Af Preben Etwil, bestyrelsesmedlem i Frivilligcenter Rudersdal
Hvad forstås der ved Frivilligt arbejde?
• Frivilligt arbejde er en aktivitet, der udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang.
• Den frivillige indsats er ikke aflønnet (måske undtaget transport og ophold mm.).
• Det frivillige arbejde skal udføres til gavn for andre end én selv og ens familie.
• Det frivillige arbejde skal formelt organiseres – fx i kommunen, forening, klubber eller institutioner.
Hvor omfattende er det frivillige arbejde?
• Der findes i dag ca. 100.000 frivillige organisationer og foreninger i Danmark. Tallet dækker over en stor variation fra lokale fritids- og idrætsklubber over politiske organisationer til velgørende foreninger.
• I Rudersdal har Frivilligcenteret lidt over hundrede medlemsforeninger og klubber med et ukendt antal medlemmer, men de dækker langt fra alle foreninger og klubber i kommunen – det gælder især inden for idræt, der har sin egen organiseringsform.
• Det at være medlem eller bare at møde op til deres møder, betragtes ikke som frivilligt arbejde. Bestyrelsesarbejdet og udadgående aktiviteter kan derimod betragtes som frivilligt arbejde.
Er der tale om en overvurdering af det frivillige arbejdes muligheder?
• Befolkningen mellem 16-85 år er på 4,8 mio. personer, og hvis frivillighedsprocenten er 36 pct., skulle der i følge VIVE være ca. 1,7 mio. personer i Danmark, der i gennemsnit udfører 15 timers månedligt frivilligt arbejde.
• Det virker nu ikke rimeligt sandsynligt, at den frivillige sektor skulle bestå af næsten 160.000 helårsværk (1.924 timer) – og hvis den gjorde, kan det alligevel ikke sammenlignes med betalte årsværk.
• Forklaring: Over 50 pct. har ikke svaret på spørgeundersøgelsen, og dem der har, har selv opgivet omfang og tidsforbrug af det frivillige arbejde. Respondenterne har sandsynligvis ikke holdt sig striks til definitionen, og har i deres egen begejstring overdrevet deres tidsforbrug.
Hvilke opgaver kan løses ved Frivilligt arbejde, og hvad kan ikke?
• I princippet kan frivilligt arbejde omfatte alt – undtagen professionel sags- og sygdomsbehandling, undervisning, pasning og pleje.
• Det er vigtigt at skelne mellem offentlige, private og frivillige opgaver.
• Det er et politisk valg, om man ønsker at løse opgaverne i offentligt eller privat regi.
• Derimod kræver frivilligt arbejde, at der melder sig frivillige til at udføre opgaverne.
• Frivilligt arbejde er udbudsstyret – For uden frivillige ingen frivillighed.
• Det frivillige arbejde lever af lyst og dør af pligt, og det er en fastslået konstatering, at man kun er med, så længe det er sjovt eller udviklende for den enkelte frivillige.
• Hvis det frivillige arbejde er igangsat med tilskud fra det offentlige, er det gift, at det sker via projekttilskud. Det kræver faste bevillinger, hvis stabiliteten på sigt skal sikres.
Kan civilsamfundet og frivilligheden erstatte den offentlige serviceproduktion?
• Svaret er nej – især hvis man ønsker en velfærdsproduktion af det omfang, som vi kender i dag.
• Svaret er også nej, hvis borgerne har retskrav på en ydelse, som nævnt fx i Serviceloven.
• Frivilligt arbejde fungerer bedst som et supplement til offentlig eller privat velfærdsproduktion fx som pårørende- og patientforeninger, ”praktisk gris” i foreninger, ledsagerordninger, gældsrådgivning og retshjælp, lektiehjælp, hundelufter for pensionister, vågekoner, hospitalsklovne, besøgsvenner, mødesteds- og cafévirksomhed, bestyrelsesmedlemmer, kustoder, selvhjælp, trænere, turguider og kor- og holdledere, musikere, mentorer, foredragsholdere osv. osv.
Hvad skal der til, for at flere ønsker at gøre en frivillig indsats?
• Det handler om at anerkende, motivere og inspirere den enkelte frivillige, og sætte vedkommende til at løse en opgave, som vedkommende magter, og som synes interessant, sjov eller udviklende.
• Kommunerne skal væk fra deres traditionelle vanetænkning om, at de alene kan tillade sig at være i ”bestillerrollen”. De frivillige kan nemlig ikke sikre leveringssikkerheden.
• Der skal være plads til, at den frivillige selv kan planlægge og tilrettelægge sin frivillige indsats både fagligt og tidsmæssigt.
• Det er vigtigt, at de frivillige kan dyrke deres eget sociale samvær og fastholde armlængdeprincippet i forhold til kommune og private velfærdsaktører.
