Skip to main content

Sammen om stress

 

Andelen af voksne danskere med en høj stress-score
er steget fra 25% i 2017 og 29% i 2021. I 2021 gjaldt det for kvinder 34% og for mænd 25%.
Endelig er der også dokumentation for, at hvad enten man er i job eller ej, er livskvaliteten for mange voksne negativt påvirket af stress.

Måske kan du nikke genkendende til noget af det følgende:
Hjertebanken, hovedpine, svimmelhed, søvnproblemer, træthed, humørsvingninger, irritabilitet, rastløshed, angst, tristhed, svigtende koncentration og hukommelse. Det kan også være, at dine vaner har ændret sig, fx med hensyn til kost, alkohol, sukker, og tobak og måske oplever du overdreven eller nedsat fysisk aktivitet. Kortvarig stress er ikke et problem, men bliver den langvarig, er den skadelig og sætter sig i både krop og sind.

En række faktorer kan bidrage til, at man udvikler stress
De kan fx findes på arbejdspladsen og i de nære relationer.
Fælles for dem er, at de handler om ubalance mellem krav, ressourcer og oplevelsen af kontrol, fx:
- Uklare og/eller modsatrettede mål og krav
- Ubalance mellem opgaver, tid og ressourcer
- Usikker jobsituation
- Økonomisk usikkerhed
- Konflikter i arbejdet eller i de nære relationer
- Manglende værdsættelse og anerkendelse
- Magtesløshed
- Fysisk eller psykisk sygdom hos dig selv eller dine nærtståendee

Hvad er en selvhjælpsgruppe?
Gruppen bygger på gensidighed, ligeværd og medmenneskelighed og er ikke et terapiforløb. Vi skaber et frivilligt, fortroligt og trygt rum, hvor vi ud fra fælles principper taler om alt det, der ligger os på sinde. Samtalen er omdrejningspunktet, og igennem den deler vi erfaringer, spejler hinanden, lytter og lærer af hinanden. I samværet med andre i lignende situationer kan vi opleve en erfaringsbaseret forståelse, som ofte helt forskellig fra den, vi kan opnå med venner, kolleger og familie.
Det betyder, at vi kan opleve og huske hinanden på, at:
Vi er normale
Vi er ikke alene
Vi er værdifulde ;
Vi kan finde os til rette i vores liv

Se evt. mere om principperne her: www.frise.dk/selvhjaelpgrupper/2-generelt/263-et-faelles-fundament-for-selvhjaelp

Gruppelederne :
Gruppen ledes/faciliteres af Line Maria Sønderskov og Tilka Schneider.
Line bruger sin erfaring med at facilitere mange forskellige slags samtaler både for grupper og individuelt,
sin coachinguddannelse og sin vilje til at lytte og skabe plads til alle.
Tilka bruger sin baggrund som retoriker, ergoterapeut, coach og mange års erhvervs- og livserfaring som facilitator.

Hvem kan deltage?
Gruppen er for dig, der lever med stress og er klar til at dele erfaringer med andre. Vi bliver max. 8 deltagere.

Tid & sted
Gruppeforløbet er gratis og strækker sig over følgende 7 onsdage:
2024: 13/11, 27/11 (lokale 205), 11/12, 18/12,
2025: 8/1, 22/1 og 5/2
Det er klokken 16.30-18.30 i Frivilligcenter Rudersdal,
Øverødvej 246A, 2840 Holte. Lokale 202

Tilmelding
Du kan tilmelde dig på e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller her
på hjemmesiden: www.frivilligcentret.dk hvor du også kan læse mere.



Antal visninger 1148

Seneste artikler

Pop Up Gratis Loppemarked

Frivillige foreninger har leveret tre busser i Ukraine fyldt med nødhjælp

Stil ind på en grønnere fremtid