Seniorfællesskaber i 6 boligområder
6 seniorfællesskaber i boligområderne i Holte, Birkerød, Bistrup og Nærum styrker både naboskab og fællesskab. Kaffehygge, fællessang og besøg fra foreningerne får trivsel og livskvalitet til at blomstre på møderne og mellem møderne og gør boligområdet til et rart og trygt sted at bo.
Seniorfællesskaberne er blevet til i samarbejde med aktive beboere, boligselskaberne, Ældre Sagen i Rudersdal og Rudersdal Kommune og mange foreninger har været på besøg og inviteret seniorerne til at følges ud i foreningslivet.
Frivilligcentret har drevet projekt ’Vores Seniorfællesskaber’ igennem de sidste fire år med støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje “sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre” de første år og TrygFonden de sidste to år.
Vi er glade for alle de gode resultater, som Vores Seniorfællesskaber har skabt.
2345 gæster til møderne i seniorfællesskaberne taler for sig selv. Dertil kommer flotte evalueringer, hvor deltagerne anbefaler andre boligforeninger at etablere sociale fællesskaber og kaffehygge i boligområderne, fordi det giver bedre trivsel, styrker naboskab og giver mere viden om foreningslivet. Heldigvis har seniorfællesskaberne slået rødder og lever videre i kraft af frivillige aktivitetsledere eller boligadministrationen
Se den kvantitative evaluering her
Aktivitetskatalog
Som led i projektet er der udarbejdet et aktivitetskatalog for seniorer i Rudersdal, som giver seniorer overblik over de mange tilbud fra foreningslivet og kommunen.
Kataloget som pdf her.
Du finder en bladrevenlig mulighed på ISSUE her
Boligselskaber, foreninger, grupper, aktivitetscentre og kommunale parter er velkomne til at få en trykt udgave, så man kan bladre i kataloget i forbindelse med møder. Kataloget kan hentes mandag til torsdag fra kl. 10 - 15 i Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A.
Start dit eget seniorfællesskab
Hvis du får lyst til at starte dit eget seniorfællesskab, så kan du få inspiration til arbejdet her.
Filmen ’Vores Seniorfællesskaber’ Film
Drejebog for frivillige i et seniorfællesskab se her
Du kan også få hjælp til til at komme i gang i Frivilligcentret. Skriv til
Seniorfællesskaberne
Der er etableret 6 sociale seniorfællesskaber i boligselskaber i Rudersdal:
Seniorfællesskabet i Gl. Holte fungerer i samarbejde med Gl. Holte Boligselskab og mødes første onsdag i måneden og sidste mandag i måneden i Fælleshuset på Holtegårdsvej. Fælleshuset åbner også hver søndag klokken 11. Kontaktperson: Linda Jacobsen
2 Seniorfællesskaber i Birkerød fungerer i samarbejde med Boligselskabet Birkebo og mødes en gang om måneden.
Seniorfællesskab 1 foregår i festhuset på Kajerødvænge 1, men kan også arrangeres i festhuset på Byager Vænge for for seniorer i afd. 1, 2 og 7.
Seniorfællesskab 2 er for afd. 4. og foregår i Hyggeren i kælderen i nummer 8.
Kontaktperson: Finn Weidekamp, Boligselskabet Birkebo. Mail:
Seniorfællesskabet i Bistrup fungerer i et samarbejde med Boligselskabet Birkebo om mødes den første tirsdag i hver måned i Selskabslokalet Bistrupvej 103 i Birkerød.
Kontaktpersoner: Randi Brandt Nielsen, Mail:
Seniorfællesskabet i Nærum fungerer i et samarbejde med Søllerød Almene Boligselskab og afdelingsbestyrelsen, Egevang Nord. Der har været arrangementer en gang om måneden. Fremadrettet bliver seniorfællesskabet indsluset i en café for alle aldre. Adresse: Beboerlokalet, kælderen i Egehegnet 108.
Kontaktperson: Jan Gudnitz, Mail:
Artikler om Vores Seniorfællesskaber:
Seniorfællesskaberne blomstrer og naboskab styrkes se her
Ny donation fra TrygFonden: Seniorfællesskaber øger trivsel og livsglæden bland Rudersdals ældre se her
Nyt aktivitetskatalog for seniorer se her
Gode erfaringer med sociale seniorfællesskaber se her
Fotograf Ture Andersen
F
Fotograf Ture Andersen
Fotograf Ture Andersen
Fotograf Ture Andersen
Fotograf Ture Andersen
Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Nyhedsbrev - Frivilligcenter Rudersdal (frivilligcentret.dk)
Se også