Nyheder

Frist for indsendelse af tilskudsregnskab til § 18 udsættes

Frist for indsendelse af tilskudsregnskab til § 18 udsættes

  Til de foreninger i Rudersdal Kommune, der skal aflægge regnskab for tilskud til § 18 -...

Corona-guide

Corona-guide

Hjælp til borgere, frivillige og foreninger under coronakrisen Opdateres løbende (opdateret...

Vis foreningen frem - Foreningsbazar - 19. april - UDSAT

Vis foreningen frem - Foreningsbazar - 19. april - UDSAT

                       ...

Vi står sammen – hver for sig

Vi står sammen – hver for sig

         Danmark lukker ned, og det gør vi også i Frivilligcentret. Vi...

Corona - vi passer på hinanden

Corona - vi passer på hinanden

  Vi hilser på nye måder, vinker og holder afstand og passer på hinanden i...

  • Frist for indsendelse af tilskudsregnskab til § 18 udsættes

    Frist for indsendelse af tilskudsregnskab til § 18 udsættes

  • Corona-guide

    Corona-guide

  • Vis foreningen frem - Foreningsbazar - 19. april - UDSAT

    Vis foreningen frem - Foreningsbazar - 19. april - UDSAT

  • Vi står sammen – hver for sig

    Vi står sammen – hver for sig

  • Corona - vi passer på hinanden

    Corona - vi passer på hinanden

Foreningerne er stærkt repræsenteret til Bæredygtighedsdag 1. marts

       baeredygtighed titel 16 9 0 

KOM TIL BÆREDYGTIGHEDSDAG 1. MARTS PÅ HOVEDBIBLIOTEKET I BIRKERØD.

Der er masser af kreative børneværksteder, klimakloge foredrag om at leve for mindre og få tid til mere, suppe serveret ved langborde og en lang række, stærke lokale kræfter, der på forskellig vis arbejder med bæredygtighed – i alt fra bier, blomster og biodiversitet til genbrugsgarn, grøn mad, fremtidens varmekilder, genbrugsreparationer, økologiske skolehaver for børn og meget mere.

Frivillige og foreninger er med, når Hovedbiblioteket i Birkerød omdannes til ét stort oplevelseshus for hele familien med FNs verdensmål som omdrejningspunkt.

Frivilligcentret viser veje til fællesskab

Frivillige foreninger er stærkt repræsenteret på dagen og invitere flere med i fællesskabet. Frivilligcentret viser veje til de mange bæredygtige fællesskaber, der både handler om at passe på ressourcerne og om at passe på os selv og hinanden. Frivilligcentret guider dig ind i foreningslivet og invitere alle til at skrive forslag til en bæredygtig udvikling på postkort til inspiration for familier, foreninger, kommunen og virksomheder.

Åbent Reparationsværkstedet

Er lampen gået i stykker, driller brødristeren? Så tag dem med på bæredygtighedsdag. Her står frivillige fra Åbent Værksted og Værktøjskassen klar til at hjælpe med at fikse, det der er gået i stykker og fortælle om deres virke. Åbent Værksted er et nyt socialt og bæredygtigt fællesskab, hvor frivillige hver tirsdag deler deres erfaringer med at arbejde med træ, metal og elektronik i Bakkehuset i Vedbæk og der er planer om at åbne endnu et reparationsværksted i Birkerød inden Påske. Værktøjskassen består af 10 frivillige mænd, som hjælper med at reparere ting i boligen hjemme hos pensionister, førtidspensionister og handicappede. Opgaverne er forskellige og rummer alt fra at smøre en lås, reparere en låge, der hænger eller andre småopgaver, der er for små for en professionel håndværker.

Stoppe-sted og strikke hækleskole

Frivillige er også med i værkstederne, hvor du kan lære at stoppe strømper og lappe dit tøj eller på hvor du kan komme i gang med at strikke. Her kan du møde kvinder fra Dansk Syrisk Kulturforening, fra Røde Kors Nørkerne i Birkerød og Foreningen Peers, som er i gang med at finde frivillige til at sy masser af muleposer så vi kan få et plastikposefrit Rudersdal.

Programmet er spækket med bæredygtighed

Programmet byder på spændende oplæg. Hør fx minimalistens guide til det gode liv fra forfatter Jane Ibsen Piper. Nanna Hyldgaard, journalist og forfatter fortæller om at leve for det halve – og få tid til det hele. Du møde også en række stærke, lokale kræfter, som på forskellig vis arbejder med bæredygtighed. Fra bier, blomster og biodiversitet til genbrugsgarn, klimakærlig mad, fremtidens varmekilder, genbrugsreparationer, økologiske skolehaver for børn og meget mere. Du kan opleve dem på scenen og bagefter møde dem i de kreative værksteder.

Kreative værksteder

Der er masser af kreative værksteder. Her kan du fx

  • Deltage i samtalesalon om verdensmål
  • Dyrke skraldeatletik og blive mester i affaldssortering på tid
  • Bygge dit eget insekthotel
  • Lave din egen stofpose med kartoffeltryk og møtrikprint
  • Lave book art og folde små kunstværker af kasserede bøger
  • Høre historien om honningbien Viola og lege gæt & grimasser
  • Lytte til fortællinger om togrejser, Jorden og mennesket.
  • Og meget mere...

Bæredygtighedsdag på biblioteket er for hele familien fra den yngste til den ældste. Biblioteket serverer kaffe og saft. Du kan købe brød og kage fra Farumhus hele dagen. Og varm, økologisk og børnevenlig kartoffelporresuppe fra Restaurant Mantzius kl. 11-15.30. Det er gratis at deltage, men du skal bestille billet og du kan spare penge ved at bestille din suppe

Se hele programmet og tilmeld dig her.