Gallaforestilling i DR Koncerthus
Den 10. marts 2024 kl. 20.00 afvikles en gallaforestilling ”Ukrainske overraskelser” i DR Koncerthuset Store Sal, Ørestads Boulevard 13, 2300 København S.
I gallaforestillingen Ukrainske overraskelser skabes de musikalske rammer af bl.a. Kharkiv Symfoniorkester og folkloreorkesteret Arkadia, der kommer fra den krigshærgede front by Kherson. Arkadia er for første gang siden krigens start samlet – og det bliver her i Danmark.
Denne nye gallaforestilling i DR Koncerthuset bygger videre på tidligere tre velgørende forestillinger på Det Kongelige Teater - Gamle Scene og Operaen til støtte for Ukraine.
Bag den store humanitære indsats står en ny dansk forening af frivillige ildsjæle har til formål at støtte Ukraine med humanitær hjælp, indkøbe og donere personlig udrustning til ukrainsk beredskab og politi og afholde kulturelle arrangementer i Danmark med ukrainske kunstnere for at rejse midler til formålet.
I maj lykkedes det at indsamle 1.285.000 kr. ved salg af billetter til to ukrainske kulturaftener i Det Kongelige Teater, hvor Dronning Margrethe deltog den første aften, og prinsesse Benedikte den anden aften. Succesen i Det Kongelige Teater har givet de to initiativtagere, advokat Philip Maury og Rudersdal-borgeren arkitekt Henrik von Scholten, mod på mere.
Ypperste kunstnere
Atter hentes de ypperste ukrainske kunstnere til København fra såvel hjemlandet som eksil rundt om i Europa.
Der er skabt et helt igennem spektakulært og usædvanligt program der blandt andet indeholder:
- Børne-danseensemblet Sonechjko der rejser hertil fra Kyiv med 20 piger og drenge.
- Ukrainske operasangere hentet hertil fra eksil i Italien og Irland.
- Nye balletter koreograferet i skyggen af krigens paradoksale virkelighed.
- Yderligere unikke ukrainske overraskelser på højeste internationale niveau.
For alle de optrædende ukrainere, der optræder uden honorering, ligger det meget på sinde at fremføre deres kunst som en tak for den moralske opbakning og støtte landet har været og fortsat bestræber sig for at være genstand for. ”Når kunsten rejser sig til kamp”. ”Kunst kan ødelægges, men ej dø”. ”Når alt er ruiner står kunsten tilbage”
Med denne gallaforestilling vil overskuddet ubeskåret medgå til opretholdelsen af det civile beredskab i Ukraine med fokus på bl.a. redning og evakuering. Midlerne vil blive målrettet til regionerne langs kampzonen, hvorfra mange af aftenens deltagende kunstnere har deres oprindelse.
Gallaforestillingen præsenterer i lighed med tidligere publikum for det absolut ypperste indenfor ballet, musik samt opera – og denne gang også overraskelser. Med forventet støtte af forestillingens mange sponsorer og gavmilde fonde er det håbet at opnå et overskud større end sidst – altså på mindst 1,3 millioner DKK.
Kontakt for yderligere oplysninger
Henrik von Scholten, Tlf.: +45 2384 0670 e-mail:
DR Koncerthuset, store sal med 1.700 sæder som ramme om en hidtil uset Gallaforestilling søndag d. 10. marts 2024.
Se også
Seneste nyheder