Skip to main content

Power Up – Forældregrupper

🌟 Et fællesskab for forældre til børn, der ikke trives
🌟tilmeld dig her

Har du lyst til at være med i et støttende og inspirerende fællesskab, hvor vi sammen udforsker veje til at finde plads til egenomsorg og dermed skabe overskud i et liv, hvor børnene og deres udfordringer risikerer at fylde meget?

 📅 Datoer: Tirsdage fra 16.00 – 18.00 fra den 22. september til den 10. november. Dog ikke i uge 42 i efterårsferien.
📍 Sted: Frivilligcenter Rudersdal, lokale Akvariet, Øverødvej 246A, 2840 Holte 
👭 Plads: Der er 10 pladser - tilmeld dig her - så bliver du kontaktet
📧 Tilmeld dig


Vi tager udgangspunkt  i ”Iltmaske-metaforen” (kendt fra flyets sikkerhedsinstrukser: "Tag din egen iltmaske på først, før du hjælper andre"). Den minder os om, at vi skal sikre vores eget overskud og helbred for at kunne hjælpe, støtte og være noget for familien.

Har du et barn, der har det svært med skolen? Har mistrivsel sneget sig ind i familien? Vil du møde andre forældre i en lignende livssituation? Så kan dette gruppeforløb være en spændende mulighed for dig.

Du bliver en del af et trygt og inspirerende fællesskab, som bygger på gensidig forståelse og ligeværd, og hvor alle har tavshedspligt.

Hvad sker der? 
Forløbet består af 7 mødegange. For hver mødegang er der et tema, som gør dig mere bevidst om dig selv og dine handlemuligheder. Vi tager afsæt i dine værdier, erfaringer og styrker, arbejder videre med dine relationer og jeres familie, dine drømme og hvad der giver dig energi og mening.  

Hvert møde består af:

  • Tjek ind: groundingøvelse
  • Introduktion til dagens tema
  • Udveksling af erfaringer
  • Pause
  • Der arbejdes videre med dagens tema
  • Dagens møde evalueres. Hvad har du lært?

Frivillige værter for gruppen 
Grupperne ledes af to voksne fra vores frivilliggruppe, der har fået et kursus i at lede gruppeforløb og er klædt på med viden om trivsel blandt børn og unge.
Power Up – Facilitatorer er

Maya Maria Raunsholt: Psykologisk og terapeutisk baggrund med fokus på det meningsfulde liv.
Merete Olesen: ICF certificeret Life&Business coach med fokus på at skabe liv i trivsel og balance.

 PowerUp MayaMariaRavnsholtGRÅ IkkeTif    PowerUp MereteOlesenPowerUpGRÅ IkkeTif
 Maya Maria Raunsholt    Merete Olsen

Tilmelding:
Tilmeld dig her holdet for 2026, så bliver du kontaktet. 

Forældre kan få mere information hos vores gruppekoordinator, Mette Møllgaard:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 


Det siger deltagerne
Forældrene fra tidligere forløb har været meget glade forløbet og alle vil anbefale forløbet til andre.

  • 100 % føler sig mindre alene i situationen og var mere håbefulde for fremtiden
  • 60 % er enige i at de forstår deres situation bedre og er rustet til at håndtere deres situation

Forældrene sagde bl.a.

”Jeg har en stor dreng, der ikke trives. Jeg synes faktisk, det har været rigtig svært, det der med at tale om det med familie og venner, fordi de har deres måder at se på det.”

”Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har fået det ud af det, at jeg ikke er alene. Der er en masse andre kvinder, der står i lignende situationer, og vi er i virkeligheden et fællesskab. Og så synes jeg, at jeg får styrket herfra hver eneste gang. Vi er så ærlige overfor hinanden, og vi har nogle smadderdygtige instruktører’

”det har været på en eller anden måde lidt en lettelse, at vi ikke skulle tale om de børn, fordi de fylder ret meget.”

”Jeg synes, det har været så lækkert, at der var det der frirum til at kunne tale om sig selv.”

”folks ærlighed har været rigtig dejlig. Alle har budt ind med sig selv. Med deres sårbarhed.

”Altså, nu hedder forløbet jo Power Up. Og vi har hjulpet hinanden med at blive styrket”

”for mig er det egenomsorg at komme her, og sidde her i to timer. […] vi er forældre, som er her, fordi vi er forældre. Og vi snakker også om vores børn. De ting hænger jo sammen. Men ligesom et fokus på, at man egentlig er her for lidt sin egen skyld. Fordi det handler så meget om børnene på alle andre tidspunkter.”

” I (frivillige gruppefacilitatorer) har struktureret uden at være stramme. I har været varme og interesserede, og lyttende og anerkendende. Det er foregået på en rigtig god måde med taletid til den enkelte.”

” Virkelig tip top professionelt, synes jeg. Det har været smadder, smadder godt. Og det er ærgerligt, at det slutter. Jeg vil gerne fortsætte.”

Power Up er et trivselsprojekt for børn og unge der har det svært med skolen og for forældre. Projektet består at frivilligt styrede pigegrupper og forældregrupper 

Læs mere om pigegrupper


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 4065

Seneste artikler

Parkinsoncaféen i Rudersdal har fået ny formand

Demenskursus okt. - nov.

Nyt tilbud til nye fædre i Rudersdal