Skip to main content

Bidrag til Holte Loppemarked og tjen penge

Holte Loppemarked inviterer igen i år foreningerne til at bidrage med egne aktiviteter og events og der er mulighed for at hjælpe med oprydningen og tjene penge. Invitationen kommer her:

Kære frivillige foreninger
Så nærmer vi os foråret og den kommende sæson af Holte Loppemarked. Tak til alle de foreninger
der sidste år var med til at skabe en spændende, farverig og anderledes sæson. Vi håber på, at de
og mange andre vil deltage igen i år.

De foreninger der deltog, har på imponerende vis stået for koncerter, krea-værksted, tegning,
quizzer og andre konkurrencer, turneringer, skattejagt, samling af armbånd, uddeling af solcreme,
indsamlinger, informering og meget andet. Nogle foreninger er kommet på markedet meget, eller
af flere omgange, og andre har blot været forbi en enkelt gang.

I år varer loppemarkedet fra den 14. april til den 13. oktober 2024. Der er ikke marked den 18.
august pga. afholdelse af Ironman.

Ønsker jeres forening at deltage i år, så er det muligt de fleste datoer, selvom vi vil forsøge at
fordele events og foreninger udover hele sæsonen. Kræver jeres event meget plads, så skriv gerne
til os i god tid. Dette giver både mulighed for at kunne reservere et passende område den ønskede
søndag, samt mulighed for at promovere jeres forening og event via facebook og Instagram. Send
derfor gerne en kort tekst omkring jeres forening, evt. sammen med et link og et foto, når en dato
er på plads. Det kan dog ofte også lade sig gøre at få en plads tæt på en ønsket søndag, - særligt
hvis I blot har brug for et mindre område.

Der er igen mulighed for at lave events af forskellig karakter, og vores erfaring er at både store og
små events skaber liv og gør en forskel, - foruden at skabe interesse og opmærksomhed omkring
foreningen. Har man en ambitiøs ide til noget der kunne blive et tilbagevendende event, så er der
mulighed for at planlægge deltagelse på den længere bane. Eksempelvis forsøgte vi os sidste år
med en bæredygtigheds-dag, hvor vi dagen igennem havde foredrag, oplæg, kreaværksted og
skattejagt. Dette vil vi gerne gentage igen i år – nogle erfaringer rigere. Panna-fodboldturneringen
vender også tilbage igen denne sæson og der vil selvfølgelig også være musik ved åbning og
lukning, samt andre events.

Vi vil meget gerne have lønnet hjælp til oprydning om søndagen efter markedet. Oprydning
foregår ved at man møder op på pladsen ca. kl. 14.15 og finder os (røde hatte). Vi udleverer
handsker, gribetænger og skraldeposer, også begynder man at fjerne skrald i takt med at biler og
lopper forlader parkeringspladsen. Det varer ca. 1,5-2 timer, hvis man er alene om det, og kan
gøres på kortere tid hvis man er flere. Meget få foreninger har vist interesse i denne opgave, så
hvis din forening er interesseret i at deltage, så er der altså god mulighed for dette!
På markedet vil I som regel møde Thomas Voss, Frederik Andersen, Lene Storgaard og vores
oprydder Nuka - udover mig selv. Vi er der fra kl. 5.45, og burde være nemme at finde via vores
røde kasketter.

I kan altid ringe til os på dagen - skulle I have brug for hjælp eller andet!
Vi glæder os til at høre fra dig og din forening, og ikke mindst at være sammen med jer henover
sommeren!

Bedste hilsener
Adam Schächter
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Loppemarkedets telefon: +45 2220054


Antal visninger 825