Skip to main content

Individuelle tilbud

Individuelle tilbud

  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Få indre ro og find ind til dig selv med healing af frivillig RAB healer og Reikimester Sanne Diemer.
  • Datoen for arrangementet: Start 14. aug.

Få indre ro og find ind til dig selv med healing af frivillig RAB healer og Reikimester

Kroppen hos os alle har en selvhelbredende evne, hvor målet er at være i bedst mulig balance. Oplevelser gennem livet eller den måde vi lever vores liv på, kan skabe ubalancer eller blokeringer i kroppen. Healing er energi, som kan støtte op om kroppens egne evner til at hele.

Skal man fejle noget for at få healing?
Nej slet ikke. Du er velkommen om du har skavanker, har en ikke-smitsom sygdom eller bare er nysgerrig efter at prøve en healing.

Hvordan opleves en healing?
Healingen kan opleves på flere stadier, men det er ikke hver gang, at alle stadier opleves. Den umiddelbare oplevelse lige efter en healing er ofte en følelse af indre ro og velvære i kroppen. Herefter kan fysiske eller psykiske reaktioner opleves, som kan skyldes at kroppen giver slip på en blokering eller kommer i bedre balance. Det kan det være at sindet begynder at åbne sig, at man husker oplevelser man måske ikke tidligere har bebrejdet eller at man pludselig ser oplevelser i et andet lys. Det kan også være at du begynder at blive bevidst om, hvad der giver dig værdi i livet og at du får styrken og modet til at sige fra over for det der ikke giver dig værdi. Healingen opleves forskelligt, men ens for alle er, at du kommer tættere på din egen indre styrke og balance.

Hvem kan få healing?
Alle kan have glæde af healing. Du er velkommen uanset om du er barn eller voksen. Du må ikke være påvirket af alkohol/stoffer eller have en svær psykisk sygdom eller psykotisk sindstilstand. Børn ledsages af en voksen, og det kan være en god idé at have et par høretelefoner med, så de kan høre en lydbog imens de heales.

Healer
Sanne Diemer er Reikimester og RAB healer og opfylder kravene for at benytte titlen registreret alternativ behandler (RAB). Hun har mange års healererfaring med både børn og voksne. Hun praktiserer flere forskellige healings teknikker, heriblandt healing af indre barn, karmisk og epigenetisk healing. Til daglig arbejder hun som IT-konsulent.

Hvordan foregår det
En healingsession er gratis og tager ca. 45 min. I starter med at snakke 5 min hvor Sanne hører hvad du ønsker healing til. Herefter heales du i 20-30 min. De sidste 10 min snakker I om hvad der er blevet healet op på og om der er nogle tiltag der ville være fornuftige for dig at gøre.

Selve healingen foregår påklædt liggende på en briks eller siddende på en stol. Medbring et lagen og eventuelt et tæppe og en pude.

Tid og sted
Healingen foregår i Frivilligcenter Rudersdal, Kulturcenteret Marienhøj, Øverødvej 246 A, 2840 Holte,
Hver torsdag enten mellem kl. 16:00 – 16:45 eller kl. 17:00 – 17:45 i perioden 14. august til 9. oktober 2025
Det anbefales at man tager 1-3 healings sessioner med ca. 2-3 ugers mellemrum.

Tilmelding
Du kan tilmelde dig her via NemTilmeld

Sundhed

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1406
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Har du en drøm eller et mål, som du ønsker støtte til at lykkedes med? Eller har du en situation i dit liv, som du ønsker at forandre, men kæmper med det?
  • Datoen for arrangementet: Individuel start

Få gratis træning i at realisere dine drømme eller løse de udfordringer, som du går og bikser med

Har du en drøm eller et mål, som du ønsker støtte til at lykkedes med? Møder du modstand, får ikke rykket på det, der er vigtigt for dig, eller har du en relation i dit liv, som du ønsker at styrke, men kæmper med det.

Frivilligcentrets livscoaches Mette, Tilka, Janni, Patricia, Jette, Julie, og Maya, tilbyder gratis individuelle coaching-forløb for dig, der gerne vil have hjælp til at komme videre i livet.

Individuelle samtaler Coachen tilbyder individuelle samtaler af tre sessioner, hvor du får støtte til at arbejde med det mål eller den udfordring, som du gerne vil lykkes med. Dit udbytte afhænger af den energi, du vælger at lægge i forløbet. Du vil få hjemmeopgaver mellem hver session, som er det som kan rykke dig.

Eksempler på temaer:

· Relationer - både arbejdsmæssige eller private

· Vigtige beslutninger og valg i livet

· Indsigt i dine personlige mønstre

· Afklaring af muligheder og nye veje frem

· Kommunikation - fra begrænsende til kraftfuld kommunikation.

Hvad er coaching?
Coaching er en ligeværdig samtale med fokus på nutiden og fremtiden. Samtalen hjælper dig med at forbinde dine indre styrker og tage ansvar for det du gerne vil opnå.

Hvem møder du?

Om Janni:  Janni har en bachelor i pædagogik og har været frivillig på Børnetelefonen. Hun har i 16 år arbejdet med familier og børn med forskellige problematikker på krisecentre og i daginstitutioner. Hun er nu under uddannelse på Blackbird instituttet som familierådgiver. Hun tilbyder samtaler omkring familierelaterede problemstillinger, eller med dig som har brug for at blive klogere på dine relationer eller en nærværende samtale. Hun tilbyder et trygt og støttende rum, hvor I sammen kan udforske det du har på hjertet.


Om Mette:
Mette er 67 år og pensioneret efter næsten 40 år på arbejdsmarkedet. Mette har suppleret sin cand. scient uddannelse med en 2 årig uddannelse fra Coach & psykoterapeutskolen i København. Fra sine jobs som specialist og leder har Mette stor erfaring med udvikling af mennesker, og har derudover erfaring som frivillig stressvejleder, bisidder samt som underviser på Lær at tackle hverdagen som pårørende. Privat har Mette været gift i 30 år, har 3 børn/bonusbørn og 4 bonusbørnebørn. Mette er kendt for at lytte, at sige tingene lige ud og for at stille kritiske spørgsmål, så har du brug for et spark bagi eller bare en snak om, hvilken retning dit liv skal have, så vil Mette gerne hjælpe dig på vej.

Om Tilka:
Tilka har en uddannelse i systemisk anerkendende coaching fra Metropol (nu Københavns Professionshøjskole) og er der ud over uddannet retoriker og ergoterapeut. Hun trækker på erfaringer som underviser, uddannelsesvejleder, ledelses- og udviklingskonsulent og tillidsmand. Tilka er blandt andet aktiv i SIND og i Forum For Recovery i Region Hovedstadens psykiatri. I Frivilligcentret kan du også møde hende i Café for pårørende til unge og voksne med psykisk sygdom. Tilka er en professionel, tryg og tillidsskabende samtalepartner, der kan hjælpe dig med at blive afklaret og styrket.

Om Patricia:
Patricia er under uddannelse i transition coaching, og arbejder med såvel dialogteknikker som intuitivt. Patricia kan hjælpe dig med at bryde uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. Det er Patricias erfaring, at vi som mennesker har ressourcerne til at klare en krise, men at der kan være brug for andres hjælp for at få øje på og mobilisere sine ressourcer. Patricia har selv erfaring med at skulle håndtere handicap og alvorlig sygdom i sin familie.

Om Jette:
Jette er uddannet lærer, socialpædagog og psykoterapeut. Hun har i 25 år arbejdet som privatpraktiserende psykoterapeut, med fokus på parterapi, sorg og krise samt personlig udvikling. Jette har tidligere arbejdet som frivillig i Offerrådgivningen og på BørneTelefonen under Børns Vilkår. Jette vil gerne gøre en forskel for de mennesker, der har brug for støtte og rådgivning. 

Om Maya:
Maya har en psykologisk og terapeutisk baggrund og fokus på det meningsfulde liv for såvel unge som voksne. Maya er blandt andet inspireret af IKIGAI og de væsentlige livsspørgsmål: Hvad er det for et mål eller en opgave, der kan få dig til at møde hver dag med begejstring?

Om Julie:
Julie har en kandidatgrad i psykologi og socialvidenskab og har arbejdet som frivillig rådgiver og oplægsholder hos Dit Rum. Her har hun særligt fokuseret på unge og forældre, hvor hun har rådgivet om emner som uddannelsesvanskeligheder og det at være pårørende til misbrugere. Hendes ekspertiseområder omfatter psykisk sygdom og støtte til pårørende, og hun tilbyder samtaler med unge, unge forældre, samt pårørende til personer med misbrug eller psykiske lidelser.

Om Ole:
Ole er født i 1951 og uddannet arkitekt samt HD i organisation og ledelse. Han arbejder som ekstern lektor på CBS og har næsten 50 års erfaring som konsulent med fokus på organisationsudvikling, forandringsledelse og lederudvikling. Gennem sin karriere har han fungeret som personlig coach for mange ledere og har gennemført flere uddannelsesforløb inden for coaching. I et coachingforløb tager Ole udgangspunkt i de udfordringer, der fylder hos den enkelte. Gennem en grundig analyse identificeres områder for forandring, hvorefter der udvikles strategier til at skabe den ønskede udvikling.

Om Bent:
Bent er en erfaren coach og psykoterapeut, der hjælper dig med at finde dine styrker og opnå dine mål. Med et eksistentielt og helhedsorienteret perspektiv arbejder han med både individ-, par- og stresshåndtering samt konfliktløsning, performance og ledelse. Bent bruger kognitiv opfattelse, emotioner og krops-psyke for at skabe dybdegående forandringer.

Praktiske oplysninger Coachingen foregår i Frivilligcentret eller et offentligt lokale. Tiden aftales nærmere, når du har meldt din interesse vil du blive kontaktet. Du kan tilmelde dig via NemTilmeld her.

 

Mentor, Trivsel

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3252
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Har du brug for at tage et nyt skridt i din virksomhed? Så kan du få hjælp hos Frivilligcentrets virksomhedsmentor
  • Datoen for arrangementet: Individuel start

Har du brug for at tage et nyt skridt i din virksomhed? Så kan du få hjælp hos Frivilligcentrets virksomheds-mentor   

Har du ledelsesmæssige udfordringer i forhold til din virksomhed, dine medarbejdere eller andet, der berører dig og virksomheden i det daglige?

Frivilligcenter Rudersdal tilbyder et gratis individuelt samtaleforløb med en virksomhedsmentor med lang erfaring som erhvervsleder. Et forløb strækker sig typisk over 3-5 møder, som tilrettelægges mellem dig og virksomhedsmentoren. Alle samtaler vil foregå i din virksomhed.

Du bestemmer selv, hvad du vil tage op med mentoren. Det kan fx være spørgsmål som:

  • Er jeg dygtig nok til min CEO rolle?
  • Hvordan får jeg driftsopgaverne væk fra mit bord?
  • Har jeg behov for at ansætte en driftschef?
  • Hvad gør jeg, når samarbejdet i virksomheden ikke er optimalt?
  • Har jeg den rette organisation?
  • Hvad stiller jeg op med lidt kritiske kunder?
  • Min økonomiansvarlige er ikke dygtig nok, hvad gør jeg?
  • Hvad gør vi når, der er dårligt regnskab, selvom vi har travlt?
  • Hvordan får jeg tid til, at udvikle min forretning?
  • Kan jeg vurdere medarbejdernes effektivitetsniveau?
  • Skal jeg få mig en bestyrelse?
  • Udlandet kalder, hvor begynder jeg rejsen?
  • Halter digitaliseringsniveauet i virksomheden?
  • Er markedsføringen optimal?
  • Etc.

I et samarbejde mellem dig som virksomhedsleder og mentoren, og med afsæt i de fremlagte problemstillinger, prøver vi at finde frem til nye løsningsveje og nyttige værktøjer i ledelsesarbejde.

Læs ’Lokale virksomheder fik glæde af mentorassistance’

Læs historien bag virksomhedsmentorordningen


Virksomhedsmentor

Virksomhedhedsmentor-Allan_H_Christensen-Selvhjaelpstilbud.jpg

Allan H. Christensen trækker på mere end 20 års erfaring som erhvervs- og implementerings rådgiver indenfor ledelse, organisation, strategi og herunder ikke mindst Digitalisering fra bl.a. Implement Consulting og PwC Consulting. Han har tidligere virket som It-direktør i danske og svenske virksomheder såsom Ericsson og Telia. Tidligere har han gennem mange år virket som både udviklingschef og projektleder i data- og informatikbranchen. Han ser frem til at bruge nogle timer på at assistere små- og mellemstore virksomheder indenfor sine kompetenceområder.

Virksomhedhedsmentor-Preben_Mullit-Selvhjaelpstilbud.jpg

Preben Mullit er cand. Jur og har igennem karrieren arbejdet i den finansielle sektor, hvor han har været administrerende direktør i bl.a. Finansiel Stabilitet, Europæiske Rejseforsikring, Dansk Kaution og Sparekassen Lolland. Han er en erfaren mentor og har været censor og lærer på CBS i erhvervsret og eksternt regnskabsvæsen. Han har været bestyrelsesmedlem i Finansrådet, Sparekasseforeningen og Sparekassernes Datacenter og glæder sig til at stille sin viden og erfaring til rådighed som virksomhedsmentor.

virksomhedhedsmentorer Allan Christensen Selvhjaelpstilbud

Allan Christensen har hovedsageligt haft økonomiansvar i ledelses og bestyrelsesarbejde og specifikt inden for økonomi, regnskab, informationsteknologi, HR og ledelse af organisationsprojekter. Hans kompetencer spænder bredt med alt fra analyse og strategi, til og køb og salg af virksomheder, rapporteringskoncepter samt kontraktforhandlinger. Han har bl.a. været Økonomidirektør, Femern A/S, Ejendomsdirektør, Cura Management og Koncerndirektør, MT Højgaard.

Virksomhedsmentor Kirsten Selvhjaelp Individ tilbud

Kirsten Ebdrup 35 års erfaring som advokat, hovedsageligt beskæftiget med erhvervsret, herunder start-ups. Endvidere undervisningserfaring fra Københavns Universitet, CBS samt handelsskoler.

Kort mødeforløb

Som virksomhedsleder får du en eller flere fortrolige samtaler med en virksomhedsmentor, der med sin baggrund som mangeårig erhvervsleder hjælper dig med at finde nye veje til at løse de problemstillinger, der optager dig. Virksomhedsmentoren virker i en begrænset periode, og mentorerne indgår ikke i implementeringen.

Alle møder gennemføres som individuelle samtaler i din virksomhed. Du kan også vælge at tage en ekstra person med fra virksomheden.  Forløbet kan variere fra 1-5 møder, hvilket aftales mellem parterne.

Eksempel på mødeforløb:

Møde 1: Fremlæggelse og drøftelse af lederens problemstillinger. Som afslutning aftales eventuel indsats frem til møde 2.

Møde 2: Resultat af situationen siden møde 1 tilsat mentors erfaringer. Hertil lederens oplevelser med indsatsen og forventninger til fortsatte forbedringer.

Møde 3: Læring af processen siden møde 1 og aftale om evt. fortsættelse af forløbet med max.1-2 møder til.

Tilbuddet er udviklet i samarbejde med Rudersdal Kommune og Erhvervschef Bjørn Engsig

Tilmelding

Hvis du er interesseret i et mentor-forløb kan du tilmelde dig via NemTilmeld

NemTilmeld

Vi kan ikke love, at mentoren har tid med det samme. Men vi kan love, at du kommer på venteliste – og at vi gør, hvad vi kan for at finde flere relevante mentorer.

Mentor, Virksomhed

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3303
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Tag en bisidder med når du skal til et vanskeligt møde eller en samtale du frygter.
  • Datoen for arrangementet: Individuel start

Tag en bisidder med når du skal til et vanskeligt møde eller en svær samtale.

Er du nervøs og usikker, når du skal have en vigtig samtale? Oplever du, at din sag er gået i hårknude? Får du ikke sagt og spurgt om alt det, du egentlig gerne ville? Føler du dig ikke hørt af myndighederne, sundhedspersonalet, advokaten eller banken?

Så kan du få gavn af at tage en bisidder med til et vanskeligt møde eller en samtale.

Den frivillig bisidder er et medmenneske, som støtter dig i at blive set, hørt og forstået i mødet med fx en offentlig myndighed eller i sundhedssystemet. Bisidderen kan støtte dig i at din sag bliver sagligt og grundigt behandlet.

Den frivillige bisidder er en uvildig person, der kan fungere som et par ekstra øjne og ører, når du står overfor en myndighed, eksempelvis en sagsbehandler på jobcentret eller i forbindelse med visitation i eget hjem, besøg hos læge eller på sygehus.

Alle over 18 år har ret til en bisidder i mødet med det offentlige ifølge forvaltningsloven.

Tre møder med bisidderen

Du møder bisidderen tre gange.

Før mødet: Her forbereder I samtalen og klarlægger, hvilke spørgsmål du gerne vil have drøftet på mødet.

Under mødet: Her får du hjælp til at holde mødet på sporet i forhold til dagsordenen. Bisidderen kan også hjælpe dig med at blive hørt og med at høre hvad der bliver sagt. Bisidderen er et sæt ”ekstra øjne og ører”. 

Efter mødet: Her kan du få hjælp til at evaluere mødet og tale om næste skridt.

Hvem

Bisidderordningen i Rudersdal består af en gruppe frivillige bisiddere, som alle har været på kursus hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde eller lignende.

Bisidderen er ikke en partsrepræsentant som fx en advokat, fortaler eller rådgiver. Du fører selv ordet og det er stadigvæk dig, der har ansvaret for sagen.

Bisidderordningen samarbejder med Ældre Sagens Bisidderordning.

Det praktiske og tid og sted

Frivilligcentrets koordinator matcher dig med en bisidder. Derefter aftaler I selv tid og sted for det første møde. Møderne foregår fortrinsvis på offentlige steder. Det kan være i Frivilligcenter Rudersdal på Øverødvej 246 i Holte, på Birkerød Bibliotek eller et andet offentligt rum. Samtalerne kan også foregå digitalt via fx zoom eller facetime. Møderne er fortrolige og alle bisiddere har tavshedspligt. Bisidderordningen er gratis og fortrolig.

Tilmelding til Frivilligcentret
Hvis du er interesseret i en bisidder kan du tilmelde dig til Frivilligcenter Rudersdal via https://frivilligcenterrudersdal.nemtilmeld.dk/316/

Vi kan ikke love, at der er en frivillig bisidder, der har tid med det samme. Men vi kan love, at du kommer på venteliste – og at vi gør, alt hvad vi kan for at finde en relevant bisidder. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Medmenneske

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2301
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Er din gæld blevet helt uoverskuelig og har du ikke andre muligheder for at få hjælp, kan du få gratis og anonym økonomi- og gældsrådgivning
  • Datoen for arrangementet: Tirsdage

Gratis, anonym, fortrolig og uvildig rådgivning i Frivilligcenter Rudersdal

Er din gæld blevet helt uoverskuelig og har du ikke andre muligheder for at få hjælp, kan du få gratis og anonym økonomi- og gældsrådgivning i Frivilligcenter Rudersdal.

Frivillig med uddannelse og erfaring indenfor økonomi, jura og det sociale område er klar til at hjælpe hver tirsdag eftermiddag.

Du kan få hjælp til at få styr på din økonomi. Du får hjælp til:

  • at lægge et budget som kan holde med din nuværende indtægt
  • at vurdere om betingelserne for at opnå gældssanering gennem skifteretten er til stede og hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet
  • at rette henvendelse til dine kreditorer for at lave aftaler
  • at få bedre styr på situationen, hvis din bolig er ved at gå på tvangsauktion eller hvis du ikke har penge til den månedlige ydelse på bil eller andet som er købt på afbetaling eller hvis du ikke har penge til at betale din gæld til skat
  • at lave en handleplan for fremtiden

Kort sagt varetages dine interesser i alle spørgsmål om gæld og den økonomi som er nødvendig for at få det hele til at hænge sammen.

Jørgen Cardel

Du møder 

Jørgen Cardél er pensioneret advokat og statsautoriseret ejendomsmægler

og har mange års erfaring som frivillig i gældsrådgivningen i Forbrugerrådet Tænk.

Jørgen kender systemet og har tavshedspligt. Der er afsat en time  til dit første besøg.

Rådgivningen

Rådgivningen finder sted tirsdage kl. 15.30 - 18.30 i Frivilligcenter Rudersdal på Øverødvej 246 A, 2840 Holte.

Rådgivningen er gratis, fortrolig og anonym. Du bestemmer selv, hvordan du vil benytte de råd, som du får. Ansvaret er stadig dit eget.

Tilmelding

Tilbuddet gælder i perioden fra tirsdag den 6. august til tirsdag den 17. december kl. 15:30 - 18:30.

Du kan tilmelde dig en dato i denne periode, via NemTilmeld.

Her finder du en liste, med de alle tilgængelige datoer, som løbende vil blive opdateret.

 

Hvis du ønsker at være anonym, kan du nøjes med at skrive dit fornavn og skrive anonym som efternavn.

Når du har tilmeldt dig personlig rådgivning, så kontakter vi dig pr. mail eller telefon og laver en endelig aftale om et møde på en tirsdag.

Økonomi, Rådgivning

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 5378

Flere artikler …