Skip to main content

Temamøde: Et bæredygtigt liv med Neurodivergens

Kom og vær med til en inspirerende aften fyldt med faglig viden, dialog og mulighed for at møde andre med interesse for neurodivergens

Tid: Torsdag den 12. marts 2026 kl. 17:00–19:00
Sted: Store Sal, Birkerød Bibliotek
Tilmelding: Det er gratis af deltage, men du skal tilmelde dig her NemTilmeld

Kom med til en aften, hvor vi sætter fokus på livet med neurodivergens, de udfordringer og styrker det kan bringe, og de fællesskaber og tilbud, der findes lokalt.

Du får spændende oplæg om et bæredygtigt liv med autisme og ADHD fra forfatter og stifter af virksomheden ’Heleliv.dk’. Glæd dig til et oplæg, der kombinerer faglige perspektiver med praktiske greb til at opnå større selvindsigt og bedre livsmestring i hverdagen med en anderledes hjerne. 

Du hører personlige erfaringer fra mennesker, der selv lever med neurodivergens – hvordan oplever de hverdagen, hvilke erfaringer har de, og hvad betyder det at finde støtte og fællesskab? Sidste men ikke mindst giver vi overblik over hvor der er støtte og hjælp at hente i Rudersdal.

På programmet:

17:00               Velkommen

17.10               Et bæredygtigt liv med autisme og ADHD
Fagligt oplæg ved Nanna Marie von Qualen, som tager dig med ind i neurodiversitetens verden med både faglighed, praksiserfaring og engagement. Nanna er tidligere inklusionslærer, cand.mag. i pædagogik og psykologi og stifter af HeleLiv.dk der tilbyder specialiseret støtte og vejledning til unge, voksne og familier med ADHD og autisme tæt inde på livet. Derudover er Nanna medforfatter til bogen "Distræt og dedikeret - inspiration til bæredygtigt arbejdsliv med AD(H)D" og passioneret stifter af flere lokale netværksgrupper for neurodivergente unge og voksne. 

18.00               Personlige fortællinger
Mød Nils og Amalie, der deler deres erfaringer med livet som neurodivergent. Hvordan er livet som neurodivergent? Hvordan forvalter man energien? Og hvad betyder fællesskab med ligesindede?

18.20               Netværk og samtalegrupper
Mød frivillige, der præsenterer Frivilligcentrets tilbud til neurogivergente. Du får en introduktion til samtalegruppe, netværk, coach og gruppe for piger der ikke trives i skolen og for forældre til børn med skolefravær.

18.40               Mød de lokale foreninger og kommunale tilbud
Interview med repræsentanter fra det lokale foreningsliv. Vi inviterer Netværk for Autistiske Kvinder i Nordsjælland, Autisme-Aspergerforeningen i Rudersdal, Ordblindeforeningen, ADHD foreningen, SIND, Bedre Psykiatri.  Du hører om kommunens tilbud til mennesker med angst og om På Sporet, Huset for fællesskab og udvikling i Holte.

19.00               Tak for i dag

Temamødet er åbent for alle – borgere, pårørende og fagfolk – som ønsker at forstå neurodivergens bedre, høre personlige erfaringer og få overblik over de støttetilbud, der findes i Rudersdal.

Frivilligcentret byder på vand og juice og søde og salte snacks.

Temamødet er arrangeret af Frivilligcenter Rudersdal i samarbejde med foreninger og På Sporet

Støttet af Nordjyllandsfonden

Gode nyheder! 🙌 I løbet af vinteren har vi søgt flere fonde – og nu har vi  fået tilsagn fra Nordjyllandsfonden, som støtter Vordingborg Havnebad med  50.000 kr. 💙 Støtten skal gå

Selvhjælpsgruppe: Sammen som neurodivergente
Start: 7. april
Et fællesskab for personer med neurodivergens, hvor man kan spejle sig i hinanden, dele erfaringer og finde støtte i et trygt rum med andre, der forstår hverdagen med en anderledes hjerne. 
Læs mere HER

Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 1081