Generationerne samlet om grøn omstilling
Mere end 80 grønne ildsjæle var samlet på Nærum Gymnasium den 3. december til en inspirerende dag med fokus på grøn livsstil. Dagen bød på oplæg, praktiske workshops og en fællesmiddag og blev en fest for bæredygtighed i praksis.
Af Clara Spangsege, Frivilligcentret
Det blev en god omstillingsdag, som gav ny viden og ny inspiration til en grønnere hverdag. Deltagere fra alle generationer var godt tilfredse med dagen, som Nærum Gymnaisums Klimaudvalg og Frivilligcenter Rudersdal stod bag sammen med foreninger og grupper i omstillingsnetværket. Mange gik hjem med nyt brugt tøj, genbrugsguld, saltsyltede grøntsager og gode tips til et bæredygtig liv. Gæsterne delte dagens bedste tips ved udgangen af dagen.
- Jeg har lært at sylte grøntsagsrester af Amal og Nada
- Viden om hvilke blomsterfrø der tiltrækker sommerfugle
- Bruge gulerodstoppe til pesto
- Det mest bæredygtige produkt er det man allerede har
- Og mange flere
Gæsterne var glade for dagen, som gav ny viden og inspiration til en grønnere hverdag ifølge evalueringen med Mentimeter
”Som elever kan det være temmelig svært at skulle overbevise andre elever om at ændre deres hverdag, når ord som klimaforandringer eller global opvarmning stadig virker fjernt og komplekst for mange. Men klimakampen er en fælles kamp, og en aftale om, at vi alle gør, hvad vi kan, for at skabe en fremtid, hvor alle kan være til.”
Vicerektor Jacob Schiødt fra Nærum Gymnasium udtrykte sin stolthed over sine elevers engagement i den grønne omstilling gennem deres arbejde i Klimaudvalget.
Dansk Syrisk Kulturforening satte gang i dagen med deres sylteværksteder og syværksted, hvor deltagerne lærte at konservere grøntsager og reparere tøj. Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse bidrog med tøjbytte, så deltagerne kunne opdatere garderoben på en bæredygtig måde. Verdensmål i Hverdagslivet inspirerede deltagerne til at lave bæredygtige julegaver, mens Vild Have Mentor Eva Anna Frederiksen delte tips til frø- og plantebytte. Heart2Heart var til stede med deres pop-up genbrugsbod, og Rudersdal Bibliotekerne satte fokus på grøn prepping og bæredygtighed med aktuel klimalitteratur. Rudersdal Kommunes Klimasekretariat introducerede delemobilitet og gav deltagerne mulighed for at prøve de nye delecykler. Klimabevægelsen Rudersdal afholdt engagerende Talk Together-samtaler om klimakrisen og bæredygtigt tøjforbrug.
Zero Waste Cæcilie Helmer Madsen fra Rudersdal Bibliotek præsenterede dagens taler, Gittemarie Johansen, der delte sin indsigt i zero waste-livsstilen. Hun opfordrede deltagerne til at bruge sæsonens råvarer, undgå engangsprodukter og genbruge mad, som ellers ville blive smidt ud. Hun understregede, at små handlinger, som at bruge hele råvaren og lave retter af rester, kan gøre en stor forskel i den grønne omstilling.
Gittemarie
Samtalekort blev brugt til at dele viden om hvordan vi stiller om uanset om det handler om ferie, tøj, affald, varme eller forbrug-
Omstillingsdagen var en dag fyldt med praktiske værktøjer, inspirerende samtaler og fællesskab, der viste, at små skridt kan føre til store forandringer.
Se også
Seneste nyheder