Forside
Rytmegruppe Rudersdal
- Dato
- 22.11.2023 13:30 - 15:00
Beskrivelse
Vil du være med i en eksperimenterende begynder-rytmegruppe for voksne?
Birgitte Jacobsen er frivillig leder af gruppen. Hun er musiker, spiller klaver, guitar og harmonika, mest rytmisk musik. Hun er også erfaren korleder af blandt andet Mariehøjkoret og har undervist børn og unge i guitar i Nærum Kulturcafe.
Ideen er, at gruppen i fællesskab skal dygtiggøre sig i brug af diverse rytmegivere – og øve en stabil rytmisk puls, i forskellige stilarter og efterhånden i individuel improvisation! Endelig kan vi tilføje små, nemme riffs (korte toneforløb) på guitar og keyboard m.m.
Der er forskellige percussion-instrumenter til rådighed, dels bongotrommer, maracas, claves m.m., dels ’hjemmelavede’ lydgivere. Desuden 1 – 2 keyboards og et par begynder-guitarer. Du er velkommen til selv at tage et instrument med, håndtromme, guitar, blæserinstrument etc. Når vi er etableret som gruppe, kan vi eventuelt have brug for at søge flere rytmeinstrumenter via fondsmidler.
Når gruppen er klar til det, er der mulighed for at samarbejde med det rytmiske kor 'Mariehøjkoret', som Birgitte også er instruktør for.
Hvem kan deltage
Alle voksne kan deltage. Det er gratis, og der er plads til 10 deltagere i gruppen, som optages efter først-til-mølle-princippet.
Tid og sted: hver anden onsdag fra kl. 13.30 til 15.00, startende onsdag den 16. august 2023 i annekset til "På Sporet", Rønnebærvej 19, 2840 Holte.
Hvis du har brug for at vide mere kan du kontakte Birgitte Jacobsen mobil 3152 6469, fastnet 4588 6445, email:
Du kan tilmelde dig her: NemTilmeld.