Skip to main content

Program for Efteråret 2025

Nye samtalegrupper, åbne aktivitetsfællesskaber og individuelle tilbud i efteråret 2025

Frivilligcenter Rudersdal er klar med et stærkt program for efteråret med selvhjælpsgrupper, åbne aktivitetsfællesskaber og individuelle tilbud for mennesker, der gerne vil finde deres egne ressourcer til at komme igennem en livskrise eller folde sig ud i fællesskaber.

 


Selvhjælpsgrupper 

Sammen i Naturen - Gruppen bruger naturen til at fremme vores fysiske og psykiske velvære. Kom med ud i naturen, når vi starter et gratis seks ugers forløb med start tirsdag d. 2. september 16 – 18.Læs mere her

Sammen om stress - Forløbet er for dig, der oplever en hverdag med stress, og som savner et sted at dele erfaringer om alt det, der er svært og at finde inspirations til at komme ned af stresstrappen. Gruppen starter d. 17. september kl. 16.30-18.30. Læs mere her

Eksistentielle samtaler mod ensomhed - Er du klar til at tage et skridt ind i et trygt og støttende fællesskab, hvor du kan udforske ensomhed og livets dybere eksistentielle temaer? Så er denne gruppe for dig, tag det første skridt ud af ensomheden. Start d. 22. september Læs mere her

Gruppe for pårørende - Er du tæt på et menneske med langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom, så er en selvhjælpsgruppe for pårørende måske noget for dig! Gruppen mødes 6 mandag, med start d. 29. september. Læs mere her

Psykisk vold - Har du været, eller er du udsat for psykisk vold fra din eksmand eller fra din partner? Så kan du få hjælp til at komme videre i en selvhjælpsgruppe for kvinder, der er i samme situation. Gruppen mødes 6 torsdage. Første gang den 23. oktober.Læs mere her

Sorggruppe - Sorggruppeforløb er for dig der har mistet en kær, og som savner et sted at dele dine sorger og bekymringer og alt det, der tynger efter et dødsfald. Sorggruppen starter op til efteråret. Læs mere her

Pårørende til misbrugere - I denne gruppe møder du andre pårørende. Her sætter vi fokus på hvordan du trives i samvær med en nærtstående med et overforbrug af alkohol. første gang er d. 29. oktober. Læs mere her

Flere mænd i fællesskaber: Når livet byder på udfordringer, er mænd ofte mere sårbare end kvinder. Selvhjælpsorganisationer har erfaringer med at fællesskaber for mænd kan øge trivslen, forbedre den mentale sundhed og styrke det sociale netværk.  Gruppe starter d. 20 oktober. Læs mere her


Individuelle tilbud

En-til-En rådgivning, hvor borgere med professionel erfaring tilbyder deres hjælp som bisidder, jobmentor, livscoach, virksomhedsmentor, økonomi- og gældsrådgiver. Se de forskellige muligheder her.

Bisidder - Tag en bisidder med, når du skal have en vigtig samtale med myndighederne, sundhedspersonalet, advokaten eller banken. Læs mere her.

Healing - Få indre ro og find ind til dig selv med healing af frivillig RAB healer og Reikimester. Kroppen hos os alle har en selvhelbredende evne, hvor målet er at være i bedst mulig balance. Oplevelser gennem livet eller den måde vi lever vores liv på, kan skabe ubalancer eller blokeringer i kroppen. Healing er energi, som kan støtte op om kroppens egne evner til at hele. Læs mere her

Job-mentor for ledige - Job-mentorer tilbyder gratis individuelle samtaleforløb, hvor frivillige med lang tilknytning til arbejdsmarkedet stiller deres viden, netværk og erfaringer til rådighed. Se mere her.

Livs coaching - Få gratis træning i at realisere dine drømme eller løse de udfordringer, som du går og bikser med. Frivilligcentrets har flere uddannede coaches der tilbyder et individuelt forløb på i alt 3 sessioner. Se mere her.

Økonomi- og gældsrådgivning - Erfaren gældsrådgiver tilbyder gratis, anonym, uvildig og fortrolig rådgivning i Frivilligcentret hver tirsdag i tidsrummet kl. 15.30 – 18.30. Der skal bestilles tid. Læs mere her.

Virksomhedmentor - Har du brug for at tage et nyt skridt i din virksomhed? Så kan du få hjælp hos Frivilligcentrets virksomhedsmentor. Se mere her.


Åbne fællesskaber

I åbne fællesskaber mødes man om en aktivitet, der f.eks. kan være sang, musik eller bevægelse. Andre mødes til caféaften.

Rytmegruppe Rudersdal - Eksperimenterende begynder-rytmegruppe for voksne. Mandage i ulige uger fra kl. 16-17. Starter 8.september på Frivilligcenter Rudersdal. Se mere her

Mariehøjkoret - Koret på Mariehøjcentret er for korsangere og musikere. Kom og vær med tirsdage fra 10.00 – 12.00 i Kulturcenter Mariehøj. Starter 12. august 2025 frem til og med den 9. juni 2026. Se mere her

Undervisning i gehørspil – nyt tilbud i frivilligcentret.  I dette eksperiment vil vi lærer toneskalaen at kende og opøve evnen til at hører og genkende de forskellige toneintervaller. Mandage i ulige uger start d. mandag d. 8. september– slut d. 17. november.Læs mere her

Motionsfodbold for mænd +50
FodboldMotion er et træningskoncept hvor vi træner i et fællesskab. Man skal ikke kunne noget på forhånd og man behøver ikke at have fodbolderfaring. Det er gratis.
Spil med fra d. 13. august, onsdage kl. 17.30 – 18.30 på Holte Skole afd. Rønnebærvej - Gymnastiksal 3. Læs mere her.


Andre aktiviteter 

Her har vi forskellige arrangementer, kurser og andre aktviteter der foregår. 

Sammen mod Ensomhed – Frivilligcentret i samarbejde med På Sporet og lokale foreninger holder Sammen mod Ensomhed d. 19. august kl. 16-20. Der vil være musikalsk optræden af Matilde Falch og fællesspisning med mad fra Cafe BIC. Læs mere her

Vores lokal avis - Mød redaktøren bag Rudersdal Avis og Frederiksborg Amtsavis til foreningsmøde. Kom og lær vores lokale avis bedre at kende og deltag i debatten om, hvordan vi får et endnu bedre samspil mellem det frivillige foreningsliv og Rudersdal Avis. Onsdag d. 27. august 16.30 - 18.00. Læs mere her

Skriveterapi: Vær din egen sjælsdetektiv: Med skriveterapi kan du lære dig selv bedre at kende og samtidig styrke din psykiske sundhed. Nyt forløb med skriveterapi starter 1. september 2025. Læs mere her

Vælgermøde - Rudersdal Danmarks grønneste kommune? - Kom til et anderledes vælgermøde. Stil ind på fremtiden. Mød partierne, der stiller op til kommunalvalget, og del dine idéer til, hvordan vi sammen kan skabe en grønnere fremtid. Hør, hvordan politikkerne tager imod dine forslag – og slut aftenen af med et grønt fællesmåltid og mulighed for at netværke. Torsdag d. 4. september kl. 16.30-20.00 på Harvathigaarden.Læs mere her

Vejen gennem angsten - Kom med til temamøde og få viden om angst og dens mange ansigter – det foregår På Sporet d. 22. september 16-18. Du får inspiration til at tackle din egen angst og viden om hvordan du kan støtte andre, når angsten fylder for meget. Læs mere her

Kursus om Demens
Vil du vide mere om demenssygdomme, symptomer og kommunikation med demensramte? Og vil du gerne have konkrete redskaber til samværet med en, der har en demenssygdom? Så kom til gratis demenskursus tre eftermiddage i efteråret. Første gang om demenssygdommen, anden gang om hverdagen og kommunikationen og tredje gang om jura. Der er tale om et samlet forløb, så det er en fordel at deltage alle dage. 21. oktober, 28. oktober og 4. november. Læs mere her

Rudersdal går sammen - vil du med?
”Rudersdal går sammen - vil du med?” gør det nemt at finde gåture for alle, som trænger til at røre sig i fællesskab med andre. Find en tur - eller slå en op i facebookgruppen her. Vil du gerne være Frivillig koordinator af facebookgruppen? – så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 




Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 3073