Minikursus - Integration i børnehøjde
Frivillige for Ukrainenetværket og Integrationsnetværket er inviteret til oplæg om hvordan vi skaber et børnevenligt miljø for børn, der kan være mærket af traumer
Tid: Den 17. april fra kl. 16.30 – 17.30
Sted: Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A
Frivillige, der arbejder med flygtninge, møder mennesker, der bærer tunge byrder med sig. Særligt børn kan være mærket af de traumer, som deres familier har været udsat for på flugt fra krige og konflikter. Det kan ofte give børnene en kaotisk og uforudsigelig hverdag, og for nogle børn kan det derfor være svært at deltage i fælles aktiviteter.
I oplægget ”Integration i børnehøjde” vil du som frivillig få viden og inspiration til at arrangere og tilpasse dine aktiviteter, så både børn, voksne og frivillige får mest gavn og glæde af fællesskabet. Du vil også blive introduceret til, hvordan du kan skabe et børnevenligt miljø, så alle børn kan føle sig trygge i dine aktiviteter samt blive klogere på Røde Kors’ retningslinjer for beskyttelse af børn. Til slut vil vi med udgangspunkt i Røde Kors’ dialogkort om trivsel for børn i fællesskab dele erfaringer og give hinanden inspiration til, hvordan man kan håndtere nogle af de dilemmaer, man som frivillig kan opleve i mødet med flygtningebørn.
Du møder Line Rasmussen, Migrations- og flygtningesektionen, Røde Kors
Tilmelding via NemTilmeld.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Nyhedsbrev - Frivilligcenter Rudersdal (frivilligcentret.dk)
Se også
Selvhjælp