Skip to main content

Nyhed -Patient og pårørende

Nyhed -Patient og pårørende

  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Hvordan kan civilsamfund og regionen spille bedre sammen til gavn for borgerne? Det var omdrejningspunktet, da Patient- og Pårørendenetværket onsdag den 28. januar inviterede til foreningsmøde om samarbejdet mellem civilsamfund og sundhedsvæsen

Hvordan kan civilsamfund og regionen spille bedre sammen til gavn for borgerne? Det var omdrejningspunktet, da Patient- og Pårørendenetværket onsdag den 28. januar inviterede til foreningsmøde om samarbejdet mellem civilsamfund og sundhedsvæsen.

Rundt om bordet sad repræsentanter fra en bred vifte af organisationer: Teglporten, Kræftens Bekæmpelse, Netværk for Autistiske Kvinder i Nordsjælland, Bedre Vilkår, SIND, Ældre Sagen, Seniorrådet, Danske Handicaporganisationer, Parkinsonforeningen, Høreforeningen, Skleroseforeningen og Frivilligcenter Rudersdal. Derudover deltog Lene Lilja Petersen, områdechef i Rudersdal Kommune, samt Anja Methling fra Region Hovedstaden.

Region Hovedstadens civilsamfundsvision

Anja Methling præsenterede Region Hovedstadens arbejde med en ny civilsamfundsvision. Hidtil har samarbejdet mellem region og civilsamfund ofte været præget af enkeltstående initiativer og personlige kontakter. Med visionen ønsker regionen fremover en mere systematisk og strategisk tilgang til samarbejdet.

Visionen tager afsæt i Danske Regioners udspil om lighed i sundhed og i en politisk beslutning om at udvikle en samlet strategi for civilsamfundssamarbejdet. Den er blevet til gennem interviews med regionspolitikere, civilsamfundsaktører og ledere samt en udviklingsworkshop med mere end 60 deltagere fra kommuner, region og civilsamfund.

En vigtig pointe er, at civilsamfundet rummer mange forskellige typer aktører – både små og store organisationer med frivillige, lønnede medarbejdere eller en kombination. Civilsamfundet kan både supplere og komplementere det offentlige sundhedsvæsen, men det kræver tydelige rammer for samarbejdet.

Visionen bygger på fire strategiske pejlemærker:

1. Civilsamfundet som partner i forebyggelse

Forebyggelse sker i hverdagen – ikke kun på hospitalet. Civilsamfundet kan bidrage med indsatser for mennesker med kronisk sygdom og kræft, hvor fokus er på at forebygge forværring, styrke mestring og øge livskvaliteten.
Her er der særligt potentiale i fælles indsatser mellem region, kommune og civilsamfund, fx gennem lokale tilbud og sociale henvisninger.

2. Civilsamfundet og lighed i sundhed

Civilsamfundsorganisationer har ofte tæt kontakt til socialt udsatte borgere og kan være med til at opdage både fysiske og psykiske problemer tidligere. Flere organisationer driver allerede sundhedstilbud som fx sygeplejeklinikker og fodterapi.
Et vigtigt udviklingsområde er at styrke brobygningen mellem civilsamfund og det regionale sundhedsvæsen.

3. Civilsamfundet som bro til hverdagsliv og fællesskaber

Når mere behandling foregår i eget hjem, kan nogle patienter risikere at stå mere alene. Her spiller civilsamfundet en vigtig rolle i genoptræning, rehabilitering og fællesskaber med ligestillede.
Civilsamfundet kan støtte overgangen tilbage til hverdagen efter indlæggelse – både inden for somatik og psykiatri.

4. Civilsamfundet som medudvikler af løsninger

Sundhedsvæsenet er under pres med flere ældre og flere med kronisk sygdom og multisygdom. Frivillige skal ikke erstatte lønnet personale, og samarbejde kræver ressourcer.
Til gengæld rummer civilsamfundet stor innovationskraft, og derfor er det vigtigt, at civilsamfundet inviteres med tidligt i udviklingen af nye løsninger.

Du kan læse mere om Region Hovedstadens civilsamfundsvision HER

Kommunens organisering på velfærdsområdet

Lene Lilja Petersen gav et overblik over, hvordan Rudersdal Kommune er organiseret på velfærdsområderne efter valget.
Velfærdsområderne er politisk forankret i fire udvalg:
Børn og Skole, Social og Beskæftigelse, Ældre, Omsorg og Sundhed samt Kultur og Fritid.

Herunder ligger fagområder som dagtilbud, skole, social myndighed og beskæftigelse, sundhed og forebyggelse, hjemmepleje, plejehjem, genoptræning, handicap- og psykosociale tilbud samt kultur, idræt og ungdom.

Oplægget gav deltagerne et samlet billede af, hvor civilsamfund og foreninger møder kommunen – og hvor samarbejdet kan finde sted.

Du kan slides fra oplægget HER

Frivilligcenter Rudersdal: Det frivillige potentiale

Frivilligcenter Rudersdal præsenterede idékataloget Det frivillige potentiale, som sætter fokus på, hvordan frivillighed kan spille en endnu større rolle i udviklingen af velfærd, trivsel og fællesskaber i Rudersdal.

Idékataloget bygger på input fra konferencen om det frivillige potentiale, sundhedsdagen, frivillig- og personalemøder samt Frivilligcentrets bestyrelse. Det samler idéer, tendenser, viden og konkrete eksempler fra Rudersdal.

Kataloget tager afsæt i reformer på ældre-, sundheds-, social- og børneområdet, som stiller større forventninger til civilsamfundets bidrag. Blandt pointerne er betydningen af fællesskaber for trivsel, potentialer for børn og unge samt mulighederne for at engagere flere seniorer.

Derudover peger kataloget på behovet for at engagere flere frivillige, give plads til forskellige former for frivillighed og styrke partnerskaber mellem kommune og civilsamfund.

Du kan læse læse mere om idekataloget HER

Dialog og næste skridt

Efter oplæggene var der dialog og spørgsmål fra deltagerne. Her blev blandt andet drøftet balancen mellem pligt og frivillighed – herunder at frivillige altid kan sige fra igen. Vågetjenesten blev nævnt som et eksempel på en indsats, der løser en opgave, sundhedsvæsenet ikke selv kan varetage.

Der blev også talt om social henvisning og udfordringen med at nå de praktiserende læger, som ofte har begrænset tid. Her blev behovet for en brobyggerfunktion fremhævet – en funktion, der kan støtte borgere i at finde vej til fællesskaber og tilbud.

Flere pegede på behovet for et bedre overblik over civilsamfundets tilbud og større kendskab til dem. I den forbindelse blev Social Kompas fremhævet som et redskab, der kan synliggøre tilbuddene og understøtte henvisning til civilsamfundets aktiviteter.

Regionens næste skridt i arbejdet bliver:
• Afdækning af området
• Forankring i sundhedsrådet
• Ansættelse af civilsamfundskoordinatorer med placering i sundhedsrådene

Pårørende, Frivillige

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 906
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Civilsamfundet i Rudersdal leverer konkrete, menneskelige bidrag til kommunens sundhedspolitik, og potentialet for endnu tættere samarbejde er stort.

Sundhedsdagen satte fokus på civilsamfundets bidrag til mental sundhed og trivsel

Reportage af Alfred Bendsen, praktikant

Civilsamfundet i Rudersdal leverer konkrete, menneskelige bidrag til kommunens sundhedspolitik, og potentialet for endnu tættere samarbejde er stort. Sundhedpolitikken prioriterer at:

  • Styrke den mentale trivsel hos børn, unge og voksne.
  • Modvirke ensomhed ved at øge mulighederne for deltagelse i fællesskaber.

Veje til trivsel og sundhed
Tilka Schneider forperson for SIND Rudersdal indledte session 2 med oplæg om veje til at komme sig. Oplægget handlede om, hvordan vi kan styrke vores mentale sundhed gennem inspiration fra recovery-tænkningen – altså ideen om, at mennesker kan komme sig efter psykisk sygdom eller finde nye måder at leve godt på, selv med udfordringer.

Recovery stammer fra 60’ernes og 70’ernes borgerrettighedsbevægelser i USA og har rødder i psykiatribrugernes egne erfaringer. I dag er der solid evidens for, at mennesker med psykiske lidelser kan få et godt liv – og det udfordrer den traditionelle opfattelse af, at fagpersoner altid ved bedst.

Tilka præsenterede CHIME-modellen, som beskriver fem centrale elementer i personlig recovery:

  • C – Connectedness: Forbundethed og relationer
  • H – Hope: Håb og tro på fremtiden
  • I – Identity: En stærk og positiv identitetsfølelse
  • M – Meaning: Mening i livet og hverdagen
  • E – Empowerment: Handlekraft og oplevelse af kontrol

Budskabet var, at recovery ikke kun handler om sygdom, men om livet som helhed – det er relevant for os alle. Vi kan bruge tankegangen som et værktøj til at stoppe op, mærke efter og lave et “servicetjek” af vores mentale trivsel – både forebyggende og når livet udfordrer os.

Derudover uddybede hun begrebets udvikling, og hvordan det er gået fra at være individualiserende til at have større fokus på fællesskabets betydning. Hun fortalte om, hvordan SIND arbejder med at give klienter Det dobbelte KRAM: at føje år til livet med sunde vaner, og at føje liv til årene med Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring.

Bedre psykiatri – Vi hjælper pårørende med et bedre liv
Kristine Fog-Morrissette fra Bedre Psykiatri Rudersdal fortalte, hvordan foreningen arbejder for at styrke mental sundhed og trivsel – særligt blandt pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Hun præsenterede foreningens arbejde i form af foredrag og temaaftener, gratis tilbud til netværks- og samtalegrupper for pårørende og dyrkelsen af åben dialog til at øge forståelsen for psykisk sygdom og reducere stigmatisering. Kristine pegede på, at foreningen har et tæt samarbejde med lokale aktører i civilsamfundet og deltager aktivt i kommunale samarbejdsfora. Hun præsenterede eksempler på, hvordan frivillige kræfter og forældre/pårørende kan skabe et stærkt netværk, som fremmer både egen og andres trivsel

Frivilligcenter Rudersdal – Sammen om ensomhed
Ensomhed rammer hver tiende borger i Rudersdal – og tallet er stigende, især blandt unge, ældre og borgere med anden etnisk baggrund. Derfor har Frivilligcenter Rudersdal sat sig for at bidrage til den nationale målsætning om at halvere ensomheden frem mod 2040 – i tæt samarbejde med lokale foreninger, frivillige og kommunen, fortalte Sofie Elton Rubini Jensen, selvhjælpskonsulent i Frivilligcentret.

Frivillige spiller en nøglerolle i kampen mod ensomhed. De skaber fællesskaber, styrker mental trivsel og giver mennesker mulighed for at høre til.

  • Hvert år sætter vi fokus på emnet. Nogle år i samarbejde med March mod Ensomhed, sidste år med ’Sammen mod Ensomhed’ i samarbejde med På Sporet og en række foreninger og forrige år med en velbesøgt konference i samarbejde med lokale foreninger og med støtte fra Velliv Foreningen. Her blev tabuet brudt, og nye idéer til handling blev samlet.

Frivilligcentret anbefaler nu, at vi sammen:

  1. Udarbejder en lokal ensomhedsstrategi.
  2. Skaber trygge og imødekommende rammer i foreningslivet.
  3. Styrker samarbejdet mellem skoler, fritidsliv og foreninger.
  4. Understøtter fællesskaber og naboskaber overalt.
  5. Skaber bedre rammer for civilsamfundet.
  6. Sætter fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af ensomhed.

Som en del af det nationale projekt ”Selvhjælp mod ensomhed” har Frivilligcentret i en årrække været værter for frivilligt drevne ensomhedsgrupper..

Sofie præsenterede Frivilligcentrets indsats i at tilbyde samtalegrupper, individuelle samtaler og fællesskaber, hvor mennesker, der oplever ensomhed eller psykisk sårbarhed, kan mødes i trygge rammer.

Tilka Schneider – Craft-psykologi og kreativitet i recovery
Tilka Schneider fra SIND Rudersdal afsluttede panelet med et oplæg om CRAFT-psykologi-modellen, en metode af Anne Kirketerp. Hun forklarede, hvordan metoden ”ikke var terapi, men var terapeutisk”, og hvordan kreative udtryksformer gav deltagerne mulighed for at arbejde med trivsel gennem det skabende fællesskab. Hun forklarede FLOW-stadiet, og hvordan koncentration på sit værk hjalp førte til indre ro og hjalp på stress. Derudover beskrev hun andre evidensbaserede fordele, herunder at det øjer plasticitet i hjernen, giver positive emotioner og skaber fysiske produkter, som skaber oplevelsen af meningsfuldt forløb.

Se slides fra Tilka Schneider: Veje til at komme sig
Se slides fra Sofie Elton Rubini Jensen:Friviligcentret mod ensomhed
Se slides fra Kristine Fog-Morrissette, Bedre Psykiatri
Se slides fra Tilka Schneider om craft

Se artiklen: Sammen om trivsel og fællesskab

Læs reportage fra sessionen om en mere aktiv hverdag 

Sundhed, Trivsel, Fagligt

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 4348
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Godt hundrede borgere, foreningsfolk, politikere og kommunale medarbejdere mødtes den 23. oktober i Kulturcenter Mariehøj til en inspirerende Sundhedsdag med fokus på veje til sundhed, trivsel og fællesskab.

Godt hundrede borgere, foreningsfolk, politikere og kommunale medarbejdere mødtes den 23. oktober i Kulturcenter Mariehøj til en inspirerende Sundhedsdag med fokus på veje til sundhed, trivsel og fællesskab.

Der summede af liv og engagement i salen, da deltagerne blev budt velkommen af Frivilligcenter Rudersdals leder, Henrik Hjortdal. Han mindede os om, at sundhed ikke kun handler om krop og kost – men også om fællesskab, mening og balance i en travl hverdag.

Dagens moderator, Jakob Guldberg Madsen fra Kræftens Bekæmpelse, styrede os sikkert gennem et tæt og alsidigt program.

Sundhedsdag fællessang Sundhedsdag fællessang 2

  Dagen startede med fællessang og sluttede med politisk debat om fremtidens sundhed. Undervejs var der spændende oplæg, der hver for sig mindede om, at civilsamfundet spiller en nøglerolle i at skabe livsglæde og nærvær i hverdagen.

I pausen blev der netværket livligt mellem standene. Foreninger som Aktive Birkerød Seniorer, Autisme-Aspergersforeningen Nordsjælland, Bedre Psykiatri, Birkerød Stavgang, DH Rudersdal, Gigtforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Kulnaturforeningen Skodsborg, Rudersdal Bibliotek, SIND Værktøjskassen- der viste, hvor bredt og stærkt civilsamfundet i Rudersdal står.

 Sundhedsdag mst nordic  Sundhedsdag Bedre Psykiatri 2
 Sundhedsdag skovfit Sundhedsdag sind og mst 

Trivsel først – en ny økonomi i balance med mennesker og natur
Hvordan kan vi skabe et samfund, hvor trivsel er vigtigere end vækst? Det spørgsmål satte Elise Sydendal fra Alliancen for Trivselsøkonomi (WEAll) fokus på i sit oplæg “Trivsel først” på sundhedsdagen.

Hun præsenterede visionen om en trivselsøkonomi, hvor økonomien skal tjene mennesker og planet – ikke omvendt. Tankegangen breder sig nu i EU, WHO og flere lande, og WEAll samler et stort netværk af aktører, der arbejder for at gøre trivsel til målestokken for samfundets succes.

Elise Sydendal pegede på, at BNP ikke viser, om vi faktisk trives, og at meget af det, der skaber livskvalitet – fællesskaber, frivillighed, natur og omsorg – slet ikke tælles med i de økonomiske regnestykker.

Hun opfordrede kommuner som Rudersdal til at se trivsel og sundhed som investeringer og måle fremskridt i livskvalitet frem for vækst.

“Kommunalpolitik kan fremme trivsel, hvis man ændrer, hvad man måler og prioriterer,” sagde hun.


Sundhed med fællesskab
På Sundhedsdagen præsenterede områdechef Lene Lilja Petersen den nye sundhedspolitik i Rudersdal Kommune. Politikken sætter fokus på både fysisk og mental trivsel – og lægger vægt på samarbejdet med civilsamfundet.

Den nye politik bygger på tre hovedspor:

  • Mere aktiv hverdag – kommunen vil skabe bedre rammer for bevægelse i hverdagen, bl.a. gennem gode udeområder og samarbejde med foreninger.
  • Bedre mental sundhed og trivsel – der skal være balance i hverdagslivet, mindre stress og flere fællesskaber, hvor ingen står alene.
  • Mindre nikotin, alkohol og stoffer – børn og unge skal beskyttes og have mulighed for sunde fællesskaber uden røg og alkohol.

Lene Lilja Petersen understregede, at frivillige fællesskaber spiller en vigtig rolle i at skabe et sundt Rudersdal:

“Vi kan ikke løfte sundheden alene. Det gør vi bedst sammen – kommune, foreninger og borgere.”


De frivillige brobyggere – en hånd i ryggen til sundhed
Hvordan kan frivillige bidrage til sundhed og trivsel? Det spørgsmål satte Tine Jerris, daglig leder i Social Sundhed Hovedstaden, fokus på i sit oplæg på Sundhedsdagen i Rudersdal.

Social Sundhed er en landsdækkende NGO, der bygger bro mellem mennesker og sundhedsvæsenet. Organisationen hjælper borgere i sårbare livssituationer med at finde vej i systemet – og uddanner samtidig fremtidens sundhedsprofessionelle.

De frivillige kaldes brobyggere og er primært studerende på sundhedsuddannelser. De følger mennesker til lægen eller hospitalet, støtter under samtaler og hjælper med at skabe tryghed og overblik.

“Vi arbejder for mere lighed i sundhed – og for at ingen står alene i mødet med sundhedsvæsenet,” fortalte Tine Jerris.

Med over 500 frivillige brobyggere i 18 byer viser Social Sundhed, hvordan civilsamfundet kan gøre en konkret forskel for menneskers sundhed og trivsel – og samtidig udvikle de studerendes menneskelige og faglige kompetencer.


Stil om til sundhed – fællesskab, forebyggelse og politisk mod
Brian Køster fra Kræftens Bekæmpelse satte fokus på, hvordan vi sammen kan skabe bedre rammer for sundhed og forebyggelse i hverdagen.

Han mindede om, at 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges gennem livsstil og miljø – og at vi alle kan gøre noget personligt: være mere fysisk aktive, spise sundere og undgå tobak og alkohol. Men den virkelige forandring kræver mere end individuelle valg.

“Det kræver fællesskab – og politisk mod – at stille om, så sundhed bliver det nemme valg,” sagde Brian Køster.

Oplægget hang tæt sammen med Rudersdal Kommunes sundhedspolitik, hvor den tredje søjle handler om at beskytte børn og unge mod nikotin, alkohol og stoffer. Brian Køster pegede på, at kommuner spiller en nøglerolle i at skabe røgfrie miljøer, styrke forebyggelse og fremme sunde fællesskaber – fra skoler og idrætsanlæg til kantiner og arbejdspladser.

Kræftens Bekæmpelse arbejder bredt for at ændre rammer og adfærd, så flere får et liv med trivsel, sundhed og færre sygdomme.


Roser og ønsker til forbedring fra deltagerne
Undervejs fik deltagerne mulighed for at komme med ideer og ønsker til hinanden og til kommunen.

Mange pegede på, at Rudersdal allerede har et stærkt frivilligt miljø, gode rammer for motion og natur, og en moderne sundhedspolitik, der sætter trivsel i centrum.
Frivilligcenteret blev fremhævet som en vigtig brobygger og koordinator for det lokale fællesskab.

Samtidig var der også ønsker til, hvad vi kan blive bedre til. Deltagerne efterlyste bedre overblik over tilbuddene, fx gennem et digitalt socialt kompas, flere partnerskaber mellem kommune og civilsamfund, og mere støtte til foreningerne.
Der blev også talt om lighed i sundhed, forebyggelse og bedre tilgængelighed til natur og fællesarealer.

“Vi kan meget i Rudersdal – men vi kan endnu mere, når vi gør det sammen,” lød det fra en deltager.


Politisk debat: Sundhed og trivsel kræver fællesskab og handling


Dagen sluttede med livlig debat og bred politisk enighed om, at sundhed og trivsel i Rudersdal kræver både fællesskab, forebyggelse og samarbejde på tværs. Alle partier, der stiller op til kommunalvalget, var inviteret. I debatten deltog Anette Maj Billesbølle Socialdemokraterne,

Christoffer Buster Reinhardt, Det Konservative Folkeparti, Christian Elkjær Radikale Venstre,  Christoffer Emil Jexen Enhedslisten, Anne Christiansen Lokallisten, Kurt Petersen, SF, 
Maya Raunsholt, Alternativet, Anders Nim, Liberal Alliance, Mette Munck,Moderaterne.

Debatten viste tydeligt, at civilsamfundet spiller en central rolle i sundheden fremover.

Forebyggelse, fællesskab og frivillighed
De fleste politikere pegede på behovet for tidlig indsats og stærkere forebyggelse.

Flere – blandt andet Radikale Venstre, Moderaterne og Lokallisten – fremhævede vigtigheden af, at børn og unge kan få hjælp, før mistrivsel bliver til sygdom, og at der skal være lettere adgang til fællesskaber og støtte uden krav om diagnose.

Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet betonede, at forebyggelse betaler sig: jo tidligere man sætter ind, jo bedre bruger man pengene – både menneskeligt og økonomisk.

Civilsamfundet som nøglen
Der var bred opbakning til, at frivillige foreninger og lokale fællesskaber er afgørende for sundheden i Rudersdal.

Liberal Alliance og De Konservative fremhævede foreningernes indsats for ældres trivsel. Konservative fremhævede, at kommunen bør indgå flere og længerevarende partnerskaber med frivillige og private aktører, så der bliver målbare resultater.
SF understregede, at civilsamfundet skal støttes, men at kommunen fortsat har ansvaret for de basale velfærdsopgaver.

Behov for overblik og samarbejde
Flere partier – bl.a. Venstre, Moderaterne og Alternativet – pegede på behovet for bedre overblik over alle de gode tilbud, der allerede findes i kommunen.

Her blev ideen om at indføre den nationale platform ’Social Kompas’ i Rudersdal mødt med bred opbakning.

“Vi mangler overblik – men vi kan også hver især hjælpe ved at invitere en med i fællesskabet,” sagde Venstres repræsentant.

Ensomhed og trivsel i centrum
En stor del af debatten handlede om ensomhed – både blandt unge og ældre.

Flere politikere, herunder Lokallisten og Alternativet, efterlyste flere opsøgende fællesskaber og støtte til de, der har svært ved at finde vej ind i foreningslivet.

Støtte til foreningslivet
Der var også ønske om at øge støtten til foreningslivet – og styrke §18-midlerne, da mange foreninger år efter år søger langt flere midler, end kommunen har til rådighed.

Fremtiden for sundhed i Rudersdal
Debatten sluttede med et fælles håb om, at sundhedspolitikken bliver levende og forankret i hverdagen – i samarbejde mellem kommune, foreninger og borgere.

Som en deltager formulerede det:

“Vi har et godt udgangspunkt – men vi skal turde handle sammen, hvis sundhedspolitikken skal mærkes i virkeligheden.”

Grøn middag
Netværket blev sluppet fri over en lækker grøn middag, som Cafe BIC – Det Grønne Fællesskab serverede.

Tak for en god omstillingsdag med bred opbakning til kommunens nye sundhedspolitik og masser af ideer til hvordan vi kan give politikken kød og blod i samspil med frivillige foreningsliv.

Tak til alle deltagere, oplægsholdere og politikere – og til vores samarbejdspartnere i patient- og pårørendenetværket, MST Nordic, Rudersdal Kommune og Nordeafonden for at gøre dagen mulig.

Mere information
Se slides om ’trivsel først’ fra Elise Sydendal fra Alliancen for Trivselsøkonomi (WEAll)

Se slides om sundhedspolitik i Rudersdal fra områdechef Lene Lilja Petersen
Se slides om Social Sundhed fra Tine Jerris, daglig leder i Social Sundhed Hovedstaden
Se slides ’Stil om til sundhed’ fra Brian Køster, Kræftens Bekæmpelse
Se deltagernes beskrivelse af gode eksempler og ønsker til forbedringer

Læs reportage fra sessionen om mental sundhed og trivsel
Læs reportage fra sessionen om en mere aktiv hverdag 


 Box:

Deltagerne: Det gør vi godt i Rudersdal

  • Vi har mange stærke foreninger og frivillige fællesskaber, der skaber trivsel og sundhed i hverdagen.
  • Frivilligcenter Rudersdal blev flere gange nævnt som et forbillede for koordinering og samarbejde.
  • Kommunen har flotte naturområder, stier og udendørs rammer, som inviterer til bevægelse.
  • Motionsaktiviteter og selvhjælpsgrupper er veludviklede og giver livskvalitet – især for seniorer.
  • Der er gode initiativer for børn og unge, fx røgfrie miljøer, idrætstilbud og festkultur uden alkohol.
  • Sundhedspolitikken opleves som moderne og ambitiøs, og mange sætter pris på, at motion er gratis.

Deltagerne: Det kan vi blive bedre til

  • Synligheden af tilbud – mange efterlyser bedre overblik via et samlet digitalt “socialt kompas”.
  • Mere støtte til foreningerne, både økonomisk og organisatorisk – især §18-midler og hjælp til rekruttering.
  • Flere partnerskaber mellem kommune og civilsamfund, hvor frivillige inddrages tidligt i udviklingen.
  • Større fokus på ensomhed og mental sundhed, både hos unge og ældre.
  • Mere lighed i sundhedstilbud – nogle borgere og områder oplever lavere adgang til aktiviteter og fællesskaber.
  • Bedre tilgængelighed – især til natur, strande, haller og butikker for mennesker med handicap.
  • Røgfri miljøer og forebyggelse skal udvides – fx til idrætsanlæg, handelsgader og boligarealer.
  • Bedre brobygning til foreningslivet for borgere, der kommer fra kommunale forløb eller er udsatte.

Fællesskab , Sundhed, Fagligt

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3486
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Under Omstillingsdagen Veje til trivsel og sundhed satte vi i fokus på, hvordan frivillige, foreninger og netværk i Rudersdal er med til at skabe en mere aktiv hverdag, med plads til alle, uanset alder og niveau.

Reportage: Under Omstillingsdagen Veje til trivsel og sundhed satte vi i fokus på, hvordan frivillige, foreninger og netværk i Rudersdal er med til at skabe en mere aktiv hverdag, med plads til alle, uanset alder og niveau.

En mere aktiv hverdag er et af tre prioriterede indsatsområder i sundhedspolitikken i Rudersdal. Rudersdal Kommune vil skabe rammer, som gør det nemmere at have en aktiv hverdag ved at:

  • sikre gode faciliteter, udearealer og infrastruktur til fysisk aktivitet.
  • samarbejde med civilsamfundet om at styrke fællesskaber og skabe gode muligheder for deltagelse lokalt og i foreninger.

Konferencen gav indblik i de lokale aktører og indsatser, hvor frivillige, foreninger og netværk bidrager til at styrke en mere aktiv hverdag i praksis og inkludere mennesker der er udfordret i et aktivt liv.

KulNatur – kultur, natur og fællesskab
Selvom Skovfit-stifter Jeanett Debb desværre måtte melde afbud, fik vi en inspirerende præsentation af Karen og Susanne fra KulNatur-foreningen, som fortalte om deres aktiviteter i Skodsborg. Her mødes man altid udendørs, i al slags vejr, for at træne, lave vild mad og styrke både krop, sjæl og fællesskab. ”Man kan aldrig gå derfra og være sur,” som de udtrykte det. Der er hold for alle niveauer – fra turbohold med høj intensitet til rolige træningsfællesskaber – og alle er velkomne til at komme og få en gratis prøvetime.

EnMereAktivHverdag Nyhed Patient marianne lund birkerød stavgang

Birkerød Stavgang – gå dig stærk og glad
Marianne Lund, fra Birkerød Stavgangsforening, delte sin begejstring for den smukke natur i Rudersdal og fortalte, hvordan stavgang både kan styrke kroppen og skabe socialt samvær. Hun fortalte blandt andet om en 95-årig deltager, der stadig går stavgang, og som understregede, hvor vigtigt det er at blive ved med at bevæge sig. Stavgang styrker muskler, kredsløb og balance – og alle er velkomne til at deltage i de fælles gåture, som starter ved Naturskolen ved Rude Skov.

Aktive Birkerød Seniorer – 30 år med glæde og fællesskab
Käthe Pedersen, Inga Breinbjerg og Charlotte de Lichtenberg præsenterede Aktive Birkerød Seniorer (ABS), som netop har fejret 30-års jubilæum og i dag har over 700 medlemmer. Foreningen tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter både indenfor og udenfor, lige fra badminton, bordtennis og gymnastik til hjernetræning og pickleball. Det sociale fællesskab er centralt: ”Vi griner sammen og passer på hinanden.” De fortalte også om et nyt samarbejde med Teglporten, hvor borgere kan fortsætte deres træning efter endt genoptræningsforløb – gratis det første år – for at fastholde de gode vaner og sikre en sund og aktiv aldring.

EnMereAktivHverdag Nyhed Patient mst nicola

MST Nordic – mikrotræning og bevægelse for alle
Nicolai fra MST Nordic fortalte om deres lavintensitetshold for mennesker, der er fysisk udfordrede af sygdom, skader eller alder. MST ser kroppen som en fantastisk maskine, der kan genfinde balancen gennem målrettet og skånsom bevægelse. De arbejder med  små, enkle øvelser med stor effekt – og har en vision om at engagere frivillige træningsvenner, som kan hjælpe flere til at komme ud ad døren og få glæde af bevægelse i fællesskab.

Omstillingsdagen viste tydeligt, at bevægelse i Rudersdal ikke kun handler om motion, men i høj grad om fællesskab, livsglæde og trivsel i alle aldre.

Frivilligcentret stod for dagen sammen med patient-og pårørendenetværket og MST Nordic.Rudersdal Kommune medvirker og hele eftermiddagen er støttet af Nordeafonden, Rudersdal Kommune og MST Nordic.

Se slides fra Marianne Lund her
Se reportage fra sessionen om mental sundhed og trivsel her
Se reportagen fra sundhedsdagen her

EnMereAktivHverdag Nyhed Patient Billede4

Sundhed, Netværk, Fagligt

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 4246

Frivilligcenter Rudersdal har afgivet høringssvar til sundhedspolitik og indsatskatalog

Frivilligcenter Rudersdal har afgivet høringssvar til Rudersdal Kommunes udkast til ny sundhedspolitik og det tilhørende indsatskatalog. Vi ser det som et vigtigt skridt mod et tættere samarbejde mellem kommune, foreninger og civilsamfundet – og vi kvitterer for, at processen har været åben og inddragende.

I vores høringssvar støtter vi op om målsætningen om sundhed for alle og supplerer med følgende hovedanbefalinger:

  • Etablering af et nyt, tværgående indsatsområde med fokus på synlighed og tilgængelighed af eksisterende fællesskaber og aktiviteter, bl.a. gennem den digitale portal Social Kompas og en personlig fællesskabsguide for borgere, der har brug for ekstra støtte.
  • Styrkelse af samspillet med foreninger i arbejdet med sund aldring og inklusion i foreningslivet – ikke kun gennem kommunale tilbud, men også via lokale foreninger og initiativer, der allerede gør en stor forskel.
  • Mere støtte til børn og unge i psykisk mistrivsel, bl.a. gennem lettilgængelige sociale tilbud i det frivillige foreningsliv – som supplement til kommunale indsatser. Her ser vi et potentiale i at etablere nye fællesskaber i samarbejde med bl.a. Ventilen, Ungdommens Røde Kors og Headspace.
  • Udvidelse af målgruppen i indsatsen mod nikotin, alkohol og stoffer til også at omfatte voksne – da Sundhedsprofilen viser, at problematisk forbrug er udbredt blandt både unge og ældre.

Vi glæder os til at bidrage til den videre proces og til at bringe civilsamfundets ressourcer endnu bedre i spil i arbejdet med sundhed og trivsel i Rudersdal.

Læs vores to høringssvar her: 
Høringssvar – Sundhedspolitik (PDF) 
Høringssvar – Indsatskatalog (PDF) 

Læs kommunens udkast til sundhedspolitik og indsatsområder her

 

Sundhed, Frivilligcentret

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1858