Fremtidens pårørende i Rudersdal


 thumbnail Parrende 2

Invitation til møde om pårørende onsdag den 26. maj 19 – 21.30 på Hovedbiblioteket, Stationsvej 38, Birkerød - Tilmeld dig på NemTilmeld, hvis du gerne vil have plads i salen.

Hvordan passer vi bedre på de pårørende, så de ikke står alene? Det er vi 12 foreninger i Rudersdal som gerne vil sætte fokus på sammen med dig, pårørende, foreninger og et veloplagt panel af kommunalpolitikere.

Pårørende kan være en ressource for både patienten og sundhedsvæsenet. De kender den nærtståendes behov, symptomer og sygdom. Men pårørende føler sig ofte overset, når deres nærmeste rammes af alvorlig sygdom, handicap mv. Det kan gøre det ekstra svært at komme igennem en vanskelig tid for de pårørende, og det gælder både voksne børn og unge pårørende. At være pårørende kan have en række negative psykiske, fysiske og sociale konsekvenser, og socialt sårbare grupper kan være i en særligt vanskelig situation.

Vi glæder os til at få dit bidrag til, hvordan vi i fællesskab kan forbedre vilkår for pårørende.

Program

19.00 Ankomst og velkomst

Mens vi lytter til Pilekoret for Parkinsonramte og deres pårørende, kan de fremmødte nyde drikkevarer og en sandwich i foyeren i stuen. Du er velkommen til at læse de fremlagte brochurer om tilbud til pårørende fra foreningerne.

19.30 Bedre vilkår for pårørende

Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse, åbner mødet og fortæller om de 5 principper, der skal skabe bedre vilkår for pårørende, som 30 foreninger i fællesskab har formuleret som en anbefaling til stat, regioner og kommuner.

19.45 Konsekvenser for pårørende

Malene Norborg Petersson, chefkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning, fortæller om konsekvenserne ved at være pårørende i form af fysiske, psykiske og sociale belastninger og arbejdsmarkedstilknytning.

20.00 Pårørendehistorier

Hør pårørendes personlige historier - hvad har været svært, hvad har fungeret godt – og hvad kan der gøres bedre? Der deltager pårørende fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Foreningen Peers for psykisk sårbare og deres pårørende samt Danske Handicap Organisationer.

20.30 Dialog med politikerne

Repræsentanter fra de politiske partier i Rudersdal svarer på spørgsmål og kommer med deres bud på, hvordan pårørendeindsatsen kan blive endnu bedre i Rudersdal Kommune. Mød Jens Ive (Venstre), Kristine Thrane (Socialdemokraterne), Anne Sofie Ohrt (Konservative), Jacob Netteberg (Radikale Venstre), Mona Madsen (Lokallisten), Christoffer Emil Jørgensen (Enhedslisten)

21.15 Afrunding ved Preben Etwil, formand for Frivilligcenter Rudersdal.

Ordstyrer: Jens Gregersen, kommunikationschef i Rudersdal Kommune.

Hvis du har et spørgsmål eller forslag til politikerne, så send en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Mødet holdes fysisk med begrænset deltagerantal (grundet Corona). Du kan også følge mødet live på Facebook.

Tilmeld dig på NemTilmeld, hvis du gerne vil have plads i salen.

Mange hilsner

Kræftens Bekæmpelse Rudersdal - SIND Rudersdal - Parkinsonforeningen Rudersdal - Ældre Sagen Rudersdal - Foreningen PEERS - Forældreforeningen - Hjerteforeningen Rudersdal - DemensNetværk Rudersdal - Danske Handicap Organisationer - Dansk Handicap Forbund - Røde Kors - Frivilligcenter Rudersdal


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794