Nyheder

Unges verdensmål

Unges verdensmål

Kom med og lad verdensmålene inspirere dig til at udvikle din hverdag, din forening, skole og...

Corona-krisen forstærker både ensomhed og samfundssind

Corona-krisen forstærker både ensomhed og samfundssind

Coronaen har berørt vores liv og vores fællesskaber med alt fra afstand og afsavn til...

God sommer

God sommer

Frivilligcentrets sekretariat ønsker jer alle en god sommer. Vi holder ferielukket fra 13. juli...

Fortalere for handicappede - ny lille film

Fortalere for handicappede - ny lille film

  Per Baar Kæseler og Kurt Nielsen taler de handicappedes sag. De er medlemmer af...

Nyt seniorfællesskab skudt i gang i Birkerød med solskin og højt humør

Nyt seniorfællesskab skudt i gang i Birkerød med solskin og højt humør

       Coronakrisen har medført, at mange seniorer i lang tid har isoleret...

  • Unges verdensmål

    Unges verdensmål

  • Corona-krisen forstærker både ensomhed og samfundssind

    Corona-krisen forstærker både ensomhed og samfundssind

  • God sommer

    God sommer

  • Fortalere for handicappede - ny lille film

    Fortalere for handicappede - ny lille film

  • Nyt seniorfællesskab skudt i gang i Birkerød med solskin og højt humør

    Nyt seniorfællesskab skudt i gang i Birkerød med solskin og højt humør

Eventfrivillige er kommet godt i gang

 Joan Fuglsang p biblioteket 

Joan Fuglsang - Fællesspisning på Birkerød Bibliotek

Frivillige er klar til at rykke til undsætning, når der er brug for en ekstra hånd til et særligt projekt i Rudersdal.

Frivilligcentret er kommet godt i gang med eventfrivillige i år. De første ti har meldt sig og det har både kommunen og foreningslivet nydt godt af, samtidig med at de frivillige selv har fået nye gode oplevelser i lokalsamfundet.

  • Der er faktisk mange, der gerne vil engagere sig i det frivillige miljø, men som ikke kan forpligte sig til at komme i en forening hver uge i en travl hverdag. Det er meget mere overkommeligt at melde sig fra projekt til projekt, så det er baggrunden for, at vi har skabt mulighed for, at man kan være frivillig i sin egen takt, siger Lisbeth Eckhardt-Hansen, centerleder i Frivilligcentret.

Som eventfrivillig melder man sig til en opgave ad gangen. Opgaverne bliver udbudt på mail, og man kan så sige ja, når det passer med ens interesser og kvalifikationer. De eventfrivillige bliver en del af et hold, som løfter opgaverne i fællesskab med arrangørerne, og med tiden får et helt unikt indblik i det lokale foreningsliv og aktiviteterne i civilsamfundet.

Opgaverne spænder vidt. Der er fx brug for en hånd, når der er større arrangementer i Rudersdal. Det kan være når Frivilligcentret selv står for et arrangement, eller når en af de 80 medlemsforeninger eller kommunen har brug for hjælp til et projekt, der ligger lidt ud over det, som foreningen normalt kan klare.

En håndsrækning til Kulturnat

Flere frivillige var i gang på Kulturnatten i Birkerød. Nogle var med på foreningernes fælles stand i biblioteket. Andre var med til at male glas og lave lygter for at tænde lys for flygtningebørn.

  • Det var en fornøjelse at opleve så mange ansigter i Birkerød, om de så solgte hotdogs, udbredte politiske budskaber, eller var med til at male glas. Vi var med til sidstnævnte, som var smuk gestus til ære for flygtningebørnene rundt om i verden, fortæller Anders Fuglsang.

Eventfrivillige til fællesspisning

Birkerød Bibliotek har fået hjælp til deres tilbagevende fællesspisning til stor fornøjelse for både frivillige og biblioteket.

Joan og Alessandra var med til at dække borde, pynte op, lave kaffe og byde gæsterne velkommen til månedens fællesspisning. Anledningen var 30-året for murens fald. Joan sendte et dejligt billede og skrev 'Vi hyggede med 100 gæster og gode og sjove historier om 1989. Super planlagt af Cæcilie og hendes folk.'

Cæcilie Helmer Madsen fra Birkerød Bibliotek var også godt tilfreds med kontakten: ”Det var en fantastisk hjælp fra Joan og Allesandra. Kan varmt anbefale Frivilligcenter Rudersdals eventfrivillige.”

Magiske eventfrivillige

Sunmi og Gitte blev de ekstra supervoksne, der fik børnenes magiske dage på Mariehøj til at blive ekstra magiske til 'Magisk Uge på Mariehøj’. De var med til at give et halvt hundrede børn en god ferieoplevelse.

Lissi var med til at planlægge kunstudstilling i forbindelse med Åben Frivillig Scene og hun tog en tur mere på Folkemødedag Rudersdal, hvor hun var med til at engagere publikum i at gøre verdensmålene til hverdagsmål i Rudersdal og skrive ønsker til udviklingen på postkort.

Vil du være eventfrivillig?

Hvis du er interesseret i at være eventfrivillig, eller hvis du har brug for en hjælpende hånd til et projekt, så er du mere end velkommen i Frivilligcentret.

Kontakt centerleder Lisbeth Eckhardt-Hansen på lisbeth@frivilligcentret.dk

          Sunmi

            Sunmi - Magisk uge på Mariehøj.