Formandens nytårshilsen 2024

Vi har netop sagt farvel til 2023, og byder det nye år velkommen.
Vi glæder os til at være med til at give det frivillige miljø nyt liv sammen med alle de engagerede mennesker, der bruger deres fritid på at gøre noget godt for lokalsamfundet, og de fællesskaber de er en del af. Jeg er både stolt og taknemmelig over at vi har så stærkt et civilsamfund i Rudersdal. Det er et vigtigt supplement til velfærdssamfundet og et vigtigt bidrag til at bekæmpe trivselskrisen og til den grønne omstilling. Vi skal blive ved med at stå vagt om civilsamfundet, så vi får gode arbejdsvilkår.
Rudersdal Frivilligcenter har haft et forrygende travlt 2023, fyldt med masser af gode, nyttige og festlige oplevelser. Vi har taget selvstændige initiativer på frivillighedsområdet, men har i lige så høj grad samarbejdet med vores mange frivillige medlemsorganisationer.
Vi er aktive inden for stort set al frivilligt arbejde i kommunen.
Der er stort set ikke det frivillighedsområde, som vi ikke har været inden om: Se artikel
Over alt i kommunen oplever vi store og små frivillige fællesskaber, hvilket er et godt afsæt for at komme godt ind i 2024. Vi ser frem til, alene eller sammen med andre, at løfte de mange frivilligopgaver, som ligger og venter.
Strategien for de næste fire år er lagt. Vi skal have flere med. Vi skal styrke den mentale sundhed og trrivse. Vi skal mobilisere flere fællesskaber for børn og unge. Vi vil også styrke foreningrne og udvikle nye partnerskaber og så skal vi favne nye former for frivillighed og arbejde for en bæredygtig fremtid. Der er nok at tage fat på, og det går kun, hvis vi lykkes med at få et bæredygtigt frivilligcenter og tilføre ressourcer og kompetencer, så vi kan løfte mål og indsatsområder.
Fællesskaber er det bedste værn mod ensomhed, og netop kampen mod ensomhed vil være det område, hvor Frivilligcenteret vil have særlig fokus på i det nye år 2024.
Men vi agter under ingen omstændigheder at neddrosle vores arbejde med de andre frivillighedsområder – det være sig selvhjælp, åbne aktivitetsfællesskabet, individuel rådgivning mm. Se program
Vi ønsker derfor, at alle borgere i Rudersdal Kommune får et dejligt nyt år - i fællesskab, frivillighed og fremdrift.
Godt nytår til alle.
Preben Etwil
Formand for Rudersdal Frivilligcenter
Se også
Seneste nyheder