Debatindlæg af Christian Guldager, Pensioneret direktør og jobmentor i Frivilligcentret. Kommentaren har været bragt i Berlingske Tidende

Med flere end 3 millioner lønmodtagere har beskæftigelsen i Danmark aldrig været højere, og alene i februar måned steg antallet af beskæftigede med 5.300 personer. Den danske økonomi har det godt, og på trods af inflation og høje renter producerer virksomhederne så meget, at de konstant mangler arbejdskraft.

Den lave ledighed gør det svært for virksomhederne at få kontakt til relevante og tilstrækkeligt mange jobsøgere. Det bremser væksten, spår flere økonomer.

Umiddelbart kunne man så formode, at de jobsøgende der stadig er ledige, var i en situation, hvor de var ekstra eftertragtede, og hvor virksomhederne gjorde sig særlig umage for at tiltrække ansøgere.

Det er desværre ikke altid tilfældet. Som frivillig mentor i Rudersdal Kommune oplever jeg desværre ofte, at ansøgninger fra ledige slet ikke besvares – eller besvares så sent, at det er direkte uhøfligt. Det er mangel på respekt overfor de ledige.

Min indsats som frivillig mentor er at rådgive og støtte de ledige, en indsats som også jobcentrene foretager, men hvor de også påtager sig mange andre opgaver, er den frivillige mentors arbejde udelukkende at støtte og rådgive – en indsats der er et meget stort behov for hos flere ledige.

Ledighed er psykisk belastende

At være ledig er psykisk belastende – og at have modtaget adskillige afslag på sine ansøgninger, det reducerer selvværdet hos enhver – og troen på egne evner.

I Rudersdal Kommune har vi heldigvis et Jobcenter, der har flot succes med at hjælpe mange ledige i arbejde, men nogle af de, der stadig er ledige, hører ofte til de lidt svagere. Svageligheden kan være sygdom, dårlig uddannelse el.lign., men naturligvis skal de også hjælpes videre på arbejdsmarkedet.

Som frivillig mentor hjælper vi bl.a. med at finde jobmuligheder, udforme ansøgninger – og opbygge troen på sig selv – for ingen får job, hvis man ikke tror på sig selv og sine evner.

Derfor er det umådelig skuffende og enerverende at høre – gang på gang – at de ansøgninger de ledige har sendt – og som ofte har kostet blod, sved og tårer at skrive – overhovedet ikke bliver besvaret – eller først besvares efter adskillige uger.

Respektløst ikke at besvare ansøgninger

I disse ESG-tider, hvor alle virksomheder gerne vil vise, at de også tager et socialt ansvar, er det mig ubegribeligt, at man ikke besvarer en ansøgning – uopfordret eller opfordret – snarest muligt. Enhver ansøger, - om man ansøger om et direktørjob eller et job som avisbud, er spændt afventende på respons og det mindste virksomheden kan gøre, et at besvare ansøgningen hurtigt.

Fra lovgivningens side gøres der en del for at forbedre jobsøgernes muligheder – f.eks. må arbejdsgiver ikke spørge ind til graviditet, jobsøger behøver ikke opgive alder i sin ansøgning m.m. – og ligeledes burde det

være lovpligtigt, at en virksomhed besvarer en ansøgning indenfor rimelig tid. Det vil bevare ansøgernes tro og tillid til, at deres ansøgning er blevet modtaget og læst – og bare dét gør en stor forskel, når man ellers er blevet mødt med ligegyldighed.

Kære I virksomheder, kære I HR-afdelinger der ikke allerede har et mål om at besvare ansøgninger hurtigst muligt – I bør tage jeres ansvar lidt mere seriøst – og være med til at vise ansøgerne lidt mere respekt.