TeaterMejeriet
Aktiviteter
TeaterMejeriet er en forening for børn og unge i alderen 8 til 25 år med næsten 200 medlemmer og 12 professionelle undervisere. I den daglige undervisning er det medlemmernes egne ideer, der er i fokus. Gennem en række hold, såsom teater-, musik-, danse-, rap-, radio- og scenografihold, er medarbejderne med til at sætte medlemmernes fantasi løs og give medlemmerne et rum, hvor de kan eksperimentere og gå på opdagelse i deres egen kreativitet og idérigdom. Ved hjælp af medarbejdernes faglige støtte udforsker vores medlemmer deres egen stemme og opbygger en tillid til, at det, man selv har at sige, er noget værd.
Formål
TeaterMejeriet står på to ben: Den holdbaserede undervisning og de sociale aktiviteter. Dermed er TeaterMejeriet ikke bare en dramaskole, men fungerer i kraft af værestedet som et socialt samlingspunkt. TeaterMejeriet bidrager til udviklingen af medlemmernes identitet, kreativitet og samarbejdsevner og tilbyder børn og unge meningsfulde fællesskaber i trygge rammer med engagerede og nærværende voksne.
TeaterMejeriet har derfor både en kulturfaglig og pædagogisk profil, og aktiviteterne balancerer mellem kunstnerisk autenticitet og forståelsen for æstetiske læreprocessers betydning for udviklingen af børn og unges faglige, sociale og personlige kompetencer.
TeaterMejeriets samlede aktiviteter giver børn og unge en unik mulighed for at udfolde og udvikle sig og blive klogere på sig selv og på fællesskabet.
Målgruppe
Børn og unge i alderen 8-25 år
Adresse
-
TeaterMejeriet på Kulturcenter MariehøjØverødvej 246A2840 HolteMan-tors. mellem 15-22.
Kontakt
- Nicolai Nyholm
-
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - 45804560