Skip to main content

Velkommen til Birkerød Brass Quintet

Vi glæder os over at kunne byde Birkerød Brass Quintet varmt velkommen som nyeste medlem i Frivilligcenter Rudersdal! 🎺

Birkerød Brass Quintet, også kendt som BBQ, er en dygtig og engageret kvintet, der gennem deres musikalske arbejde skaber oplevelser og glæde for mange. Deres repertoire spænder bredt og byder på alt fra klassisk musik, underholdende populær musik til moderne kompositioner. Kvintetten består af fem talentfulde musikere, der bringer liv til musikken med stor passion og dygtighed.

Peter Larsen fra Birkerød Brass Quintet siger:

"Vi glæder os meget til at blive en del af fællesskabet i Frivilligcenter Rudersdal. Kvintetten vil meget gerne spille flere koncerter lokalt. Det bliver spændende at lære området og fællesskabet endnu bedre at kende."

Dorit Larsen, der holder styr på quintettens kalender, ser også frem til nye samarbejder:

"Jeg glæder mig til at høre fra kulturhuse, foreninger, torvedage, byfester og andre, der har brug for musik til at gøre et arrangement lidt mere festligt. Vi står klar til at bidrage og kan godt love, at vores musikalske indslag kan skabe en helt særlig stemning."

Hvis du vil opleve Birkerød Brass Quintet live, har du muligheden, når Frivilligcenter Rudersdal inviterer til julearrangement den 10. december i Kulturcafeen. Se invitationen her

Med Birkerød Brass Quintet som medlemmer styrkes det kulturelle fællesskab i Frivilligcentret, og vi ser frem til et spændende samarbejde, hvor musikken kan skabe nye fællesskaber og gode oplevelser for alle.

Læs mere om Birkerød Brass Quintet på deres hjemmeside: www.bbqbrass.dk
Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Velkommen til Frivilligcenter-fællesskabet, Birkerød Brass Quintet!


Antal visninger 882