Skip to main content

Musikglæde på Plejehjem

Steen Skånstrøm starter ny frivilliggruppe i Rudersdal

Musik kan løfte humøret og bringe glæde, især hos ældre på plejehjem. Det ved Steen Skånstrøm, der har oplevet, hvor meget musik kan betyde, efter selv at have været på et genoptræningscenter. Nu starter han en frivilliggruppe i Rudersdal med det formål at give ældre gode musikoplevelser.

Steens idé er simpel: En musikglad frivillig besøger plejehjemmet med en iPad, spiller revyviser, højskolesange og alt det andet, som publikum ønsker. Sange vækker minder hos beboerne, og Steen Skånstrøm går glad hjem, når han hører beboerne nynne med og oplever at selv demente beboere vågner op med sange der giver minder fra livet.

To plejehjem godt i gang

På to af kommunens plejehjem kører projektet allerede succesfuldt, og aktivitetskoordinatorerne beskriver idéen som "fantastisk." Plejecenter Skovbrynet får fast besøg hver anden uge. Fribo er også kommet godt i gang og der har været enkelte musikarrangementer på Frydenholm og Byageren. Målet er nu at udbrede projektet til alle seks plejehjem i kommunen.

Steen bor selv på Lions Park i Birkerød, hvor han har inviteret til den første musikaften i Biblioteket i samarbejde med en frivillig, Mogens som sætter sig ved klaveret i pausen.

Plejepersonalet og frivillige samler beboerne

En af de største udfordringer er at samle beboerne til musikeftermiddagene, da personalet ofte er for travlt optaget. Derfor søger Steen flere frivillige, der kan hjælpe med både at bringe beboerne til og fra musikstedet og nyde musikken sammen med dem.

Bliv Frivillig

Hvis du har lyst til at sprede musikglæde og være med til at give ældre en bedre hverdag, så er der brug for dig. Det kræver blot, at du har 2-3 timer hver anden uge. kontakt Steen Skånstrøm på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 29 27 51 61.

Din hjælp kan gøre en stor forskel!

Lad os sammen bringe musikken og glæden ind i plejehjemmenes hverdag.


Antal visninger 861