Teenagere og seniorer er nu dem, som laver mest frivilligt arbejde

Global Contact, som er Mellemfolkeligt Samvirkes frivillig program i udlandet, har indsamlet data om frivillige i Danmark. Alle data er samlet i en  informationsrig artikel sammen med en faktabaseret infografik. Vi bringer her artiklen, som er skrevet af Josefine Ejven for Global Contact:

Blandt teenagerne er det 42 %, der arbejder frivilligt.

Kigger man på det frivillige engagement i Danmark, har det igennem mange år været de voksne i 30’erne og 40’erne, som hyppigst har lavet frivilligt arbejde. Denne gruppe er nu blevet overhalet både af de yngre og de ældre. Hele 42% af vores teenagere og 42% af seniorerne bruger tid på frivilligt arbejde.

Det betyder, at to af de befolkningsgrupper med mest fritid bruger en del af den på at gøre en frivillig indsats.

Mange af de danske unge påtager sig altså et frivilligt ansvar og bidrager til samfundet.

Statistik fra Center for frivilligt socialt arbejde viser, at det dårlige rygte de danske unge har fået, gennem de seneste år, slet ikke holder stik. Dovne, forkælede, materialistiske og klistret til den ene eller den anden skærm i fritiden, er det indtryk mange har af dagens ungdom, men faktisk bidrager en stor del af vores unge til en bedre verden, lokalt og nationalt, gennem frivilligt arbejde.

Danske unge ønsker at gøre en forskel i samfundet.

Rigtig mange unge laver frivilligt arbejde i Danmark. 42% gør en aktiv arbejdsindsats på forskellige vigtige områder, uden at blive betalt for det. Undersøgelser viser at en stor del af disse frivillige unge påtager sig det frivillige arbejde, fordi de bevidst ønsker at gøre en forskel i samfundet.

Der er dog forskel på hvilke aldersgrupper der foretrækker hvilke opgaver. De helt unge, teenagerne, foretrækker frivillige opgaver som træner, holdleder og instruktør, mens de 20 - 24-årige ofte vælger at gøre en indsats på de mere omsorgsbaserede områder, som værende besøgsven, mentor eller kontaktperson. De ældste unge, dem mellem 25 og 29 år, er tilbøjelige til at bruge deres tid som frivillig med opgaver, der har sammenhæng med deres arbejdsliv. Det kan være på poster som bestyrelsesmedlem, med opgaver i råd eller udvalg eller med sekretariats- eller administrativt arbejde.

De unges lyst til at gøre en frivillig indsats arves fra deres forældre.

Langt flere unge, hvis forældre eller bedsteforældre også har ydet en frivillig indsats, tager selv en tørn med frivilligt arbejde. Det, at de er vokset op med en rollemodel, der selv har lavet frivilligt arbejde i en eller anden form, ser altså ud til at gøre en væsentlig forskel for, om de selv senere i livet vil vælge at bidrage med en frivillig indsats.

”Frivilligt arbejde ser ud til at være arveligt i den forstand, at halvdelen af de unge frivillige er vokset op med forældre eller bedsteforældre, som er eller har været frivilligt engageret.”

Blandt de unge, som har udført frivilligt arbejde inden for de seneste 12 måneder, har 50 pct. svaret, at der i løbet af deres opvækst var tradition for frivilligt arbejde i den nære familie.

"Vi ved desuden, at unge, der har prøvet kræfter med frivilligt arbejde, med stor sandsynlighed bliver frivillige igen, senere i livet. Foreninger og frivillige initiativer kan altså se det som en langsigtet strategi at invitere unge ind i den frivillige verden” udtaler Suzette Frovin, pressekonsulent, Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Spørger man den resterende gruppe unge, ville mange dog gerne lave frivilligt arbejde, hvis bare de blev spurgt. Det kunne give en indikation af, at unge mangler oplysning om mulighederne for frivilligt arbejde, hvis de ikke naturligt har en rollemodel for det.

”Tæt på halvdelen af de unge, der ikke laver frivilligt arbejde, fortæller, at de faktisk gerne vil – hvis de vel at mærke bliver spurgt direkte. Det viser, at der er et kæmpe frivilligpotentiale blandt unge, men det kræver, at vi rækker hånden ud og er gode til at fortælle de unge, hvad de har mulighed for at engagere sig i.” Suzette Frovin (udtalelsen er redigeret af redaktøren).

Mange unge danskere laver frivilligt arbejde i udlandet.

Det er ikke kun i Danmark, at de danske unge vælger at lægge de frivillige kræfter. En lang række danske organisationer, deriblandt Global Contact, giver de unge danskere mulighed for at rejse til udenlandske destinationer og arbejde frivilligt.

Mange unge vælger at bruge deres sabbatår på dette, som flere beskriver som en oplevelse for livet, der udover glæden ved at bidrage hvor der er brug for det, også skaber venskaber og relationer for livet. 

Områder som børn, dyr og flygtninge, er de primære områder, som unge kan lave, når de vælger at beskæftige sig med frivilligt arbejde i udlandet. Omsorg, undervisning og aktivering på skoler og børnehaver er nogle af de opgaver, som organisationerne kan sende de unge ud på. Organisations- og oplysningsarbejde i områder med manglende rettigheder, korruption, fattigdom og sygdomme som HIV, er også blandt de vigtige frivillige indsatser danske unge påtager sig i udlandet.

“En Eurobarometer-undersøgelse: European Youth. Flash Eurobarometer 455 – September 2017, hvor man har spurgt de 15-30-årige i 28 lande i Europa, viser, at danske unge (sammen med unge fra Irland) ligger i den absolutte top, når det gælder frivilligt arbejde.” Suzette Frovin

Eurobarometer undersøgelsen fortæller at 39% af unge i Danmark og Irland på 15-30 år, har været involveret i frivilligt arbejde.

Danske unge frivillige gider godt politik.

Selvom *undersøgelser viser, at de unge danskere ikke stemmer så ofte, i forhold til andre aldersgrupper i landet, når der er valg, så er mere end 10% af de 16-29-årige aktive frivillige i det politiske arbejde. 

De frivillige opgaver omfatter både en løbende indsats i de forskellige partier, samt det mere fokuserede kampagnearbejde i forbindelse med valg. Engagementet er højt og den nuværende unge generation bliver af denne årsag *sammenlignet med ‘68-generationen. 

De 20-24-årige er de mest seriøse, når det gælder frivilligt arbejde.

En undersøgelse viser, at selvom der er flest teenagere og ældre danskere, der bruger tid på frivilligt arbejde, så er det de 20-24-årige, der bruger flest timer på den frivillige aktivitet, de har valgt. Faktisk hele 33% flere timer end gennemsnittet. Det betyder, at de frivillige 20-24-årige i gennemsnit bruger hele 20 timer af deres fritid hver måned.

Teenagerne og de 20-24-årige er dog mere tilbøjelige til at være episodisk frivillige end kontinuerligt frivillige. De 2 yngste grupper melder sig altså oftere som frivillig på en festival eller i forbindelse med en event, fremfor som ugentlig spejderleder eller fast månedlig besøgsven.

De unge danskere, der oftest yder en frivillig indsats, bor i Nordjylland.

Selvom det er de unge nordjyder, der brillerer med deres frivillige indsats i toppen af gennemsnittet, så er de unge københavnere dog lige i hælene på dem. 

Det forholder sig dog lidt anderledes, hvis vi ser på tværs af alle aldersgrupper. Her er det stadig nordjyderne, der dominerer som de mest frivillige, med resten af jyderne nogle procenter få under. Sjællænderne halter dog noget efter nordjyderne.

Alt i alt må konklusionen være, at bøde herhjemme og international gør danske unge en imponerende indsats på det frivillige område, og hvis vi forstår at oplyse og motivere den del af de unge, som endnu ikke laver frivilligt arbejde, så kan vi øge antallet af aktive frivillige unge.