Mandag den 21. september samledes borgere, frivillige og foreninger på På Sporet i Holte for at gøre ensomhed til en fælles sag. Det blev en eftermiddag, hvor der blev sunget, lyttet og talt åbent om noget mange går med alene.

Ensomhed er en stille epidemi. I Rudersdal er én ud af ti ensom, og ensomheden rammer bredt – unge og ældre, mennesker i krise og dem, der i en periode har mistet grebet om hverdagen. Netop derfor var ambitionen med ”Sammen mod Ensomhed” ikke at holde oplæg om ensomhed, men at skabe et rum, hvor vi kunne tale sammen.

Stemningen blev sat med livsbekræftende fællessang fra Højskolesangbogen, ledet af frivillige sangere fra Holte Biblioteks morgensang og pianist Birgitte Jacobsen fra Mariehøjkoret. Der er noget ved at synge sammen, som får skuldrene til at falde ned, og det gav en god indgang til det, der fulgte.

Social Talk
Under Social Talk fortalte gæsterne om egne erfaringer og bød ind med bud på, hvad der skal til for at række ud til flere.  Foreningslivet i Rudersdal var også repræsenteret, og fortalte om hvordan de forsøger at skabe fællesskaber, der favner bredt.

Det kan være pinligt
En af de ting, der især kendetegner ensomheden, er skammen. Da deltagerne i løbet af eftermiddagen skrev deres tanker om ensomhed ned på postkort, skrev én: ”Det kan være pinligt at indrømme, at man er ensom.” Det er måske den største barriere af alle. Ensomhed opleves ofte som et personligt nederlag – som om man selv er skyld i det – og derfor er det svært at sige højt, også over for dem, man står tættest på. En anden deltager satte ord på, hvad der skal til for at bryde den tavshed: ”Man skal føle sig tryg, før man åbner op om ensomhed.”

Fællesskaber skal være synlige
Det er en vigtig pointe for alle, der arbejder med fællesskaber. Det er ikke nok, at der findes et tilbud - det skal også føles trygt at træde ind ad døren. Og det skal være let at finde. Som et tredje postkort lød: ”Fællesskaber skal være synlige og favne bredt.” Mange af Rudersdals foreninger har netop den slags fællesskaber at tilbyde – fra gåture og fællessang til samtalegrupper – men de gør kun en forskel, hvis de, der har brug for dem, ved at de findes.

Eftermiddagen sluttede med pizza. Og her blev det tydeligt, at snakken ikke var slut, bare fordi programmet var. Nye bekendtskaber blev skabt over bordene, og flere blev hængende længe.

Tak til alle foreninger, frivillige og gæster, der var med til at gøre dagen til noget særligt. Kampen mod ensomhed slutter ikke her. Står du selv alene, eller kender du nogen, der gør, så har Frivilligcentret en løbende samtalegruppe mod ensomhed.