Skip to main content

I lære i det frivillige foreningsliv

Efter et spændende og lærerigt semester hos Rudersdal Frivilligcenter er det nu tid for mig at sige farvel og tak for denne gang.

Af Solvejg Busborg, praktikant i Frivilligcentret fra 15. januar til 18. maj 2024

Min praktikperiode har nu nået sin ende, og det vil altså sige at min tid i frivilligcentret er ovre.   Jeg har været rigtig glad for at være i praktik i frivilligcentret de seneste par måneder, hvor jeg har fået mulighed for at udforske og bidrage til etableringen af værdifulde initiativer. Min tid her har været fyldt med indsigt og forståelse for det lokale foreningslivs afgørende betydning i lokalsamfundet. Jeg beundrer virkelig det arbejde som centret og de frivillige laver, og jeg imponeres over den måde frivilligheden er med til at løfte lokalsamfundet op.

Grøn omstilling
En central del af min praktik har været min tilknytning til det nyopstartede omstillingsnetværk. Jeg har haft fornøjelsen af at være med til at få netværket op at køre, og jeg var til stede ved det første møde i april, hvor der blev lagt fundamentet for et fællesskab, hvor viden og erfaringer om foreningernes arbejde med den grønne omstilling kan deles på tværs af foreninger. Det har været en fornøjelse at være med til at få netværket op at køre og at se potentialet i samarbejdet mellem forskellige foreninger

Indblik i foreningslivet
Ud over min rolle i omstillingsnetværket har jeg været til at finde inde ved kontorpasserne. Her har jeg fået mulighed at lære om alle de forskellige organisatoriske opgaver, hvilket har givet mig et indgående kendskab til frivilligcentrets virke. Det har været fantastisk at se den store indsats, der bliver lagt bagved for at støtte og facilitere det lokale foreningsliv.

Jeg har derudover også siddet med frivilligcentrets hjemmeside og nyhedsbrev, været med til spændende møder og kurser, samt været med frivilligcenteret til Frises årsmøde i Kolding.

Blod på tanden
Jeg har efter min praktik, fået mere blod på tanden med at arbejde med frivillighed og har fået mulighed for at reflektere over mine egne interesser og styrke. Denne erfaring har bekræftet mit ønske om at arbejde med NGO'er, når jeg bliver færdig med mine studier.

Tak For denne gang.

 

Vil du være frivilligcentrets nye praktikant?

Se mere her


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 1515