Skip to main content

Velkommen til Mette Møllgaard

Varmt velkommen til Mette Møllgaard, der netop er startet som selvhjælpskoordinator i Frivilligcentret.

Nogle af jer kender allerede Mette, som er frivillig leder af sorggruppen i Frivilligcentret og inden da frivillig i Birkerød Flygtningekontakt som lektiehjælper.

Mette har været selvstændig i mange år med egen butik, hun har været salgs- og marketingmanager og stået for design og produktion af smykker samt egne brands. Hun er både kreativ og har solid erfaring med projektledelse, kundeservice og kommunikation.  I 2020 blev hun certificeret coach og driver i dag egen coachvirksomhed på deltid.

I Frivilligcentret kommer Mette til at udvikle og drive selvhjælpsgrupper, aktivitetsfællesskaber og individuelle tilbud. Hun kommer til at stå for kontakten til frivillige og markedsføring af tilbud, deltagerrekruttering og alt det andet, der hører med til opgaven.

Mette glæder sig til at være en del af hverdagen og være med til at skabe de bedste forudsætninger for de frivillige der gør en forskel for mennesker i svære situationer.

I møder Mette mandag og onsdag. Tag godt imod hende. Mette kan fanges på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Antal visninger 1811