Skip to main content

Nyhed -IntegrationsNetværk

Nyhed -IntegrationsNetværk

25 års jubilæum for Birkerød Flygtningekontakt blev fejret med humoristisk og tankevækkende oplæg af Abdel Aziz Mahmoud, udstillinger af børnetegninger fra Dansk Syrisk Kulturforening og lækre smagsprøver på syriske og eritreanske specialiteter.

Tankevækkende ord
Abdel Aziz Mahmoud var hovedattraktionen til festen for Birkerød Flygtningskontakt. Han talte om, hvordan integration lykkes: Ikke ‘arbejde’ – men ‘kollegaer’. Ikke ‘ghetto’ – men ‘naboskab’. Ikke ‘projekt’ – men ‘venskab’. Abdel delte også personlige oplevelser fra serien Familien fra Lærkevej, hvor han åbnede op om at være muslim, palæstinenser fra Libanon og homoseksuel og reaktionerne på det. Han delte også sin oplevelse af at sociale medier kan puste til fordomme og fjendebilleder, mens samtaler giver respekt og bringer folk sammen.

Tak for det både underholdende og tankevækkende foredrag fra Abdel Aziz Mahmoud til jubilæumsfesten. Han sagde blandt andet:

"Hvis man hver dag får at vide, at man er udenfor fællesskabet, så ender man med at tro på det."

Han understregede også, at politikere ikke kan løse integrationsopgaven alene. "Integration foregår i naboskab, kollegaskab og i civilsamfundet mellem mennesker, der gider hinanden."

Dansk Syrisk Kulturforening til at udstille de tegninger, som i 2023 var udstillet på museet Flugt i Oksbøl, og som udtrykker den drøm børnene har om et hjem.

Tak til de mange frivillige der stod for arrangementet og tak til Dansk-Syrisk Kulturforening og Dansk Eritreansk forening for lækre delikatesser.

Tak til Dansk Syrisk Kulturforening, der udstiller børnetegninger som udtrykker den drøm børnene har om et hjem.

Hverdagsrådgivning
Birkerød Flygtningekontakt fortsætter med lektiehjælp og cykelkurser og er også klar med nyt koncept for hverdagsrådgivning.

Hverdagsrådgivningen kan hjælpe med:

  • Kontakt til kommunale og andre offentlige myndigheder fx. forstå og forklare breve og afgørelser, skrive svar, klager samt ansøgninger
  • Andre personlige forhold fx. bank, forsikring, skat, skole/uddannelse, sundhedsvæsen, MitID, jobansøgning, udarbejdelse af CV, rejsekort, SU, rykkere, gebyrer/bøder
  • Bisidder, fx. møder med myndigheder, skole og sundhedsvæsen

Hverdagsrådgivning omfatter derimod ikke hjælp til fx ansøgning om opholdstilladelser, familiesammenføring mv. Der henvises til Dansk Flygtningehjælps frivilligrådgivning.

De frivillige i hverdagsrådgivningen er ikke specialister på særlige områder. De vurderer selv, at det er tilstrækkeligt som frivillig at besidde almindelig sund fornuft, kunne forstå en problemstilling, finde relevante oplysninger i sagen og være i stand til at kunne omsætte det til en god hjælp.

De frivillige i hverdagsrådgivningen kan ikke hjælpe med alt og må derfor nogle gange henvise til andre for yderligere hjælp. Det kan fx være Dansk Flygtningehjælps frivilligrådgivning på Hejrevej i København, Rudersdal Frivilligcenter (fx gældsrådgivning og praktisk hjælp), Advokatvagten, kommunen/Borgerservice m.fl.

Hvordan foregår rådgivningen?
Mails videresendes automatisk til de frivillige i hverdagsrådgivningen. En tovholder udpeger en eller to frivillige til at hjælpe.

Derefter tager den/de frivillige kontakt på mail eller telefon til den pågældende og aftaler et møde på Birkerød bibliotek. Som udgangspunkt møder de frivillige den pågældende på biblioteket i et mødelokale som udgangspunkt fast torsdag kl. 17-19, evt. andet tidspunkt. 

Når rådgivning er afsluttet vil eventuelle personfølsomme oplysninger på papir eller elektronisk blive tilbageleveret eller slettet.

Se mere på http://www.flygtningekontakt.dk
Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Birkerød Flygningekontakt 25 år B

Birkerød Flygningekontakt 25 år A

Birkerød Flygningekontakt 25 år C

 

Integration, Frivillige

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1706
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: I svære tider er det vigtigt at bevare håbet om, at der er et lys midt i mørket.

Ukrainere, danskere, børn og unge deltog i gåturen, hvor faklerne blev tændt for fred.

Vi tænder et lys i mørket

Tekst og fotos: Jan Andersen, Frivilligcenter Rudersdal

I svære tider er det vigtigt at bevare håbet om, at der er et lys midt i mørket.

Derfor lyste de levende fakler op i vintermørket, da borgere i Rudersdal og ukrainske flygtninge, voksne, børn og unge, samledes på bostedet Egebæk Skolen på Egebækvej i Nærum for at ønske hinanden en fredelig jul.

Fakkeloptoget gik torsdag aften 14. december fra Egebæk til Frivilligcenter Rudersdal, hvor kvinder fra Dansk-Syrisk Kulturforening ventede med varm æblegløg, æbleskiver og kager til de småfrysende deltagere.

Inden afgangen fra Egebæk fik deltagerne varm ukrainsk suppe, Borch, til at styrke sig på.

Tanker til mennesker ramt af krig

Leder af Frivilligcenter Rudersdal, Lisbeth Eckhardt-Hansen, sagde i sin velkomst: ”Vi sender tanker til de mange mennesker, der er ramt af krig og konflikter over hele verden. Vi deler smerten og håbet for fred.”

”Lad os bære faklen for dem og for os alle sammen. Lad os huske, at vi er alle forbundne og lad os glemme det, som deler os. Lad os bruge øjeblikket til at se lyset i vores egne hjerter og hos hinden.”

Hun fortsatte: ”I svære tider er det ekstra vigtigt at opretholde håbet – at der er et lys midt i mørket.”

Fakkeltoget blev arrangeret i samarbejde mellem Frivilligcentret, UkraineNetværket, IntegrationsNetværket og Dansk-Syrisk Kulturforening.

Nada Nanaah fra Dansk-Syrisk Kulturforening sagde, at det er vigtigt for integrationen, at danskere, syrere og ukrainere finder et fællesskab. Da de syriske flygtninge kom til Rudersdal i 2015, stiftede de deres egen frivillige forening, som har været en stor gevinst for sammenholdet og integrationen.

”Vi var meget heldige, at kommunen tilbød os et fast lokale til vores aktiviteter. Vi mødes fem gange om ugen, og alt arbejde i vores forening er frivilligt,” sagde Nada Massoud. Måske som en opfordring til de cirka 300 ukrainere i Rudersdal om at gøre det samme.

Fokus på børnene

Julie Quass, der er medlem af Rudersdal Kommunalbestyrelsen for Venstre, var inviteret til fakkeltoget af en god veninde.

Lokalpolitikeren siger, at der er ”stille” omkring ukrainerne i Rudersdal Kommune, fordi de allerede er velintegrerede og deltager i det danske samfund. De fleste er i arbejde.

”Det har allerede fundet et naturligt leje. Men vi har en opgave med børnene og de unge. Børnene er stadig i modtageklasser. De skal ud blandt danske børn, så de kan få danske venner. Det positive er, at børnene og de unge er meget hurtige til at lære dansk,” siger Julie Quass.

I Frivilligcenter Rudersdal var et lokale sat af til børnene, hvor ukrainere og danskere malede deres egne lyslanterner som et symbol på fred og sammenhørighed.




Deltagerne samledes på bocenter Egebæk inden fakkeltoget gik små to kilometer til Frivilligcenter Rudersdal.

Fakkeltog IMG 2651 Integrationsnetverk

Inden fakkeltoget lavede ukrainerne varm ukrainsk Borch i køkkenet på på Egebæk Skole.

Fakkeltog IMG 2654 Integrationsnetverk

Varm suppe og brød gav næring til deltagerne i vinterkulden.

Fakkeltog IMG 2662 Integrationsnetverk 2

Lisbeth Eckhardt-Hansen ønskede alle en fredelig jul. Anna Baburkina hjalp med at oversætte til ukrainsk.

Fakkeltog IMG 2685 Integrationsnetverk

I Frivilligcenter Rudersdal samledes børnene om at male deres egne lyslanterner.

Fakkeltog IMG 2678 Integrationsnetverk 2

I Frivilligcentret blev der budt på æblegløg og æbleskiver til fakkeltogets deltagere lavet af syriske kvinder i Rudersdal. Nada Massoud fra Dansk-Syrisk Kulturforening (i midten) bød velkommen.

Fakkeltog IMG 2682 Integrationsnetverk

Nada Massoud fra Dansk-Syrisk Kulturforening (i midten) bød velkommen i Frivilligcentret og pointerede, hvor vigtigt det er for integrationen at danskere, syrere og ukrainere har et fællesskab.

Fakkeltog IMG 2680 Integrationsnetverk

Lokalpolitikeren Julie Quass fra Venstre i Rudersdal Kommunalbestyrelse deltog i fakkeltoget sammen med en veninde og deres børn.

Integration, Fest

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2653

corona forgr 

Integrationsnetværket i Rudersdal har i de sidste 5-6 år har hjulpet flygtninge i kommunen med at blive integreret. Gruppen består af en række foreninger som Birkerød Flygtningekontakt, Dansk Syrisk Kulturforening, Nærum Kulturcafe, Dansk Eritreansk Forening og flere andre, som hjælper med alt fra at forstå breve, kontakt med kommunen, lektiehjælp, hvordan gør man i Danmark, og hvad gør man ikke osv.

Pga. corona har frivillige og flygtning næsten mistet kontakten til hinanden.

  • "Det er ærgerligt, fordi det er vigtigt for flygtninge og for os andre, at de kan klare sig selv uden at ligge nogen til last", mener Niels Helmø fra Birkerød Flygtningekontakt.

Nu er han og Integrationsnetværket i gang med at forberede tiden efter Corona. De vil gerne holde en gensynsfest, når Corona-restriktionerne bliver ophævet. Men det koster penge. Derfor deltager netværket i en konkurrence udskrevet af Spar Nord Fonden.  De har lavet en lille fim ”DER VAR EN GANG ET FÆLLESSKAB”, som viser alt det, de har mistet.  Filmen er i konkurrence med andre film hos Spar Nord Fonden, og der er 10.000 kroner på spil.

Se den. Stem på den. Og hjælp Birkerød Flygtningekontakt med at vinde penge til en gensynsfest for frivillige og flygtninge, når Danmark åbner igen.

#coronaforgå #venskaberbestår

Se filmen her.

Og se de øvrige film i konkurrencen her.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 669

Alle frivillige grupper og foreninger, der beskæftiger sig med modtagelse og integration af nye medborgere her i Rudersdal, mødes jævnligt i 'Integrationsnetværket'. Netværket bruges til at koordinere indsatser og udveksle erfaringer. Frivilligcenter Rudersdal er tovholder for netværket, der mødes ca. hver 2. måned.

Se, hvilke grupper og foreninger, der er med i Integrationsnetværket

Referater:

Integrationsnetværksmøde  torsdag 19. september 2019

Integrationsnetværksmøde torsdag 9. maj 2019

Integrationsnetværksmøde torsdag 28. februar 2019

2018:

Integrationsnetværksmøde torsdag 13. december 2018

Integrationsnetværksmøde mandag 29. oktober 2018

Integrationsnetværksmøde mandag 27. august 2018

Integrationsnetværksmøde mandag den 28. maj 2018

Integrationsnetværksmøde mandag den 9. april 2018

Integrationsnetværksmøde mandag den 29. januar 2018

 

as3

Fruestuen på besøg hos Dansk-Syrisk kulturforening. Foto: Nada Naanaah

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3885

Rigtig mange yder allerede en frivillig indsats, men der er altid plads til flere.

Nogle er frivillige i forbindelse med de forskellige indkvarteringssteder, andre laver aktiviteter i en af de mange foreninger og grupper, der hjælper flygtninge.
Det er muligt at involvere sig få timer en gang imellem, eller bidrage mere fast alt efter, hvad du har lyst til og mulighed for.

Her på hjemmesiden er der et overblik over alle de foreninger og grupper, der er frivillige på integrationsområdet.
I øjeblikket søger Røde Kors Venskabsfamilier og Venner til flygtninge. Læs mere her. 

Kontakt Frivilligcentret, hvis du gerne vil have en snak om mulighederne. Skriv eller ring til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 45 89 00 56

familie til web
Foto: Niels Helmø

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 5055