Skip to main content

Kursus -Omstillingsnetværk

Kursus -Omstillingsnetværk

  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Kom og stil ind på en grønnere fremtid i fællesskab. Foredrag, workshops og folkekøkken.

Kom og stil ind på en grønnere fremtid i fællesskab. Klimaudvalget på Nærum Gymnasium, Frivilligcenter Rudersdal og Omstillingsnetværket åbner dørene til den første omstillingsdag.

Tid: Tirsdag den 3. december fra 16.00 til 20.30.
Sted: Nærum Gymnasium
Tilmelding: NemTilmeld

Lad os sætte fart på at stille om i fællesskab. Kom og få nye grønne vaner, fællesskab og klimahåb. Vi taler om et bæredygtigt liv og gør det i praksis. Programmet er tredelt og består af

  • Foredrag med Gittemarie Johansen, forfatter, Ted Talker og influencer med mere end 170.000 følgere på Instagram
  • Fællesskab om praktisk handling og ny viden i parallelle sessioner. Vælg fx:
    Tøjbytte, redesign dit brugte tøj, sylteværksted, bæredygtige julegaver, frø- og plantebytte, Klimalitteratur, prøv en delecykel, Talk om tipping point og tøjforbrug
  • Folkekøkken med grøn vegetarisk mad

Alle er velkomne. Borgere, foreninger, gymnasieelever, virksomheder, grupper. Kom og bliv en del af et engageret fællesskab, hvor vi sammen stiller om til en grønnere fremtid.

Vi glæder os til at se dig! 🌍

Tak: Omstillingsdagen gennemføres med støtte fra Nordeafonden, Rudersdal Bibliotekerne, Fødevarebanken, Heart2Heart og engagerede frivillige kræfter i omstillingsnetværket.

Se mere om Omstillingsnetværket her.

Program:

🕓 16:00 - 16:15 Åbning

  • Velkomst ved Frivilligcentret og Nærum Gymnasiums Klimaudvalg
  • Fællessang

🕓 16:15 til 18.00 Parallelle sessioner

  • Sylteværksted med Dansk Syrisk Kulturforening. Få ny inspiration til at konservere og få et glas syltet grønt med hjem.
  • Tøjbytte ved Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Tag dit rene brugte tøj med og byt til nyt.
  • Forbered dig på at give bæredygtige julegaver med Verdensmål i Hverdagslivet
  • Frø- og plantebytteworkshop med Vild Have Mentor Eva Anna Frederiksen. Gør klar til næste sæson.
  • Pop up genbrugsbod med Heart2Heart
  • Tal om bæredygtige bøger og grøn prepping med Rudersdal Bibliotekerne, der medbringer aktuel klimalitteratur
  • Snup en delecykel. Rudersdal Kommunes Klimasekretariat er værter for workshop om delemobilitet og du kan prøve en af de nye cykler
  • Reparer dit genbrugsfund med skrædderen fra Dansk Syrisk Kulturforening – Du kan fikse dit yndlingstøj i syværkrstedet! .
  • Lav selv grønne julegaver med Nærum Gymnasiums Klimaudvalg
  • Talk Together: Hvad du (måske) ikke ved om klimakrisen og den grønne omstilling. Oplæg og samtale med Steen Ussing fra Klimabevægelsen Rudersdal.
  • Talk Together: Hvorfor er det vigtigt at se på vores tøjforbrug? Oplæg og samtale med Mette Bohr fra Klimabevægelsen i Rudersdal
  • Prøv Fri Willy, Frivilligcentrets elektriske Christianiacykel. Hør om mulighederne for at låne symaskiner og el-cykel.
  • Gå på opdagelse i folder-buffeten, hvor du kan få inspiration til at engagere dig i den bæredygtige omstilling i hele omstillingsnetværket

🕓 18:00 - 18:45  Prep-Talk

  • Oplæg af Gittemarie Johansen, foredragsholder, forfatter og influencer, som har skrevet bogen Bæredygtig badass – En zero waste livsstilsguide, præsenteret af Cæcilie Helmer Hansen fra Rudersdal Bibliotekerne.

🕓 19:00 - 20:30 Fællesmiddag

  • Grøn vegetarisk menu fra Dansk Syrisk Kulturforening
  • Søde og salte snacks fra Fødevarebanken og Heart2Heart
  • Samtalekort og grøn hygge
  • Grønne overraskelser

Vi rydder op sammen, så vi efterlader alt i bedre stand, end da vi kom.

Medbring: Tallerkner, glas og bestik til fællesmiddagen. Tøj, planter eller frø til byttebiksen. Syltetøjsglas. Grønt godt humør.

 

Klima, Unge, Verdensmål

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3273
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Mini-kursus for nye klimaambassadører i det lokale foreningsliv

Invitation til foreninger i Rudersdal
Mini-kursus for nye klimaambassadører i det lokale foreningsliv

Rudersdal Kommune tilbyder i samarbejde med Frivilligcenter Rudersdal og Deltager Danmark et mini-kursus til lokale foreninger og ildsjæle med lyst til at arbejde med den grønne omstilling i Rudersdal.

På kurset vil du få undervisning, inspiration og redskaber til at arbejde med klima og bæredygtig forandring i din lokale forening eller netværk.

Tid og sted: Uddannelsen i grønt ambassadørskab finder sted den 27. april 2023 fra kl. 14.30-17.30 på biblioteket i Birkerød.

Du vil blive undervist i konkrete forandringsredskaber og få adgang til:

  • Viden om, hvordan vi laver effektiv klimahandling i fællesskab.
  • Redskaber til at samle jeres forening eller nabolag omkring grønne projekter.
  • Træning i, hvordan du kan motivere andre til fælles klimahandling.

Mini-kurset finder sted på Danmarks første nationale klimahandledag. Se mere information her: Danmarks nationale Klimahandledag

Tilmelding: Som udgangspunkt kan hvert netværk / hver forening tilmelde én deltager. Det sker efter først til mølle-princippet på grund af begrænset antal deltagere.

Meld dig til via dette link: Tilmelding til minikursus.

Hvis du har spørgsmål til mini-kurset, er du velkommen til at kontakte Stinne Maria Thomassen på tlf. 72 68 24 25 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Klima

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 4839