Skip to main content

Høringssvar om pårørendepolitik

Frivilligcenter Rudersdal har sendt sit høringssvar om den nye pårørendepolitik til kommunen. Vi er glade for, at kommunen tager sig tid til at lytte til alle de høringssvar, der er indsendt, og vi ser frem til at se et nyt udkast, hvor flere af vores kommentarer og forslag er indarbejdet.

Hovedpunkter fra høringssvaret:

· Konkretisering af mål og opfølgning: Vi efterlyser klare mål og succeskriterier, så politikken kan omsættes til praksis og vurderes løbende.

· Udvidet definition af pårørende: Vi anbefaler, at alle pårørende inkluderes, uanset aldersgruppe og type af udfordringer (fysisk sygdom, psykisk sygdom, funktionsnedsættelse, sociale udfordringer som misbrug).

· Samspil med Frivilligcentret og foreningslivet: Politikken bør inkludere et afsnit om samspillet med Frivilligcentret og de mange tilbud fra patient- og pårørendeforeningerne.

· Vejledning og støtte: Der er behov for en funktion, der kan vise pårørende vej i systemet, samt en beskrivelse af, hvordan kommunen vil støtte pårørende, der er under pres og i risiko for at brænde ud.

· Information og kurser: Behov for en nem adgang til oplysninger om kommunens tilbud til pårørende samt kurser og oplæg om specifikke sygdomme og håndtering af hverdagen som pårørende.

Vi håber, at vores input vil bidrage til en endnu bedre politik, der støtter og hjælper pårørende i Rudersdal Kommune. Læs mere om høringen og de mange indsendte høringssvar på kommunens hjemmeside her. Se Frivilligcentrets høringssvar her.

 


Antal visninger 1358