Søg op til 60.000 kr. til lokal trivsel hos Velliv
Velliv Foreningen vil gerne have flere ansøgere til puljen for lokal trivsel. Den 10. marts kl. 10 - 11 holder de derfor et online møde for foreningerne der vil vide mere om muligheder for at søge op til 60.000 kr.
Velliv Foreningen deler penge ud tre gange årligt ligesom en fond til at styrke den mentale sundhed i Danmark. Man kan søge op til 60.000 kr. til lokale aktiviteter, der gør en forskel i dagligdagen ved at modvirke mentale udfordringer som ensomhed, følelsen af angst, isolation, mobning og chikane. Man kan søge midler til løn, og man er velkommen til at søge til et afprøvet projekt.
På mødet uddyber Velliv, hvad de støtter, fortæller om ansøgningsprocessen, svarer på spørgsmål og gennemgår det praktiske. Derudover vil der være et par tidligere ansøgere til at fortælle om, hvad de har fået støtte til hos os, og hvordan de oplevede ansøgningsprocessen.
Onlinemødet er torsdag den 10. marts 2022 kl. 10 - 11, og man kan tilmelde sig her.
Se mere om hvad Velliv støtter her.
Se også
Seneste nyheder