Skip to main content

Temamøde: Nedsat syn – kultur, fællesskab og muligheder

Kom og vær med til en aften med faglig viden, personlige fortællinger og overblik over tilbud og fællesskaber for personer med nedsat syn. 

Tid: Mandag den 16. marts 2026 kl. 17:00–19:00 
Sted: Galleriet, Kulturcenter Mantzius, Johan Mantziusvej 7A, 3460 Birkerød  
Tilmeld dig HER

Kom med til en aften, hvor vi sætter fokus på livet med nedsat syn, muligheder for deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter og de fællesskaber, der findes lokalt. 

Du får spændende oplæg fra Laura Kamis Wrang, som har arbejdet som synstolker i mange år. Hun har skrevet synstolkningsmanuskripter og indtalt dem til tv på DR og danske spillefilm i biografen. Laura vil fortælle om arbejdet med synstolkning, den gratis app MovieReading, hvor mere end 50 danske spillefilm kan synkroniseres med lyden i biografen, og hvordan livesynstolkning fungerer på teatre, bl.a. Det Kongelige Teater. Hun deler også sin personlige historie om sin mor, der blev blind i sine sidste leveår, og hvordan det inspirerede hende til at udbrede livesynstolkning i Danmark. 

På programmet: 

17:00 – Velkommen 
Kort introduktion og velkomst ved Frivilligcenter Rudersdal. 

17:10 – Oplæg ved Laura Kamis Wrang 
Laura tager os med ind i synstolkningens verden. Du får indblik i, hvordan synstolkning fungerer i tv, film og teater, og hvordan appen MovieReading giver personer med nedsat syn mulighed for at nyde danske spillefilm. Laura deler også sin personlige fortælling om sin mor og arbejdet med livesynstolkning i Danmark. 

18:15 – Præsentation og interview af selvhjælpsgruppe, foreninger og lokale tilbud 
Mød Frivilligcentrets selvhjælpsgruppe for personer med nedsat syn og repræsentanter fra relevante foreninger. Få overblik over hvilke lokale tilbud, netværk og aktiviteter der findes for personer med nedsat syn i Rudersdal. 

18:50 – Spørgsmål og dialog 
Mulighed for spørgsmål til oplægsholder og repræsentanter fra grupper og foreninger. 

19:00 – Tak for i aften 

Temamødet er åbent for alle – borgere, pårørende, frivillige og fagfolk – der ønsker viden om nedsat syn, personlige erfaringer og et overblik over støttetilbud. 

Frivilligcentret byder på vand, juice og små snacks. 

Temamødet er arrangeret af Frivilligcenter Rudersdal i samarbejde med udvalgte lokale foreninger. 

 

 

 

 


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 598