Jeg bliver som formand for Rudersdal Frivilligcenter tit spurgt om, hvor går grænsen mellem såkaldt frivilligt arbejde og gratis ansættelse i fx en kommunal institution.

Spørgsmålet er helt naturlig al den stund, at alle tegn i måne og stjerner tydeligt viser, at den nuværende kommunale service slet ikke kan følge med udviklingen i borgernes behov.

Der er hverken penge eller hænder nok i kommunerne.

Derfor taler alle politikere om det ønskelige i, at frivillige kan overtage nogle af fremtidens velfærdsopgaver.

Det er nemlig ikke nogen naturlov, at velfærdsproduktionen skal være et offentligt anliggende. Mange opgaver kunne lige så godt være en frivillig opgave for civilsamfundet.

Det lyder smukt, men det er i virkeligheden, at denne påstand skal stå sin prøve.

Det er en grundlæggende fejl at tro, at der kan sættes lighedstegn mellem lønnet og frivilligt arbejde.

Det er en lige så stor fejl at tro, at den kommunale serviceproduktion sådan uden videre kan erstattes af frivillig arbejdskraft. Frivillig arbejdskraft er ikke en erstatning for den offentlige arbejdskraft, men alene et supplement. 

For der er stor forskel i rådighedsforpligtelsen og fagligheden mellem offentlig og frivillig arbejdskraft.

Derudover bygger de to typer af arbejde på to vidt forskellige økonomiske rationaler.

Det frivillige arbejde er drevet af lyst, virketrang og samfundssind, mens et lønnet arbejde, er drevet af en arbejdsforpligtelse over for – ja, lønnen, hvilket dog ikke udelukker altruistiske motiver hos medarbejderne.

Men det er og bliver lønnen, der sikrer, at medarbejderen møder op på job hver morgen. Så stabilitet i opgaveudførelsen over for borgerne er også vidt forskellig.

Den frivillige har modsat den kommunale medarbejder, ingen pligt til at følge kommunens instruktionsbeføjelser, hvilket vil sige kommunens ret til at lede og fordele den frivillige medarbejders arbejde.

For hvis dette ikke er tilfældet, er den frivillige i realiteten ikke frivillig, men ansat sort som ubetalt medarbejder.    

Alt frivilligt arbejde skal respekteres af armlængdeprincippet. Det betyder, at den frivillige medarbejder er økonomisk og ledelsesmæssig uafhængig af kommunen.

Det frivillige arbejdes omfang, og gennemførelse skal bestemmes af den frivillige selv eller af vedkommendes forening.

Naturligvis skal de frivilliges konkrete opgaver beskrives og aftales med den kommunale institution, inden at den frivillige medarbejder slippes løs i kommunal regi.

Her er den bedste garanti for den frivillige selv, at være en del af en frivillig forening, der både kan varetage den frivilliges interesser, men også for at sikre aftaler med kommunen, som begge parter overholder.