Skip to main content

Healing

Find indre ro og kom hjem i dig selv

Tilmeld dig healing v. Sanne Diemer her

Tilmeld dig healing v. Mette Krogh her   

Din krop har en naturlig evne til at finde balance. Når livet presser på, kan der opstå ubalancer – fysisk eller mentalt. Healing er en blid og støttende energiform, der hjælper kroppen med at aktivere sin egen selvhelbredende kraft og skabe ro og harmoni.

Healing er for dig, uanset om du oplever fysiske skavanker, ønsker at gå dybere i dine livstemaer eller blot har brug for en pause og et trygt rum til fordybelse. Mange oplever en dyb afslapning, indre ro og øget klarhed efter en healing. Oplevelsen er individuel, men fælles er følelsen af at komme tættere på sig selv og finde ind til sin indre ro.

 

Hvem kan modtage healing?

Både børn og voksne er hjerteligt velkomne. Du må dog ikke være påvirket af alkohol eller stoffer eller have en svær psykisk sygdom. Børn skal ledsages af en voksen og er velkomne til at medbringe høretelefoner og lytte til en lydbog under healingen.

 

Healere:

Mette Krogh har deltaget i mange selvudviklingskurser, herunder en del med Richard Moss, inklusive hans treårige mentorforløb. Disse kurser har bl.a. skærpet hendes intuition. Hun bruger sin forstærkede intuition til healing af familie og venner og vil fremover gerne hjælpe flere. Til daglig arbejder hun med oversættelse af kemiske og medicinske tekster.

Sanne Diemer er Reikimester og RAB-registreret alternativ behandler hos Healer-Ringen. Hun har gennem mange år arbejdet med healing af både børn og voksne og anvender flere healingsmetoder, blandt andet spirituel healing, indre barn-healing samt epigenetisk og karmisk healing

 

 

Sådan foregår det:

En healingssession er gratis og varer ca. 45 minutter. Vi starter med en kort samtale om, hvad du ønsker støtte til. Herefter modtager du 20–30 minutters healing, og vi afslutter med en rolig snak om oplevelsen. Healingen foregår påklædt, liggende på en briks eller siddende på en stol. Medbring et lagen samt evt. tæppe og pude.

 

Tid og sted

Frivilligcenter Rudersdal Kulturcenter Mariehøj Øverødvej 246 A, 2840 Holte

Det anbefales at modtage 1–3 sessioner med 2–3 ugers mellemrum. Der tilbydes op til 3 healinger pr. person.

 

Tilmelding

Healing v. Mette Krogh: Du kan tilmelde dig her via NemTilmeld
Healing v. Sanne Diemer: Du kan tilmelde dig her via NemTilmeld

Tilmeld dig vores venteliste til healing HER


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 6617

Seneste artikler

Når civilsamfund og regionen mødes – nye veje til samarbejde

Indkaldelse til Generalforsamling 2026

Rudersdal Røde Kors samler afdelingerne