Tak for Kulturfesten
![](/templates/yootheme/cache/6b/Tak_Kulturfesten_2024_Klovne_og_b%C3%B8rn_Artikel-Nyhed-6bf47997.jpeg)
Folk fra alverdens forskellige kullturer var samlet til en dejlig søndag eftermiddag med samvær om musik, klovneforestilling, leg, snak og lækker mad.
Tak til Dansk-syrisk Kulturforening for at tage initiativ til kulturfesten, som holdes i samarbejde med Frivilligcenter Rudersdal, Kulturcaféen Nærum , Birkerød Flygtningekontakt , Ukrainenetværket i Rudersdal, Heart2Heart.global Rudersdal Kulturparaply og Dansk Eritreansk Forening.
En af efterårets varmeste solskinsdage, hvor vi fik mulighed for at opleve hinandens kulturer og dele livsglæden med hinanden.
Tak for vidunderlige folkesange fra Ukraine Victoria Viunnykk.
Tak for alle drillerierne og for at sprede godt humør, smil og latter til klovnene Spinaach og Chapati. Tak for at få os alle til at synge på arabiske fællessange Nour Amora Amora og Lana Oudeh.
Tak for at komme forbi Ann Sofie Orth. Det betyder meget at vores borgmester tager sig tid til at sige et par ord.
Frivillige fra Dansk Syrisk Kulturforening serverede både danske rugbrødsmadder med et orientalsk touch og syrisk bagværk og pizzasnegle. Der var lækre kager fra Tatiana, der er nyankommet kok fra Uraine og bagte tre forskellige ukrainske kager til festen. Der var brød fra Eritrea og masser af milkshakes, snacks og kardemommesnegle fra Fødevarebanken. Tusind tak for støtte til arrangementet til Diversity Works, FødevareBanken og Heart2Heart.global.
Se også
Seneste nyheder