Skip to main content

Ny formand for Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Rudersdal

Sri Sai Das har efter mere end 17 år på formandsposten ønsket at træde tilbage og fortsætte som næstformand lokalforeningens bestyrelse. Das fortsætter som medlem af Hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse og endvidere som medlem af KB´s Regionsudvalg for Region Hovedstaden.

Bestyrelsen har peget på Jørgen Chr. Andersen som ny formand for Lokalforeningen.

Jørgen har været medlem af Kræftens Bekæmpelse i en årrække og blev valgt ind i lokalforeningens bestyrelse i 2023.

Jørgen er uddannet økonom og har i sin erhvervsmæssige karriere arbejdet i den finansielle sektor, hvor han har haft forskellige lederjobs.

Jørgen nævner, at han – i forlængelse af sin erhvervsmæssige karriere – havde et ønske om at gøre en indsats med frivilligt arbejde, og at muligheden for at bidrage til aktiviteterne i KB’s lokalforening giver rigtig god mening.

Han siger endvidere, at det er et privilegie at være med i en så professionel organisation som Kræftens Bekæmpelse, der gør en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker – såvel med de imponerende forskningsresultater, der skabes, som den støtte og rådgivning som KB tilbyder kræftramte og pårørende. Samtidig er det en fornøjelse at bidrage til lokalforeningens arbejde sammen med de super dedikerede frivillige og de øvrige medlemmer af lokalforeningens bestyrelse.


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 2423