Skip to main content

Åbne fællesskaber

Åbne fællesskaber

  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Er du voksen (18+) med neurodivergens og ønsker et trygt fællesskab med andre, der forstår dig?

Netværk for neurodivergente voksne i Rudersdal

Er du voksen (18+) med neurodivergens og ønsker et trygt fællesskab med andre, der forstår dig? Så er du velkommen i vores nye netværk, skabt for at mindske ensomhed, styrke trivsel og skabe relationer i et inkluderende miljø.

Tilmeld dig her

Netværket er for voksne med neurodivergens, fx: ADHD / ADD, Autisme / Asperger, OCD, Ordblindhed, Talblindhed, Developmental Language Disorder (DLD), Tourettes

Her kan du møde andre ligesindede, dele erfaringer og deltage i sociale aktiviteter – alt sammen på dine egne præmisser og i trygge rammer. Netværket giver dig mulighed for at:

  • Deltage i møder med små grupper, hvor alle stemmer høres
  • Få ny viden gennem oplæg og gæsteoplæg fra personer med erfaring inden for neurodivergens
  • Reflektere over hverdagsliv, trivsel og relationer
  • Skabe nye relationer og opleve fællesskab i en inkluderende atmosfære

Møderne

  • Vi sidder i små grupper med 4–6 personer pr. bord, bordene skifter, så du møder nye mennesker
  • Møderne har et tema, fx oplæg eller faciliteret samtale
  • Efter oplæg er der tid til dialog, stille spørgsmål i mindre grupper 
  • Alle møder starter med tjek ind og slutter med tjek ud 
  • Pauser og sansehensyn er integreret; servicehund og sanseværn er tilladt
  • Tavshedspligt og diskretion omkring personlige historier

Online møder på Zoom forgår efter samme model som de fysiske møder..

Hvornår?
Netværket mødes 2 gange om måneden. Som medlem modtager du en invitation til hvert møde, og så kan du tilmelde dig, når du har tid og interesse i emnet. .
Alle møder foregår fra 17 - 19

21. maj – Fysisk møde, Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A, Holte - lokale 202 
4. juni – Fysisk mødei Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A, Holte - lokale 202🏠
18. juni – Online møde på zoom
Juli – Sommerferie ☀️

Lukket Facebook-gruppe

Som medlem af netværket får du muighed for at være med i en lukket facebookgruppe.

  • Facebookgruppen er kun til information om møder og temaer
  • Alle opslag skal godkendes af en administrator
  • Møder oprettes som begivenheder, hvor man kan se indhold og tilmelde sig

Tilmelding

  • Du kan tilmelde dig netværket som deltager og du kan også skrive hvis du vil være frivillig og hjælpe med at forberede og afvikle møderne. 
  • Tilmeld dig  HER 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i netværket!

 

Projektet støttes af Nordjyllandsfonden  

 Gode nyheder! 🙌 I løbet af vinteren har vi søgt flere fonde – og nu har vi  fået tilsagn fra Nordjyllandsfonden, som støtter Vordingborg Havnebad med  50.000 kr. 💙 Støtten skal gå

 

   
     
     
     
     
     
     
   
     
     
     
     
     
     

Fællesskab , Neurodivergens

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1008
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Vil du lære at spille efter gehør? I denne eksperimenterende gruppe lærer vi toneskalaen at kende mm.
  • Datoen for arrangementet: På pause - men det er muligt forsat at tilmelde sig

Vil du lære at spille efter gehør?

Tilmeld dig her

I denne eksperimenterende gruppe lærer vi toneskalaen at kende og opøve evnen til at høre og genkende de forskellige toneintervaller.

Vi har 6-8 tangentinstrumenter til rådighed, og vi vil starte med at lærer at imitere helt enkle forspillede toneforløb på tangentinstrumenter. Vi arbejder hovedsageligt med melodiforløb og inddrager brug af akkordspil alt efter deltagernes behov.

Du møder
Birgitte Jacobsen er frivillig leder af gruppen. Hun er musiker, spiller klaver, guitar og harmonika, mest rytmisk musik. Hun er også erfaren korleder af blandt andet Mariehøjkoret og har undervist børn og unge i guitar i Nærum Kulturcafe.

Tid og sted:
Mandage i lige uger - der pause i gruppen men man kan forsat tilmelde sig gruppen og blive kontaktet når gruppen går i gang igen. 
Tid: 14.30-15.30

Frivilligcenter Rudersdal, øverødvej 246A, 2840 Holte.
Lokale: akvariet

Hvem kan deltage
Alle voksne kan deltage. Det er gratis, og der er plads til max 7 deltagere i gruppen, som optages efter først-til-mølle-princippet.

Du er velkommen til selv at tage et tangent-instrument med.

Tilmeld dig her på NemTilmeld

 

Musik, Kreativitet

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 4537
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Kom med til yoga 6 torsdage fra 16. maj og opnå smidighed, styrke og stabilitet i din krop og sind.
  • Datoen for arrangementet: I gang

Kom med til yoga 6 torsdage fra 16. maj og opnå smidighed, styrke og stabilitet i din krop og sind.

Yoga er et praktisk system, som hjælper med at afbalancere og harmonisere krop, sind og følelser. Når kroppen bliver stærk og smidig, og sindet roligt, får du muligheden for at trække dig tilbage fra den kaotiske verden, få overblikket over dit livsmønster og blive i stand til at acceptere det. I denne accept finder du roen i dig selv. I sin oprindelige form handlede yoga om at stilne sindets bevægelser.

Yoga har rødder i Indien og man siger, at den kan spores 5000 år tilbage. Ordet ”yoga” stammer fra et sanskrit rod ’yug’, som betyder ”at forbinde”. Den refererer til forening mellem den individuelle og universelle bevidsthed.

Yoga benytter sig af stillinger og bevægelse (asanas), åndedrætsøvelser (pranayama) og meditation for at opretholde en harmonisk balance i kroppen, forebygge og helbrede psykosomatiske sygdomme, holde kroppen vital og forbedre koncentrationen.

Formålet med dette yoga-forløb er at gøre dig bevidst om din krop og undervise i stillinger, åndedrætsøvelser og meditation, som vil gøre dig i stand til at påvirke din sindstilstand gennem din krop og vice versa.

Hvem kan deltage?

Både begyndere og øvede kan få gavn af dette yogaforløb. Det er din krop, der bestemmer din stilling, så der bliver muligheder for alternative stillinger. Det handler ikke om at opnå en perfekt stilling, men snarere om at bruge stillingen til at forstå og forbinde med vores egen krop.

Yogalærer

Yoga forløbet ledes af Beata Ciepiel, der er uddannet yogalærer i Vinyasa yoga og Yin Yoga. Beata arbejder til dagligt som IT-konsulent og har brugt og praktiseret yoga igennem 30 år til at opretholde en sund og afbalanceret tilgang til livet.

Praktisk information

Stillingerne foregår stående, siddende og liggende med bare fødder i behageligt tøj. Deltagerne skal selv medbringe en yogamåtte, et tæppe og eventuelt en meditationspude. Medbring gerne drikkeflaske.

Tid & sted

Yogaforløbet er gratis og strækker sig over 6 torsdage første gang den 16. maj til og med den 20. juni kl. 17.15 - 18.30 i den lille gymnastiksal(blå) på Skovlyskolen, Borgm. Schneiders Vej 40, 2840 Holte.

Tilmelding:

Tilmeldingen sker via NemTilmeld.

Træning, Sundhed

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 5037
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Mindfulness-meditation kan mindske tankemylder og nedtrykthed og mildne symptomer fra stress og depression (søvnproblemer, angst, humørsvingninger, træthed, irritabilitet og tristhed).
  • Datoen for arrangementet: Udsat senere i 2024

Fælles Meditation

Mandage kl. 17.00 - 18.00

Forløbet er for dig, der har lyst til at meditere sammen med andre og ønsker at blive klogere på Mindfulness som meditationsform samt effekterne af en vedvarende praksis. I et ugentligt frirum med plads til træning og refleksion kan du fordybe dig i de meditative teknikker og få inspiration til, hvordan du kan integrere øvelserne i din dagligdag.

Hvorfor Mindfulness-meditation?
Mindfulness-meditation kan mindske tankemylder og nedtrykthed og mildne symptomer fra stress og depression (søvnproblemer, angst, humørsvingninger, træthed, irritabilitet og tristhed). Den daglige træning med bevidst nærvær kan på sigt styrke kognitive funktioner som koncentration og hukommelse og bidrage til en stabilisering af følelser samt en øget kropsbevidsthed.

Forløbet har til formål at give deltagerne indsigt og træning nok til at etablere en varig meditationspraksis, men det tilbyder også en mulighed for at opleve fællesskabet ved at meditere sammen med andre.

Mødeindhold
Der vil blive undervist i en række mindfulness-øvelser, hvor vi sammen træner bevidst nærvær og opmærksomhed gennem forskellige teknikker og meditationer. Undervisningen vil give en teoretisk såvel som praktisk indsigt i, hvad mindfulness meditation er, og hvilke effekter en vedvarende træning kan have på krop og sind. Der vil undervejs være mulighed for at reflektere med gruppen over oplevelser og udfordringer med meditationen. Øvelserne foregår stående og siddende, men da arousal-niveauet ofte falder under meditation, opfordres deltagerne til at medbringe en ekstra trøje eller et sjal/tæppe til at tage over sig for at holde varmen.

Underviser
Meditationerne ledes af Sidsel Norman Væhrens, der igennem mange år som underviser, terapeut og projektleder har været vant til at lede folk igennem refleksive og udviklende processer. Hun er uddannet cand.pæd. i pædagogisk psykologi og er derudover psykomotoriker og mindfulnessinstruktør.

Hvem kan deltage?
Gruppen er for dig, der ønsker at træne mindfulness-meditation sammen med andre. Nybegynder eller øvet – alle er velkomne. Vi bliver maks. 20 deltagere.

Tid & sted
Meditationsforløbet er gratis og strækker sig over 4 gange i Frivilligcentret, lokale 202, Øverødvej 246 A, 2840 Holte.

Tilmelding: NemTilmeld

Sundhed

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3758
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Der er planlagt sorgcafé to gange i foråret i Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A i Holte

"For et par uger siden var jeg til sorgcafe. I ugerne op til har jeg haft travlt på arbedje og har ikke rigtige givet mig selv lov til at være i min sorg. Derfor var det også ret rart at få lov til at tale om min veninde som jeg har mistet.Og det var faktisk også ret at blive bekræftet i, at jeg ikke er den eneste, der får dårlig samvittighed fordi jeg ikke tænker på den jeg har mistet 24/7. Og det er det der er så dejligt med de her sorgcafeer. Her bliver man bekræftet i, at man ikke er alene om sin sorg. For det er der ikke nogen der skal være", siger Julie, der har mistet sin veninde som helt ung.
FILM  

I dag er Julie en del at en gruppe unge frivillige, der går foran for at skabe bedre muligheder for, at unge kan være sammen om sorgen.

De unge frivillige står for sorgcafeer og sorggupper i Frivilligcenter Rudersdal.

Der er planlagt sorgcafé to gange i foråret i Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A i Holte:

Tirsdag d. 14. marts kl. 17.30 - 19.00.

Mandag d. 15. maj kl. 17.30 - 19.00.

Tilmelding til sorgcafé tirsdag d. 14. marts på NemTilmeld her.

Tilmelding til sorgcafé mandag d. 15. maj på NemTilmeld her.

#sammenomsorg #ungtilung

Filmen er produceret af "Steady Hand Media”

Sorg, Unge

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3235