder med firmaet, og de var meget positive. Det endte med, at syv ukrainere fik jobs og kom på kurser. Det er nu godt fire måneder siden, og de er der stadig,” siger Hanne Kaarsberg.

Hun ringede rundt til firmaer i rengøringsbranchen i tre dage i træk. Tre af firmaerne vendte tilbage, og det ene ansatte de syv ukrainske kvinder.

”De vil gerne klare sig selv”

De syv ukrainske kvinder i 30-40-års alderen er glade for arbejdet, men det er også hårdt, fordi rengøringen sker på en byggeplads, hvor ejendommen stadig er under opførelse.

Foruden de syv ansættelser i rengøringsfirmaet, har Hanne Kaarsberg skaffet jobs til endnu to ukrainere. Den ene på en restaurant i Lyngby, den anden også i et rengøringsjob.

Udfordringen med at skaffe jobs til ukrainere er næsten altid sproget. Nogle kan rigtigt godt engelsk, andre slet ikke, men Hanne Kaarsbergs fornemmelse er, at alle fordrevne ukrainere meget gerne vil i jobs og klare sig selv.

Hanne Kaarsberg har selv en baggrund med IT og administrativt arbejde og havde aldrig før arbejdet med flygtninge.

Krigen berørte mig meget

”Nu er jeg pensionist og har tid til overs. Krigen i Ukraine berørte mig meget, og jeg tænkte, at jeg kunne yde noget. Jeg vidste ikke hvordan, jeg kunne håndtere det følelsesmæssigt. Det er nogle frygtelige historier, man hører. Men jeg fokuserer på personerne – og ikke de oplevelser, de har haft. Nogle gange må man bare lytte, hvis nogen har det skidt, og de trækker én til side for at fortælle deres historie,” siger Hanne Kaarsberg.

Hun bruger 10-20 timer om ugen på sit frivillige arbejde, mest i ”mandags-caféen” på Egebækskolen, hvor frivillige hjælper de ukrainske beboere med ”alt det kedelige som at få MitID og skrive breve til det offentlige, for eksempel ansøgninger om opholdstilladelser.

Ny jobmentor: - Jeg er god til at åbne døre

Mads Skov, 55, har meldt sig som frivillig jobmentor, fordi han er god til at ”åbne døre”, og gerne vil gøre en forskel for de flygtninge, som har det svært i Rudersdal.

Han er uddannet skovfoged, har været mellemleder i entreprise-selskaber og er nu selvstændig. Han blev opmærksom på hjemmesiden, hvor han læste, at der mangler frivillige, blandt andre jobmentorer. Derfor mødte Mads Skov op en torsdag aften på Egebækskolen, hvor jobmentorerne mødes med de ukrainerne, som søger jobs.

”Jeg har et stort netværk blandt andet indenfor skovbrug og planteskoler. Det giver rigtig god mening, hvis jeg kan bruge mit netværk og mine kontaktflader på tværs af de virksomheder, jeg kender til,” siger Mads Skov.

Han vil blandt andet fortælle erhvervsforeninger i Rudersdal og Nordsjælland om, at de har et potentiale i de ukrainske flygtninge: ”Der er ”guld” og kompetencer i ethvert menneske. Det, jeg er bedst til, er at åbne døre,” fortæller den kommende jobmentor.

Mads Skov, 55, er uddannet skovfoged og vil nu bruge sin erhvervserfaring og netværk til at åbne døre i erhvervslivet for fordrevne ukrainere. Foto: Jan Andersen

Flygtet sanger arbejder nu i Rema

Købmand er meget glad for sine ukrainske ansatte

Victoria Viunnyk, 43, der er professionel sanger, flygtede til Danmark i marts sidste år med sin seks-årige datter, 16-årige søn og sin mor. Hun måtte efterlade sin mand i Kharkiv, hvor han er i hjemmeværnet.

I dag bor familien på bostedet Egebækskolen, og i maj hjalp en frivillig i netværket Victoria med at få job i Rema1000 i Nærum. Også hendes søn Nazar arbejder nu i Rema1000, og begge betjener kunder i kassen.

”God dag” siger Victoria på perfekt dansk til kunderne, og ellers klarer hun sig på engelsk og i givet fald med oversætter-appen SayHi, der simultant oversætter fra dansk til ukrainsk og omvendt.

Hun og sønnen er meget glade for arbejdet i Rema1000: ”Vi har rigtigt gode kolleger, der hjælper os, og den bedste chef,” siger Victoria Viunnyk, der lige nu arbejder 25-29 timer om ugen, men gerne vil arbejde mere.

”Vi har det godt her i Danmark. Men min store drøm er, at krigen slutter, så vi kan rejse hjem. Det er alle ukraineres drøm. Men der er ikke sikkert, Vi havde et godt liv i Ukraine, indtil krigen kom. Det er meget svært,” siger Victoria Viunnyk.

Hun var især bange for sine børn sikkerhed, og derfor besluttede familien at flygte til Danmark.

Hun er meget taknemmelig for den måde, danskerne har taget imod familien på:

”Tak Danmark og danskerne for al hjælp,” siger hun.

Som eksempel fortæller Victoria, at hendes telefon, som også er hendes liv-linje, gik i stykker. Derfor spurgte hun købmanden i Rema, Christoffer Johansson, om hun kunne få flere timer i butikken, så hun kunne tjene til en ny telefon.

I stedet fik hun foræret en telefon, og hun var meget rørt over den gestus fra chefen og kollegerne.

”De har høj arbejdsmoral”

Købmand Christoffer Johansson har stor ros til Victoria, hendes søn og en tredje ukrainer, han har ansat i Rema1000 i Nærum:

”Ukrainerne er fleksible, de har en ekstrem høj arbejdsmoral og er ufatteligt kunde-mindede,” siger han.

Butikken har åbent 14 timer om dagen, syv dage om ugen, så de 98 åbningstimer skal være besat med personale.

Victoria startede med at fylde varer op, men sidder nu også ved kassen og betjener kunder, selvom sproget kan være en udfordring. Men hun klarer sig foreløbig med engelsk og kan efterhånden forstå en del gængse danske ord.

Kunderne er positive

”Kunderne er meget glade for hende. Vi har ikke haft nogen problemer. Der har kun været få bemærkninger fra enkelte kunder, og til dem har jeg sagt, at vi er nødt til at hjælpe alle i samfundet, også dem som har det svært,” siger Christoffer Johansson.

”Victoria er meget loyal, sød og utroligt dygtig. Nu er vi ved at lære hende op til at lave kasseopgørelser, så hun også kan lukke forretningen om aftenen,” fortæller købmanden.

Alle tre ukrainere hos Rema1000 i Nærum fik jobs, fordi de selv var opsøgende, henvendte sig i butikken og spurgte, om der var brug for dem.

Det formelle med arbejdstilladelser skal naturligvis være i orden inden en ansættelse. Men Købmand Christoffer Johansson er glad for at kunne hjælpe ukrainere i jobs, også fordi de er eksible:

”Hvis en ansat melder sig syg, har jeg aldrig fået nej fra ukrainerne, når jeg har spurgt, om de kan træde til,” siger købmanden.

Mange ukrainere er kommet i arbejde

Sproget er en bremseklods, men ukrainerne er realistiske i deres forventninger til arbejde

Sprogproblemer er den største bremseklods for at skaffe de ukrainske fordrevne i arbejde. Alligevel er cirka 57 procent af ukrainerne i Rudersdal Kommune kommet i arbejde, først og fremmest i ufaglærte jobs, hvor det danske sprog ikke er så vigtigt.

Det fortæller Jola Zielinski, socialrådgiver i Rudersdal Kommune. Hun arbejder til dagligt med at hjælpe ukrainerne, der er meget interesserede i og motiverede til at finde arbejde, så de kan klare sig selv økonomisk.

Ukrainerne er på midlertidige opholdstilladelser ”med henblik på hjemrejse”, som det hedder i loven, og opholdstilladelserne udløber alle 17. marts 2024 med mulighed for forlængelse i et år, så længe situationen i Ukraine er ustabil.

Må klare sig for lidt

Alt efter om ukrainerne er i parforhold eller enlige mødre skal de klare sig for offentlige ydelser på mellem 6500 og 12500 kr. om måneden før skat.

”Det kan være svært selv for ukrainere med høje uddannelser at matche dem med et job på grund af de sproglige barrierer. Men de fleste er selv opmærksomme på det og er meget realistiske i deres jobforventninger. De tager gerne et ufaglært job til at starte med,” siger Jola Zielinski.

Jola Zielinski stammer fra Polen, og det er en fordel i hendes job, at hun har nemt ved at kommunikere med ukrainerne, fordi hun foruden dansk taler polsk og russisk.

Det er meget vigtigt for ukrainerne at få lært dansk. Men sprogskolerne er også lidt af en flaskehals, fordi så mange ukrainere har meldt sig til sprogskolerne, der mangler kapacitet. Det er dog ved at blive bedre, og for tiden er der en måneds ventetid til visitation til en sprogskole.

Svært med skæve arbejdstider

Det kan være særligt svært for ukrainske enlige mødre med små børn at få dagligdagen til at hænge sammen med et arbejde på skæve tidspunkter, som det ofte er i hotel- eller rengøringsbranchen.

Der er skiftede arbejdstider og weekendarbejde, og hvem skal så passe barnet eller børnene? Det er ikke alle kvinder, som har familie eller et netværk, der kan hjælpe.

Ifølge en afrapportering til økonomiudvalget i Rudersdal Kommune i november 2022 var der 281 ukrainske fordrevne i Rudersdal. 230 boede på kommunens seks midlertidige indkvarteringssteder, og 51 ukrainere var indkvarteret hos private borgere i Rudersdal.