Julehjælp og Juleaften

Mange foreninger oplever hvert år en stor efterspørgsel på julehjælp - særligt fra børnefamilier, der står i en svær og økonomisk trængt situation – og også i år tyder meget på, at behovet bliver stort.
Center for Frivilligt Socialt arbejde har lavet et overblik over julehjælp i form af fx økonomisk støtte, gavekort, gaver, mad og godter og link så du kan se, hvordan du søger.
Hvor kan jeg søge julehjælp
Blå Kors Danmark uddeler julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier - fortrinsvist til enlige forældre med hjemmeboende børn under 18 år - som en hjælp til gaver og julemad. Søg julehjælp hos Blå Kors
Blå Kors' julelejr for børn og unge: Mellem jul og nytår arrangerer Blå Kors julelejre for børn og unge, som har brug for et pusterum i en svær hverdag.
Er du eneforsørger eller bopælsforældre og modtager du kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension eller en anden lav ydelse, kan du søge julehjælp hos Børnesagens Fællesråd. Julestipendiet består af et kontant beløb og udbetales skattefrit af Børnesagens Fællesråd.
Sidste frist for at søge er onsdag den 11. november 2026. Søg julestipendie hos Børnesagens Fællesråd
Familier med enlige forsørgere eller samboende/gifte på overførselsindkomst og med hjemmeboende børn under 18 år kan søge julehjælp fra Dansk Folkehjælp. Du skal oprettes som bruger hos Dansk Folkehjælp for at få adgang til ansøgningsskemaet.
Sidste frist for at søge er den 23. november 2026. Søg julehjælp hos Dansk Folkehjælp
Foreningen støtter enlige forsørgere til børn under 18 år med et julelegat.
Sidste frist for at søge er den 24. november 2026. Søg julehjælp via det særlige ansøgningsskema, som findes på foreningens ansøgningsportal
Familier og enlige i økonomisk pressede situationer kan søge julehjælp hos Frelsens Hær. Julehjælpen består typisk af et gavekort på mellem 800 og 2.000 kroner pr. familie afhængig af antallet af børn. Enkelte steder i landet består hjælpen af kasser med julemad.
Du kan søge julehjælp fra den 1. november 2026. Se hvordan du søger julehjælp fra Frelsens Hær
Gennem Julehjælpen kan manc donere eller søge hjælp/donationer i form af legetøj, tøj, gavekort og mange andre ting, som doneres af private samt virksomheder. De frivillige bag Julehjælpen er ikke i direkte kontakt med donorerne, men formidler blot kontakten mellem donor og ansøger.
Muligheden for at søge lukker, når der ikke er flere donationer. Se hvordan du søger Julehjælpen.dk
Mødrehjælpens Julehjælp er målrettet familier i Danmark, som har børn under 18 år. Du kan komme i betragtning til hjælpen, hvis dit barn/dine børn er hjemmeboende, eller hvis du har en fast samværsaftale. Hjælpen består af et økonomisk tilskud, som beregnes med 550 kr. pr barn, og overføres til din bankkonto. Du kan søge om julehjælp til i alt tre børn, selvom du har flere børn. Se hvordan du søger julehjælp fra Mødrehjælpen
Røde Kors hjælper økonomisk trængte familier og enlige med børn under 18 år som har brug for noget ekstra i juletiden. Julehjælpen varierer fra lokalafdeling til lokalafdeling, men består hovedsagligt af et gavekort til COOP på 900 kroner eller en julekurv med julevarer.
Du kan søge julehjælp fra den 3. november 2026. Du skal søge via din lokale Røde Kors-afdeling. Se hvordan du søger julehjælp fra Røde Kors
Juleaften og juleaktiviteter i Rudersdal
I Rudersdal findes der mange lokale initiativer, som støtter med julehjælp og aktiviteter i julemåneden.
- KomSammen om Julen varmer op til jul med jylehygge juleklip og julemusik, gran og juleforestillinger. 8. december fra 16 – 18 i Cafe Kultur, Kultucenter Mariehøj.
- Julevenner.dk Søger du et hyggeligt hjem at holde jul i? Via Julevenner.dk kan du finde nogen at holde jul og med. Rekordmange har allerede oprettet sig som juleven i år. Julevenner er et fælles initiativ af Røde Kors og Boblberg. Læs mere på julevenner.dk
- Juleaften i Bistrup og Søllerød den 24. december 2025 fra kl. 17.00 til 22.00 Her arrangerer frivillige jul for unge som ældre, par eller enlige, som ikke har nogen at fejre den sammen med. Alle er velkomne til at fejre juleaften i Bistrup og Søllerød. Vi serverer traditionel julemiddag med and, flæskesteg og risalamande med mandel og gave. Vi danser om juletræet og synger julesange. Der er en julegave til hver - doneret af private velgørere. Aftenen rundes af med kaffe og julegodter. Der bliver masser af julehygge, så kom og deltag hvis du/I har lyst. Det eneste krav er, at du er selvhjulpen. Pris 175 kr. pr person.
Bistrup: Gernersalen, Birkebakken 1, Bistrup, 3460 Birkerød
Søllerød: Søllerød Sognegård, Søllerødvej 13, 2840 Holte
Tilmeld dig her - Mange lokale holder julearrangementer, fx kirkerne, kulturhusene og Lions Klub, Rotary. Hold øje med Oplev Rudersdal.
Frivillig
Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV
Se også
Seneste nyheder












