Skip to main content

Maleriudstilling på Frivilligcentret

Foto - skitse – maleri

Kom og se resultaterne af samarbejdet mellem kunstmaler Tina Hee, SIND Rudersdal og ”På Sporet” til maleriudstillingen, der åbner den 19. november.

Under overskriften ”Foto – skitse – maleri” udstiller deltagerne i Tina Hees to maleforløb deres malerier.

Tina Hee lægger vægt på, at det er spontanitet og intuition i et trygt fællesskab, der er omdrejningspunkter for forløbene.

Som hun skriver på sin hjemmeside: ”At male er terapeutisk – ikke terapi – men når man skaber et maleri ud fra noget, der fylder i det indre, uanset om det er negativt eller positivt, så kan det meget vel blive en kreativ “opdagelsesrejse” fyldt med energi og glæde. En rejse, hvor man blandt andet kommer af med uro, får bedre styr på tanker og følelser, og finder sin helt specielle vej fremad”.

Deltagerne udstiller deres malerier på Kulturcenter Mariehøj i Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A, 2840 Holte.

Der er fernisering søndag den 19. november fra kl. 13.00 - 15.00. Hvis du ønsker at deltage i ferniseringen, så tilmeld dig her: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller https://sind.dk/find-sind/aktivitetskalender/maleforloeb-fernisering senest mandag den 13. november 2023, så vi har sandwiches og drikkevarer nok.

Udstillingen varer til og med torsdag den 21. december 2023 og er åben i Frivilligcenter Rudersdals åbningstid, som er mandag til torsdag kl. 10 - 15.

På Tina Hees hjemmeside kan du læse mere om hendes kunst og maleforløb, som også viser billeder af maleforløbet på ”På Sporet” i 2022 https://www.tinahee.com/

Vel mødt!


Antal visninger 920