Hvordan står det til med Frivilligcentret og det frivillige miljø i Rudersdal? Det har vi spurgt hinanden og vores samarbejdspartnere om henover året for at få samlet et billede af hvilke styrker, svagheder, trusler og gyldne muligheder vi står overfor.

Vi ledte ikke efter endegyldige konklusioner. Vi ville tage temperaturen på frivilligheden, så vi bedre kan lægge planer for fremtiden, lægge os fast på indsatsområder, argumentere for det der fungerer, og tage ved lære af udfordringerne og drible udenom truslerne.

Tak for alle bidrag fra foreningsmedlemmer, personale og frivillige, bestyrelse, ledere af fagområderne i Rudersdal Kommune, Kulturforvaltningen, politikere i kultur- og fritidsudvalget og Chatbotten. Vi har brugt alle indspil i denne opsamling, som vidner om, at der er et stærkt civilsamfund med potentiale til at udvikle sig yderligere i Rudersdal.

Styrker

Mangfoldighed, fællesskab og masser af aktiviteter i fritiden var blandt de mange bud fra foreningsmedlemmerne på, hvad der er styrkerne i det frivillige miljø. Vi har et stærkt civilsamfund, som er et godt værn mod ensomhed, hvor man kan få ny viden og nye færdigheder og et aktivt levende fællesskab. Det frivillige miljø giver samhørighed, livskvalitet med meningsfulde aktiviteter i et åbent miljø, hvor alle er velkomne og der er plads til nye idéer.

Frivillige gør en forskel for mange sårbare målgrupper og mange frivillige bliver selv stærkere undervejs. Der er stor styrke i de frivilliges engagement og vilje til at hjælpe. Der er især mange stærke ældre i Rudersdal. Medmenneskeligheden driver værket for alle. De mange fællesskaber er frie, uafhængige og tilgængelige for mennesker, der mødes i øjenhøjde.

Medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget fremhæver at frivillige er kittet i lokalsamfundet. Civilsamfundets bidrag til velfærden er et godt, gratis eller meget billigt supplement til den kommunale service. Her er vigtige borger til borger relationer, hvor nøgleordene er nærvær og samvær og respekt og inklusion. Det er mennesker og ikke opgaver eller funktioner der er omdrejningspunktet.

Frivilligcentret er et godt samlingspunkt, hvor der er åbenhed for nye idéer og tillid til det fælles bedste og mange fælles mål. Alle føler sig velkomne. Her kan foreningerne få hjælp med alt fra lokaler og rådgivning til kurser og kopier af festsange. Frivilligcentret kan tiltrække en bred vifte af frivillige og udnytte deres forskellige kompetencer, hvilket bidrager til en varieret tilgang til problemløsning. Organisationen er frivillig baseret og kan tilpasse sig hurtigt og fleksibelt til at imødekomme skiftende behov og udfordringer.

Frivilligcentret er i god gænge og har udviklet sig til lokalområdets eksperter i frivillighed civilsamfund og fællesskab og kender lokalsamfundet og foreningslivet godt. Centret synliggør det frivillige miljø og er hjem for en masse ildsjæle og er gode vejvisere til fællesskab og foreningsliv. Centret er vigtige brobyggere med et stærkt netværk med samarbejdspartnere i foreningslivet, de andre frivilligcentre, kommunen og kulturlivet. Engagementet er højt, bestyrelsen velfungerende og samarbejdet mellem sekretariatet og bestyrelsen er godt.

Svagheder og trusler

Der er også svagheder og trusler mod det frivillige miljø. Økonomiske trængsler, mangel på frivillige, mangel på kompetencer er blandt de store udfordringer.

Frivilligcentret og foreningerne er afhængige af frivillige. Der er mange ’Tordenskjolds Soldater’ i miljøet, og det kan være svært at fastholde engagementet og rekruttere nok frivillige til at opretholde en kontinuerlig drift med alle aktiviteter. Nogle foreninger har svært ved at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. Der er risiko for at ildsjælene brænder ud, og den frivillige opgaveløsning bliver usystematisk og ujævn. Manglende engagement fra frivillige kan påvirke foreningernes og centrets evne til at realisere deres mål.

Generationsskifte i foreningerne går trægt, og der mangler unge og børnefamilier i det frivillige miljø. Der er risiko for at gabet mellem unge og ældre vokser og fællesskabsfølelse i lokalsamfundet mindskes.

Da foreningslivet er baseret på frivilligt arbejde, kan der være mangel på professionel ekspertise og specialiseret viden inden for visse områder. Andre peger på at nationale udrulninger af ensartede projekter bryder mangfoldigheden og truer det engagement, der vokser nedefra.

Frivilligheden trues også af individualiseringen og af ’enhver-er-sig-selv-nok-mentalitet’, men også af ’kunde- og forretningsmentalitet og en presset hverdag med stres, travlhed. Bureaukrati og bøvl med banker tager hårdt på frivilliges trivsel og lyst til at engagere sig. Nogle er bekymrede for tidens egoisme. Unges online sociale liv kan være en trussel for fællesskabet og hele civilsamfundet er mærket af miljø- og klimaudfordringer, krig, pandemi, sygdom og inflation.

Ressourcerne er knappe. Frivilligcentret og foreningerne opererer med begrænsede økonomiske midler, hvilket kan begrænse deres evne til at skalere aktiviteter og tilbyde stabile aktiviteter. Manglende eller utilstrækkelig finansiering kan begrænse foreningernes og frivilligcentrets evne til at levere de ønskede tjenester. Afhængighed af offentlig finansiering eller usikkerhed i finansieringskilder udgør en risiko for frivilligcentrets økonomiske stabilitet.

Frivilligcenter Rudersdal arbejder med forskellige interessenter, herunder frivillige foreninger, selvhjælpsgrupper og kommunale aktører. Der kan opstå interessekonflikter, uenigheder eller kompleksitet i samarbejdet mellem disse forskellige parter. Det kan være en udfordring at navigere i disse dynamikker og sikre en effektiv og harmonisk koordinering og der kan opstå konkurrence om ressourcerne, som kan gøre det svært at få støtte og ressourcer til at realisere centrets mål.

Frivilligcentret er ikke tilstrækkeligt kendt. Mange sårbare og ressourcesvage brugere får ikke glæde af tilbud, fordi de ikke kender til dem. Der er stor ensomhed og stort behov for at nå flere sårbare og ressourcesvage målgrupper. Økonomien i centret er usikker og forventninger er høje i forhold til ressourcer, hvilket kan give en presset arbejdsplads.

Muligheder

Der er mange gyldne muligheder for at udvikle det frivillige miljø og sikre en bæredygtig drift ved at arbejde aktivt med at identificere og håndtere ricici og trusler og sørge for en omhyggelig planlægning, diversificering af finansieringskilder, styrkelse af samarbejdet med relevante interessenter og kontinuerlig rekruttering og fastholdelse af frivillige.

Der er nok at tage fat på for at realisere det store potentiale, der er i civilsamfundet og udvikle nye stærke tilbud der er drevet af civilsamfundet og fremme fællesskaber overalt. Det frivillige miljø kan være med til at løse mange af lokalsamfundets vilde problemer, styrke det bæredygtige liv og knække ensomhedskurven.

Foreningerne og frivilligcentret kan blive bedre til at favne fremtidens frivillighed, så der bliver plads til nye tendenser, hvor flere engagerer sig i aktiviteter fremfor foreninger, ligesom der er nye potentialer for at favne digitale frivillige, værkstedsfrivillige, nabofrivillige og projektfrivillige.

Nye økonomiske og organisatoriske partnerskaber med kommunale parter og virksomheder kan give bæredygtig drift og nye ressourcer. Der er store muligheder for at styrke velfærden med lokale partnerskaber mellem kommunen og civilsamfundet. Tilsvarende er der potentiale i at involvere virksomheder i det frivillige miljø og give virksomhederne bedre mulighed for at tage samfundsansvar lokalt og styrke deres sociale og grønne profil. Virksomheder kan involveres som sponsorer med inspiration fra idrættens verden. Men virksomhederne kan også stille med lokaler, frivillige, kompetencer, økonomi i lokale økonomiske forpligtende virksomhedspartnerskaber.

Frivilligcentret kan være med til at påvirke myndighederne til at give frivillige foreninger bedre vilkår og færre administrative byrder og til at facilitere samarbejde mellem virksomheder og civilsamfund. Og så er der brug for målrettet fundraising for at nå i mål med nogle af de store drømme for fremtiden.

Der peges også på, at Frivilligcentret kan facilitere samarbejde mellem foreninger og grupper i miljøet og styrke netværk og fælles projekter. Der bliver bedre muligheder for at blive hørt, hvis vi er mange. Mange medlemmerne ønsker stærkere fokus på unge. Foreningslivet skal ind i skolen f.eks. i form af featureuger. Andre foreslår stærkere samarbejde med idræt/børn/unge og at fremme fællesskaber til sårbare børn og unge. Der skal fortsat arbejdes på at skabe fællesskab for sårbare personer.

Medlemmerne har også et stort ønske om fortsat arbejde med synlighed – sælg budskabet. Generationsskifte skal tages seriøst og vi skal forberede en kulturændring i det frivillige miljø, der rummer nye generationer. Andre peger på de digitale muligheder med alt fra større digital informationsportal til at bruge IT til at styrke muligheder for folk med handicap eller andre begrænsninger samt udsatte. Den grønne dagsorden og det bæredygtige liv skal fortsat være en del af Frivilligcentrets strategi og tankegangen skal udbredes til foreningerne.

Mulighederne indfries med stærkere ledelse af frivillighed på frivillighedens egne præmisser og med organisering af opgaver og ressourcer. Nogle udfordringer kalder på aktivisme og bevægelse, mens andre fordrer forventningsafstemninger og klar fordeling af ansvar og opgaver.