Skip to main content

Nyhed -Patient og pårørende

Nyhed -Patient og pårørende

  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Mødet samlede foreninger og frivilliggrupper, der arbejder med patienter og pårørende, til en vigtig dialog om fremtidens indsats på området og der kom gæster fra Rudersdal Kommune og Kræftens Bekæmpelse

Billedet er genereret af ChatGPT.

Den 21. august blev der afholdt et inspirerende foreningsmøde i Frivilligcenter Rudersdal, hvor fokus var på pårørendepolitik og børn som pårørende. Mødet samlede foreninger og frivilliggrupper, der arbejder med patienter og pårørende, til en vigtig dialog om fremtidens indsats på området og der kom gæster fra Rudersdal Kommune og Kræftens Bekæmpelse. 

Dialog om pårørendepolitik
Margrethe Wivel, områdechef fra Rudersdal Kommune takkede foreningerne for deres værdifulde høringssvar til den nyligt behandlede pårørendepolitik i Social- og Sundhedsudvalget.

Margrethe Wivel præsenterede udvalgets beslutning om at revidere politikken, så den bliver mere tydeligt retningsgivende og bedre understøtter det fremtidige samarbejde mellem kommunen og foreningerne.

Overordnede tanker for den nye pårørendepolitik

Målet med den nye pårørendepolitik er at styrke trivslen for både borgere og deres pårørende. Der lægges vægt på en konkretisering af politikken, hvor pejlemærker og tværfaglige strategier bliver tydeligere, og der udvikles lokale planer for udmøntningen på de enkelte enheder.

De nye sigtelinjer imødekommer flere af de ønsker, som foreningerne har fremsat, herunder behovet for bedre information til pårørende om rådgivning og støtte samt en styrket vejledning til relevante tilbud i civilsamfundet og foreningslivet.

Foreninger ønsker stadig at kommunen inkluderer alle pårørende i politikken – også børn og forældre.

Margrethe Wivel fortalte, at udvalget forventer at godkende den reviderede politik i oktober 2024, hvilket vil markere et vigtigt skridt fremad i samarbejdet. 

Fokus på børn som pårørende

Efter en engageret debat om pårørendepolitikken blev fokus vendt mod et vigtigt emne: børn som pårørende.

Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse holdt et tankevækkende oplæg, der satte spot på de udfordringer, som børn står overfor, når de er pårørende til syge forældre eller søskende. Bøge fremhævede, at børns sorg er et voksent ansvar, og at det er vigtigt, at børn bliver set, hørt og forstået i deres sorg. Han præsenterede forskning, der viser, at børn, der mister en forælder, har en øget risiko for psykiske problemer, problemer med uddannelse, og sværere ved at håndtere stress og relationer senere i livet.

Bøge understregede også vigtigheden af at etablere sorggrupper i skolerne, hvor børn kan få støtte i deres hverdag af kendte voksne. Han opfordrede foreningerne til at samarbejde med kommunen om at sikre, at der er let tilgængelige tilbud til børn i sorg, og at ingen børn skal stå alene med deres følelser. 

Næste skridt

Deltagerne gik hjem med nye idéer og fornyet energi til det fortsatte arbejde. Foreningerne ser frem til at bygge videre på det gode samarbejde og sikre, at både voksne og børn som pårørende får den nødvendige støtte.

Se slides fra Margrethe Wivel, Rudersdal Kommune her

Se slides fra Per Bøge, Kræftens Bekæmpelse her

Pårørende

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 550
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Kom til gratis foredrag om børn som pårørende, når ungechef i Kræftens Bekæmpelse Per Børge kommer til Frivilligcentrets foreningsmøde den 21. august.

Billedet er genereret af ChatGPT

Kom til gratis foredrag om børn som pårørende, når ungechef i Kræftens Bekæmpelse Per Børge kommer til Frivilligcentrets foreningsmøde den 21. august

Når børn oplever livstruende sygdom i hjemmet, eller mister en forælder eller søskende, er det vigtigt at huske på, at deres sorgreaktioner i mindst lige så høj grad har rod i de ændrede livsvilkår, som i selve dødsfaldet.

Børnene føler sig anderledes og ensomme og trives generelt dårligere end deres jævnaldrende kammerater. Deres reaktioner er bl.a. koncentrationsbesvær, angst, følelsesmæssig ustabilitet og mere fravær fra skole og daginstitution. Dette har selvsagt store negative konsekvenser i forhold til børnenes muligheder for alderssvarende læring, trivsel og socialt liv.

En tidlig opdagelse og forebyggende indsats kan have afgørende betydning for disse børns muligheder for – på trods af de radikalt ændrede forhold i hjemmet- at trives og have en nogenlunde meningsfyldt barndom.

Dette vil Per Bøge, Børne- og ungechef i Kræftens Bekæmpelse komme med nogle bud på. Per har igennem hele sit mere end 30-årige virke i Kræftens Bekæmpelse arbejdet for at bedre forholdene for børn som pårørende.

Foreningsmøde

Foreningsmødet byder også på dialog om kommunens pårørendepolitik. Se hele invitationen til mødet her.

Tilmeld dig her.

Yderligere information om Kræftens Bekæmpelses indsatser for børn som pårørende kan findes på: www.omsorg.dk.

Nedslagspunkter:

· Status på børn som pårørende nationalt og i Rudersdal Kommune

· Hvorfor skærpet opmærksomhed på dette område?

· Behov for oprustning på området, f.eks. gennem etablering af sorghandleplaner, sorggrupper og ressourcepersonuddannelse?

· Hvad kan være en realistisk model for skærpet opmærksomhed på børn som pårørende i Rudersdal kommune?

 

Pårørende, Kræft

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 516
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Frivilligcenter Rudersdal har sendt sit høringssvar om den nye pårørendepolitik til kommunen. Vi er glade for, at kommunen tager sig tid til at lytte til alle de høringssvar, der er indsendt, og vi ser frem til at se et nyt udkast, hvor flere af vores kommentarer og forslag er indarbejdet.

Frivilligcenter Rudersdal har sendt sit høringssvar om den nye pårørendepolitik til kommunen. Vi er glade for, at kommunen tager sig tid til at lytte til alle de høringssvar, der er indsendt, og vi ser frem til at se et nyt udkast, hvor flere af vores kommentarer og forslag er indarbejdet.

Hovedpunkter fra høringssvaret:

· Konkretisering af mål og opfølgning: Vi efterlyser klare mål og succeskriterier, så politikken kan omsættes til praksis og vurderes løbende.

· Udvidet definition af pårørende: Vi anbefaler, at alle pårørende inkluderes, uanset aldersgruppe og type af udfordringer (fysisk sygdom, psykisk sygdom, funktionsnedsættelse, sociale udfordringer som misbrug).

· Samspil med Frivilligcentret og foreningslivet: Politikken bør inkludere et afsnit om samspillet med Frivilligcentret og de mange tilbud fra patient- og pårørendeforeningerne.

· Vejledning og støtte: Der er behov for en funktion, der kan vise pårørende vej i systemet, samt en beskrivelse af, hvordan kommunen vil støtte pårørende, der er under pres og i risiko for at brænde ud.

· Information og kurser: Behov for en nem adgang til oplysninger om kommunens tilbud til pårørende samt kurser og oplæg om specifikke sygdomme og håndtering af hverdagen som pårørende.

Vi håber, at vores input vil bidrage til en endnu bedre politik, der støtter og hjælper pårørende i Rudersdal Kommune. Læs mere om høringen og de mange indsendte høringssvar på kommunens hjemmeside her. Se Frivilligcentrets høringssvar her.

 

Pårørende

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 833
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Der er lagt op til spændende møde med gæsteoplæg fra områdechef Margrethe Wivel der vil fortælle om den nye pårørendepolitk, som er undervejs og præsentere rammerne for udviklingen af en sundhedspolitik.

Pårørendepolitik, sundhedspolitik, borgerrådgiver og erfaringsudveksling er på programmet, når foreninger med patienter og pårørende som målgruppe mødes den 25. april kl. 16.30 – 18.30


Foreninger og frivilliggrupper som har patienter og pårørende som målgruppe er mere end velkomne til møde i patient- og pårørendenetværket i Frivilligcentret.

Der er lagt op til spændende møde med gæsteoplæg fra områdechef Margrethe Wivel der vil fortælle om den nye pårørendepolitk, som er undervejs og præsentere rammerne for udviklingen af en sundhedspolitik.

Foreningerne kommer også til at møde borgerrådgiver Birgitte Elisa Ohlendorff og til at udveksle egne erfaringer.

Alle foreninger og grupper er velkomne til at tilmelde sig
Læs mere og patient- og pårørendenetværket her https://frivilligcentret.dk/patient-og-parorendenetvaerket.html

Dagsorden:

  1. Velkommen til mødet og kort præsentationsrunde
  1. Pårørendepolitik, sundhedspolitik og omstruktureringer i kommunen

Områdechef Margrethe Wivel med ansvar for sundhed og forebyggelse kommer på besøg. Vi skal høre om

  • Pårørendepolitik, hvad indeholder den og hvordan planlægger kommunen hørings og formidlingsaktiviteter. Pårørendepolitikken er undervejs og forventes at komme i høring medio april. Vi eftersender den, så snart den er klar.
  • Sundhedspolitik, hvad er rammerne for udviklingen af sundhedspolitik og hvordan kan foreningerne bidrage meningsfyldt
  • Omstruktureringen af social- og sundhedsområdet i kommunen

Der bliver også tid til spørgsmål og kommentarer fra netværket.

  1. Hvad mener foreningerne om pårørendepolitikken i Rudersdal

Politiken er til høring, og vi drøfter pårørendepolitikken og får inspiration til egne høringssvar. Vi beslutter om der er basis for et fælles høringssvar.

  1. Kort pause
  1. Borgerrådgiveren på besøg

Borgerrådgiver Birgitte Elisa Ohlendorff kommer på besøg og følger op fra sidst med en status over hvilke sager hun ser og hvad de drejer sig om bl.a. lang sagsbehandlingstid. Hun vil også sige noget overordnet om sagsbehandlingsfristerne på hjemmesiden, som flere foreninger spurgte til sidst og endelig lidt om det nye samarbejde med Frivilligcentret om at tilbyde åben rådgivning der hvor foreningerne og medlemmerne er den første mandag i hver måned.

  1. Sundhedsdag

Frivilligcentret fremlægger ide til en sundhedsdag som patient- og pårørendeforeningerne kan planlægge i fællesskab efter sommerferien. Netværket drøfter ideen og kommer med forslag til indhold og vi nedsætter en planlægningsgruppe, hvis er er opbakning til det.

  1. Patient- og Pårørendenetværkets egen runde

Foreningerne fortæller om en aktuel begivenhed, som kan være relevant for andre.

  1. Næste skridt og næste møde

Pårørende, Netværk

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 813
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Flere danskere har fået det markant dårligere de seneste år viser den nye Fællesskabsmåling fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Flere danskere har fået det markant dårligere de seneste år. Det viser den nye Fællesskabsmåling, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har udarbejdet for Mary Fonden og TrygFonden

Hele NGO miljøet var samlet til konference den 2. december om den nye fællesskabsmåling, som Det Nationale Forsknings og Analysecenter har udarbejdet for TrygFonden og Maryfonden.

"Fællesskab er en oplevelse af at høre til. Det er desværre ikke alle forundt. Afstanden mellem dem, der trives og har en god hverdag, og dem, der har fysiske og psykiske helbredsproblemer, er blevet større de senere år," fortæller Rie Odsbjerg Werner, adm. direktør i TrygFonden og TryghedsGruppen.

HKH kronprinsessen var hovedtaler på konferencen

"Vi mennesker er sociale dyr og vi har brug for at høre til. At stå alene er imod vores natur. Og jeg er bekymret over de nye målinger der viser at flere føler sig ensomme. Den nye måling giver et klart billede af udfordringer. Men den giver ikke forklaringer. Vi må spørge hinanden om hvad der skal til for at skabe relationer og hvordan vi kan hjælpe mennesker der er kommet helt på kanten. Det kræver noget af alle. Det kræver mod at vise sin sårbarhed. Og det kræver at vi bliver bedre til at inkludere flere i fællesskaberne", sagde Kronprinsesse Mary.

Hver tredje udenfor fællesskabet

Lars Benjaminsen seniorforsker hos VIVE præsenterede fællesskabsmålingen, som sidst blev gennemført for fire år siden og som inddeler danskerne i tre grupper.

Majoritetsgruppen som trives i hverdagen med få sociale og helbredsmæssige problemer er blevet mindre og tæller nu 71 % mod tidligere 78 %.

Risikogruppen som er udfordret i livet og kan have svært ved at deltage i fællesskabet er vokset fra 18% til 24 %.

Eksklusionsgruppen som kæmper med mange forskellige problmer i tilværelsen er nogenlunde uændret på 5 % men her er livstilfredsheden faldet markant.

Fællesskabsundersøgelsen viser, at færre ser optimistisk på fremtiden og næsten en tredjedel af alle føler sig holdt udenfor samfundet.

I risiko og eksklusionsgruppen har mange psykiske lidelser. Mange siger de har behov for hjælp og der er mange som ikke oplever, at de får den hjælp de har brug for. I disse grupper har mange også svært ved at få økonomien til at hænge sammen sidst på måneden og i eksklusionsgruppen har halvdelen været nødt til at springe måltider over. Hver fjerde i eksklusionsgruppen har ingen nære venner og 85 pct. føler sig ensomme.

Ind og ud af fællesskaberne

Der er større dynamik ind og ud af grupperne, ind og ud af eksklusion, viser målingen.

Den efterfølgende debat handlede om hvordan vi kan hale mennesker ud af ensomhed. Troen på at job og civilsamfund er stor, men slår ikke til for mennesker med diagnoser. Tabuiseringen, stigmatiseringen og det pressede behandlingssystem gør at vi ikke i tide får hjælp til psykisk lidelse.

"Det er en dyster rapport, der viser at særligt eksklusionsgruppen har fået det værre og at rigtigt mange oplever fattigdom og står uden venner. Velfærdssamfundet er under pres", sagde Andreas Hjort Frederiksen, Innovationschef i Røde Kors.

"Mange af de stærkt udsatte har en sindslidelse oven i alle de andre udfordringer. De har brug for massiv hjælp som er langt ud over det civilsamfundet kan mønstre. De har brug for rusmiddelcentre og psykiatri og så civilsamfundet", sagde Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

"Vi skal blive ved med at tro på medmenneskeligheden. Vi har 5000 besøgsvenner i Røde Kors. De besøger mennesker der er udfordret af demens, psykisk lidelser, osv. Det er svært men vi må stole på at mennesker kan hjælpe hinanden uden forandringsteorier, metodeudvikling og frivilliguddannelse. Nogen gange er det bedste man kan gøre at lytte og rumme og spørge ind til det håbefulde rum", sagde Andreas Hjort Frederiksen, Røde Kors.

"Når det gælder misbrug og psykisk lidelse så er der veldokumenteret behandling der virker. Det er en skamplet på velfærdssamfundet, når 37 pct. ikke får hjælp. Det giver mening at investere i dem, så de får mulighed for at komme i gang i livet og i arbejde", sagde Merete Konnerup, chef for Viden og Udvikling i Psykiatrifonden.

Det var en super spændende dag, hvor det blev tydeligt at udviklingen desværre går den forkerte vej og endnu flere er udenfor fællesskabet. Der er brug for mange skridt ud af ensomhed og mistrivsel. I frivilligcentrene har vi gode erfaringer med selvhjælpsgrupper som kan være et skridt på vejen, når vi står i svære livssituationer, mangler relationer, har mistet fodfæste - her er rum til at være og at være noget for andre. Det ville være spændende at få forskerne til at kigge nærmere på det.

Læs mere og hent hele rapporten Fællesskabsmålingen 2022 En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark her.

 

Fællesskab , Ensomhed

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3123