Skip to main content

Stærkt program for efteråret

Nye samtalegrupper, fællesskaber og rådgivning i efteråret

Frivilligcentret er klar med et stærkt program for efteråret med selvhjælpsgrupper, åbne aktivitetsfællesskaber og individuelle tilbud for mennesker, der gerne vil finde deres egne ressourcer til at komme igennem en livskrise eller folde sig ud i et fællesskab.

Sidste år var der 236 tilmeldt tilbud, og mange har fået stort udbytte af at deltage i de forskellige tilbud, som har fået fine evalueringer. 35 frivillige driver grupper og tilbud.

Se det aktuelle program

Selvhjælpsgrupper

Gruppe for forældre til børn og unge med autismeEr du forældre til et barn eller en ung med autisme? Oplever du, at andre har svært ved at forstå din situation, og har du lyst til at dele tanker og erfaringer med ligesindede. Gruppen mødes 5 torsdage fra 19-21  i Frivilligcentret. Start 16. september. Se mere

Samtalegrupper mod ensomhedVil du være med til at starte samtalegrupper mod ensomhed i efteråret? Frivilligcentret søger frivillige og deltagere til nye grupper. Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pårørende til sygeEr du tæt på et menneske med langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom, så er en selvhjælpsgruppe for pårørende måske noget for dig! Gruppen mødes 7 onsdag fra 17-19 i Frivilligcentret. Første gang 6. september. Se mere

Pårørende til mennesker med alkoholproblemerHvordan passer du på dig selv, når du lever tæt på en, der drikker for meget alkohol? Gruppen mødes 6 onsdage. Første gang 26. oktober. Se mere

Drop ind  og få en kop kaffe og en snak 27 september eller  22 november kl 19.00. Se mere

Psykisk voldHar du været, eller er du udsat for psykisk vold fra din eksmand eller fra din partner? Så kan du få hjælp til at komme videre i en ny selvhjælpsgruppe for kvinder, der er i samme situation. Gruppen mødes 6 tirsdage. Første gang 24. oktober. Se mere

SorggruppeSorggruppeforløb er for dig der har mistet en kær, og som savner et sted at dele dine sorger og bekymringer og alt det, der tynger efter et dødsfald. Sorggruppen mødes 17-19 i Frivilligcenter hver anden mandag. Første gang 18. september. Se mere

Sorggruppe for ungeUnge inviterer andre unge til at deltage i et sorggruppe-forløb, for ingen skal være alene med sorgen. Ti tirsdage fra 17-19 i Frivilligcentret. Første gang 17. oktober. Se mere

Individuelle tilbud

En-til-En rådgivning, hvor borgere med professionel erfaring tilbyder deres hjælp som bisidder, jobmentor, livscoach, virksomhedsmentor, økonomi- og gældsrådgiver. Se de forskellige muligheder

Bisidder Tag en bisidder med, når du skal have en vigtig samtale med myndighederne, sundhedspersonalet, advokaten eller banken. Se mere

Job-mentor for ledigeJob-mentorer tilbyder gratis individuelle samtaleforløb, hvor frivillige med lang tilknytning til arbejdsmarkedet stiller deres viden, netværk og erfaringer til rådighed. Se mere

Livs coachingFå gratis træning i at realisere dine drømme eller løse de udfordringer, som du går og bikser med. Frivilligcentrets fire uddannede coaches tilbyder et individuelt forløb på i alt 3 sessioner. Se mere

Økonomi og gældErfaren gældsrådgiver tilbyder gratis, anonym, uvildig og fortrolig rådgivning i Frivilligcentret hver tirsdag i tidsrummet kl. 15.30 – 18.30. Der skal bestilles tid. Se mere

Demenstjenesten - Er et tilbud om aflastning og støtte til pårørende til demensramte. Se mere

Åbne fællesskaber

I åbne fællesskaber mødes man om en aktivitet, der f.eks. kan være sang, musik  eller bevægelse. Andre mødes til caféaften.

Familiecafé for handicapfamilierEr du forælder til et barn, en ung eller en voksen med udviklingshandicap? Så er du velkommen alene eller sammen med dit barn, når Forældreforeningen i Rudersdal holder åben familiecafé i Frivilligcentret d. 6. september, 1. november 16-19. Se mere

Rytmegruppe RudersdalEksperimenterende begynder-rytmegruppe for voksne.  Hver anden onsdag fra kl. 14 til 15.30. Start  onsdag den 16. august hos aktivitetscentret På Sporet i Holte. Se mere

Rytmegruppe for familierGruppen er for børn med deres forældre eller bedsteforældre og unge med eller uden forældre. Hver anden onsdag på Ravnhomskolen i Nærum fra 6. september 16.30 – 17.45. Se mere

Mariehøjkoret - Koret på Mariehøjcentret er for korsangere og musikere. Tirsdage fra 9.45 – 11.45 i Kulturcenter Mariehøj. Sæsonstart 15 august. Se mere

LydcirkelKom og prøv om du kan finde din egen unikke stemme og lade den indgå harmonisk i lydcirklen - og oplev healingen der følger med. Hver anden tirsdag fra kl. 17.00 – 18.15 til efterårsferien. Sæsonstart 22. august. Se mere

MotionsfodboldFodboldMotion er et træningskoncept hvor vi træner i et fællesskab. Man skal ikke kunne noget på forhånd og man behøver ikke at have fodbolderfaring. Se mere

Rudersdal går sammen – vil du gå med? - Facebookgruppe for alle, der vil gå sammen. 

Start din egen gruppe

Alle grupper igangsættes at frivillige, som brænder for både fællesskaber og den gruppe, de deltager i. Medmenneskeligheden driver værket.

Hvis du ønsker at starte en ny selvhjælpsgruppe, kan du få hjælp til at komme i gang i Frivilligcentret. Du kommer på kursus, bliver en del af et netværk og får hjælp til at skære din ide til, rekruttere deltagere, finde lokaler osv.

Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 


Antal visninger 1744