Skip to main content

Projektkoordinator til Frivilligcenter Rudersdal

Et meningsfuldt job med fokus på frivilligdrevne fællesskab og sociale indsatser

Er du begejstret for frivillighed, fællesskab og at gøre en forskel for mennesker i svære livssituationer?

Frivilligcenter Rudersdal søger en engageret projektkoordinator, der skal spille en nøglerolle i at drive og udvikle Frivilligcentrets mange aktiviteter, som hjælper mennesker med at få fodfæste i lokale fællesskaber.

Vores team støtter frivillige fællesskaber og sociale indsatser i hele kommunen. Vi arbejder for at få flere med i fællesskabet. Vi styrker foreningerne og vi udvikler samarbejde på tværs af frivillige, foreninger og kommunale samarbejdspartnere.

Vi søger vi en ny medarbejder, der brænder for frivillighed, projekter og socialt engagement og som trives med at holde mange bolde i l luften.

Opgaverne er at

- Planlægge og afholde arrangementer som temamøder, netværksmøder, konferencer og frivilligmøder

- Drive og udvikle netværk for neurodivergente sammen med frivillige værter og medværter

· Koordinere og udvikle frivilligt drevne samtalegrupper, individuelle tilbud, åbne aktivitetsfællesskaber

· Rekruttere, understøtte og samarbejde med frivillige

· Skabe og vedligeholde relationer til foreninger og kommunale aktører

· Synliggøre Frivilligcentrets mange tilbud og arbejde med kommunikation og markedsføring på hjemmeside og i sociale medier, hvor vi informere om programmer og tilbud, deler viden og fortæller de gode historier

· Evaluere grupper og arrangementer ved at indsamle og analysere feedback fra deltagere fx ved brug online surveys via Google Forms og interaktive værktøjer som Mentimeter.

· Web-og administrativt arbejde - lokale booking, print osv.

· Ansøgninger om fondsmidler og afrapportering

· Indgå i frivilligcentrets øvrige kerneopgaver efter tid og behov.

Din profil

Vi søger dig som

- Har viden og erfaring med at arbejde med frivillige relationer

- Har interesse og erfaring i at støtte mennesker i sårbare positioner

- Har bredt kendskab til og erfaringer fra foreningsliv og civilsamfundets frivillige fællesskaber og meget gerne med at etablere samarbejde på tværs af sektorer

- Er en holdspiller, som trives med udadvendte opgaver, er opsøgende og kan skabe fremdrift.

- Har en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau.

- Befinder sig godt i en mindre organisation med både frivillige og ansatte og en afvekslende og til tider uforudsigelig hverdag.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et meningsfuldt og spændende job på en mindre arbejdsplads med stor fleksibilitet, et positivt og engageret arbejdsmiljø med 5 kolleger, hvoraf de fleste er på deltid og et dedikeret team af frivillige.

Du får:

· En alsidig og stilling i kernen af det frivillige miljø i Rudersdal.

· Et meningsfuldt job med stor indflydelse på udvikling af vigtige fællesskaber for mennesker i svære livssituationer.

· Et inspirerende arbejdsmiljø med højt engagement, stor rummelighed og interesse for hinanden.

· Samarbejde med engagerede kollegaer, frivillige og samarbejdspartnere

· Mulighed for personlig og faglig udvikling.

· Vi værdsætter god energi, hjælpsomhed, faglig kvalitet, sparring og videndeling.

· Vi sætter pris på, at man er fysisk til stede på arbejdspladsen, men der er gode muligheder for hjemmearbejdsdage særligt om fredagen.

Om os

Frivilligcenter Rudersdal er samlingspunktet for frivillighed i kommunen. Vi støtter og udvikler lokale fællesskaber – fra sociale indsatser til kultur, klima og idræt.

Vi er en selvstændig forening fra 2001. Vi er paraply for næsten 100 foreninger med over 15.000 medlemmer og arbejder hver dag for at gøre det lettere at engagere sig og finde fællesskab og styrke og støtte foreningerne.

Samtidig har vi egne frivilligt drevne aktiviteter, hvor mennesker hjælper hinanden igennem kriser og med at folde sig ud i fællesskaber. Sidste år deltog flere hundrede borgere i vores grupper, individuelle tilbud og fællesskaber, og vi har mere end 100 frivillige, der løfter aktiviteterne.

Vi skaber rammerne, så flere kan være med, bidrage og høre til.

Vores sekretariat består af seks medarbejdere, der styrker og støtter foreningerne, koordinere de mange frivilligt drevne aktiviteter og er fortalere for frivillighed.

Arbejdsstedet er Frivilligcenter Rudersdal, men der vil være mødeaktiviteter i andre dele af Rudersdal Kommune.

Stillingen er som 32 timer ugentligt. Løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning med CV og relevante dokumenter sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 12. april.  Vi planlægger at afholde samtaler den 20. og 22. april 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt centerleder Lisbeth Eckhardt-Hansen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , telefon 4589 0056


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 1537