Skip to main content

Velkommen til Skjold Birkerød

Vi er glade for at byde Skjold Birkerød velkommen som nyt medlem i Frivilligcenter Rudersdal.

Skjold Birkerød er en klub med en bred palette af tilbud til børn, unge og voksne – herunder også SB Fighters. Klubben lægger stor vægt på hilsekultur, fællesskab, fælleskørsel og god trivsel. Det er værdier, der flugter stærkt med vores arbejde for at skabe inkluderende fællesskaber i Rudersdal.

Samtidig træder klubben ind i fællesskabet med en flot anerkendelse i ryggen. Skjold Birkerød er netop blevet kåret til Årets Klub i Danmark ved Fodboldens Kongres 2026 i Aalborg. Prisen gives til en klub, der gør en særlig indsats for både fodbolden og fællesskabet – og netop det er kernen i klubbens arbejde.

Skjold Birkerød arbejder for at skabe en klub, hvor der er plads til alle – piger og kvinder, drenge og mænd, børn, voksne og ældre med forskellige baggrunde og behov. Fodbold og fællesskab hænger uløseligt sammen.

En klub for alle

En vigtig del af baggrunden for kåringen er klubbens målrettede arbejde for at åbne fællesskabet for endnu flere. De senere år har Skjold Birkerød blandt andet styrket pige- og kvindefodbolden og etableret hold for børn med særlige behov samt mennesker med demens.

Vi glæder os til samarbejdet

I Frivilligcenter Rudersdal ser vi meget frem til samarbejdet.

Skjold Birkerød er et stærkt eksempel på, hvordan idræt kan være en indgang til fællesskab, trivsel og deltagelse – og vi glæder os til at udvikle nye samarbejder, der kan bringe endnu flere mennesker ind i lokale fællesskaber.

Vi ser frem til at lære hinanden bedre at kende og til et godt og meningsfuldt samarbejde.

Velkommen til! 🌿


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 174