Skip to main content

Ny rapport om unges trivsel

Foto: Jón Bjarni Hjartarson

NY RAPPORT OM UNGES TRIVSEL: LEVBARE UNGDOMSLIV

CEFU har netop udgivet rapporten "Levbare ungdomsliv – Om unges bestræbelser på at trives," hvor forskerne Noemi Katznelson, Niels Ulrik Sørensen, Mette Lykke Nielsen, Emil Aagaard Madsen og Barbara Marstrand dykker ned i, hvordan unge navigerer i en kompleks verden af krav og muligheder.

Hovedpointer fra rapporten:

Unge er langt mere aktive i deres bestræbelser på at trives, end vi måske tror. Rapporten viser, at unge arbejder hårdt på at håndtere de mange forventninger fra skolen, familien, venner og samfundet generelt.

Disse "trivselsbestræbelser" kan tage mange former: alt fra at forsøge at opfylde sociale og faglige krav til at skabe plads til egne behov og følelser.

Men der er udfordringer: Nogle gange spænder de unges bestræbelser på at lykkes ben for deres trivsel. For eksempel kan presset om at præstere føre til stress og mistrivsel, når forventningerne bliver for høje.

Rapportens opråb:

Vi skal starte en dialog om unges trivselsbestræbelser. Det er vigtigt at forstå, at de unges forsøg på at lykkes er en aktiv proces, men de kan ikke klare det alene.

Vi skal tale om, hvornår de unges bestræbelser bliver en barriere for trivsel, og hvordan vi som samfund kan støtte dem.

Unges trivsel kræver et fællesskab – de skal ikke bære byrden alene. Det er en fælles indsats at sikre et levbart ungdomsliv.

Vil du høre mere om de unges trivsel fra deres eget perspektiv? Kom til forestillingen "KALD MIG BARE SNOWFLAKE" d. 22. oktober på Mantziusgaarden. Her vil unge fortælle deres historier om trivsel og fællesskaber, og du får mulighed for at deltage i en dialog sammen med lokale foreninger.

Se hele rapporten her: https://www.cefu.dk/media/733271/levbareungdomsliv.pdf

Link til tilmelding til "KALD MIG BARE SNOWFLAKE" : https://frivilligcenterrudersdal.nemtilmeld.dk/357/


Antal visninger 521